Edvard Munchs tekster

Listen inneholder de 64 tekstene, som finnes i museets register og som er datert til 1933, enten av Munch selv eller av museet. Ikke alle er tilgjengelige i det digitale arkivet.

MM N 35. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«livsfrisen – Jeg syntes det var vigti at dette arbeide der allerede i 1902 udstilledes som en sluttet fris stor fris i Secessionen i Berlin ikke og ikke skulde helt gå i sand medens Vigelands fontæne 2 3 år efter begyn{ … }tes på og nu har antat så store dimensioner»
MM N 40. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Man har så lang tid malt småbilleder i guldrammer tilsalgs til at pryde bourgeoisiets { … }vægger at man tror at maleriet er en geschaft almindeli geschäft – som når man laver sko i en fabrik – Jeg har aldri tænkt på at at male til salg –»
MM N 45. Munchmuseet
Notat. Datert 1931–1934
«{D}Nei i sygt barn og vår kunde der ikke være tale om annen påvirkning end det der af sig selv vælder frem fra mit hjem – Disse bilder var min barndom og mit hjem.»
MM N 46. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1934
«For at kunne forstå mine udtalelser om at jeg fandt det at være en forbrytelse af mig at gifte mig skal jeg oplyse om: min mor-mor døde af tuberkulose li Min mor døde af tuberkulose ligeledes hennes søster Hansine»
MM N 48. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1940
«Der tales altid om «Historien» som blind»
MM N 55. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1940
«Den ene siden de kræfter der går inover – stoffernes blanding (Chemi Kemi)  …  Krystallisation og røntkenstraaler ( …  elskende) Tanken og visdommen (Historien og Læreren (Historien – På den annen side  …  spirende kræfter – Visdommens frugter nydes – Visdommen næres (Alma Mater) Kunskabens tørst stilles Fremtiden Lyset Hjertekam- meret Lyset fra Kryst allen »
MM N 56. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Krohg skrev mot Aulabillederne Kommentar – Historien kan ikke fortælles af en fisker sa han (Det er forresten en sømand gammel sømand der sidder der og som har været ute i mangt et eventyr slag på sjøen. Forresten: Blev ikke evangelierne fortalt af fiskere? – Krohg fandt at ‹fødderne› var for store – Det er vel ik næppe noen der sier det nu – Forresten var det gjort med hensigt – og fortegningen som Krohg sa { … }snakket om var gjort med hensigt – På grund af det svære fødder og ben fik Manden sin vælde og høide –»
MM N 58. Munchmuseet
Notat. Datert 1931–1934
«Den vår jeg solgte vår til Galeriet jeg tror det var 1899 reiste jeg til Italien og senere tidligsommer over Paris tilbake til Aasgaardstrand Da malte jeg Livets dans –»
MM N 62. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1940
«Min kunst»
MM N 64. Munchmuseet
Notat. Datert 1925–1940
«Der er andre mennesker ud i Kragerø og på kysten – Noen sier det Man mærker en lettere liv{ … }ligere lettere måte at tænke på – mer fosfor i hjernen – Er det af fisken? Jeg tænker det er at alle står i umindelige tider har stået i forbindelse med Europa og verden – Der er mer kultur end Alle disse k{ … }ystbyene er lissom færdige – Oslo er og blir i lange tider færdi ufærdi»
MM N 65. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Det er jo kjedeligt at jeg aldrig har kunnet ta mig til noget nyttigt – Har ikke kunnet { … }være alt muligmand – drevet med politik og greiet med dit og dat – Jeg har desværre bare dovnet mig og malt noen billeder –»
MM N 66. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«Kulturens flamme dør og lever op et annet sted – Fra østens riker tændtes gnisten over jødeland – Ægypten Grækenland, Rom Europa – Tændtes og sluktes for at tændes og leve på nyt –»
MM N 67. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1935
«Kulturens flamme dør og lever påny»
MM N 80. Munchmuseet
Notat. Datert 1925–1935
«Det kunde vistnok være heldi for Publikum at få oplysning om følgende –»
MM N 81. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Så meget jeg lægger i min kunst trænger jeg ro og det har til alle tider været anse{ … }et for kulturelt at støtte en kunstner i sit arbeide og ta lidt hensyn til at { … }det foretningsmæssige volder ham meget bryderi»
