Munchmuseet, MM K 1045
MM K 1045, Munchmuseet. Datert 23.07.1901. Brev fra Severin Segelcke.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Stavanger 23/7 1901
Kjære Munch.
Det har vel set ud som
om jeg ikke agtede at svare dig.
Men saa er det ikke. Det
har bare været tid som manglet.
Jeg har først været paa reise,
saa paa Kadreøvelser i Mandal, saa i
bataljonsamling paa Molde, saa paa felttje-
nesteøvelser paa Jæderen. Det er bogstavelig
at forstaa, at jeg ikke har havt tid til
at sætte et ordentlig brev sammen.
Sagen er den, at jeg selv nu
er saaledes stedt, at jeg vil bede dig først
forhøre hos en anden af dine venner før
du ber mig om at være endossent. Jeg
haaber du tror mig – og du har ikke
grund til andet – naar jeg siger, at jeg
saa inderlig gjerne vilde gjort dig den tjeneste
men simpelthen ikke kan.
Jeg staar netop i
begrep med at sælge alt hvad jeg har
for at blive gjældfri. Hvad vi har havt
er strøgen med i den almindelige elendighed.
Som sagt, Madame
og jeg holder netop paa med at sælge under-
haanden rub og stub, opløse vort hjem
gaa ombord paa en lastedamper og med
den drage til en eller anden liden sø-
havn ved middelhavet og prøve paa at
slaa os igjennem der.
Og derfor tør jeg ikke paa no-
gen maade forpligte mig mere end jeg
allerede er i nogen bank.
Det vil gjøre mig meget
ondt om du skulde optage dette anderledes
end slig som det forholder sig – jeg vilde
saa gjerne gjort dig denne tjeneste, men
synes ikke jeg kan.
Det ser saa skit ud at jeg ikke
selv tør bede andre staa paa noget papir
for mig.
Huset er bleven mig for stort og
husholdningen har voxet sig over hovedet
paa mig. Derfor vil vi altsaa sælge, hvad
vi kan, betale hver sit saa langt det rækker,
og begynde forfra.
Jeg haaber, at du nu baade
undskylder min lange taushed og at jeg ikke kan
skrive paa. For gammelt venskabs skyld forstaar
du mig nok. Med mange hilsner.
Din
S Segelcke