MM N 82. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Det vil ikke være noget samfundsmæssig gode at få stanset mit arbeide herute – Mit arbeide kan ligestilles med Vigelands og alle vet hvordan han støttes medens jeg med egne midler må holde mit arbeide med større værker gående»
MM N 122. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«* Lad legemet dø men red sjælen»
MM N 131. Munchmuseet
Notat. Datert 1933
«Som nærmere forklaring af mine udtalelser om mit forhold til kvinnen skal jeg fortælle»
MM N 133. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1943
«Tyskland Vinteren 92–93      93–{ … }94 Paris –      2 år itræk 95–97 Vinter på reiser i Europa { … }99–1901––1904–1905 Tyskland Vintrene 1902–1903–1904 med reiser og korte ophold i Paris Hele sommerhalvåret 1905 Tyskland 1905–1909 Kliniken Reiser { … }og korte ophold i Paris Kliniken i Kjøbenhavn 1908»
MM N 134. Munchmuseet
Notat. Datert 1933
«Gauguin sier: Efter et kort ophold i Norge 1905 reiste han med bitterhet til Tyskland. Dette er helt ukorrekt og misvisende og må absolut forandres»
MM N 135. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1940
«       II»
MM N 136. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1935
«Eventyret om de 10 mine 20 villaer og hvordan man for 400 kan få sig stort atelier – og lidt om da aula- billederne Kommentar blev til»
MM N 145. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Det var med mig modsat  …  Vigeland
MM N 146. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Først og fremst»
MM N 147. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Albert Kollmann en mærkeli kunstven og original vel kjendt i Tysklands kunstnerkredse intereser{er}te sig stærkt for Munchs kunst. Fra 1902 arbeidet han utrætteli på at skaffe Munch rummeligere forhold i Tyskland – og det skyldes ham  …  meget at han fik den plads han opnåede»
MM N 148. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Thorvald Stang { … }søn af Statsraad Stang Georg og Georg Stangs bror var i stridsårene fra 80 årene Munchs bedste ven. Han støttet ham efter med de små ævner resourcer han havde hva han kunde og kunde mangen gang hjælpe ham i mangt et knipetag – Stang døde som overretssagfører i Kristiandsand – fra e{t}n stor vennekreds der sat ham høit som e{n}t nobelt menneske og trofast ven»
MM N 149. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Munchs far gik helt op i sine børn. Omsorgsfuld til det yderste og deres legekammerat – Samtidig var han stræng religiøs og heftigheden kunde ofte løbe af med ham – ‹{og}Han› var stærk nervøs  …  Han var en udpræget Kunstnernatur om der end ikke lå for ham at tegning men han fortalte ypperli spændende f historier og eventyr – Sagaen fortalte han os børn gutterne stadi    {h}Han kunde denne udenad –»
MM N 151. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«I Aftenposten omkring 1890 blev et portræt af mig udstillet g  …  Det Det blev udstillet med tittelen «{d}Dameportrait» – Det fik slig omtale i Aftenposten‹:›»
MM N 152. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Gauguins udtalelser kunde være mer { … }afslebet –»
MM N 153. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1935
«Med hensyn til mit forhold til kvinnen som nævnes bør dette afslibes i utrykkene»
MM N 158. Munchmuseet
Notat. Datert 1926–1937
«C{ … }arnegieudstillingen er iår iår for første gang pludseli bleven aktuel og denne står { … }omtales for første gang i lange artikler – i bladene – Det kunde kanske intresere at give noen oplysninger – Jeg var en { … }for circa 8 år siden sammen med Thiis en slags kom og Lerolle en slags komité for den norske afdeling – Jeg rådet bla til at indbyde Kristian Krogh, Karsten, { … }Revold og flere af {s}Sørensen og flere af kunstnerforbunne – og andre m yngere malere blandt andre LundI løb Jeg vidste at Solberg og flere andre malere havde udstillet tidligere – De v I løbet af årene har flere af de opnævnte malere udstillet – Jeg selv havde ikke stor lyst på at udstille men gik efter stærkt påtryk med { … }at udstille for 3 år siden – Jeg rådet G{ … }au … dens som vel de fleste malere har gjort til at hver maler udstiller 5 billeder af gangen – – 192{7}6 begynte den nye ordning og jeg udstillet med 5 billeder – Derefter kom osså Per Krohg og Kavli og så Lund  …  – Carnegieudstillingen gir efter den nye ordning Den gir efter hva jeg kan forstå et såvidt g sandt som mulig godt billed intryk af den levende kunst – og der er ypperlige lokaler – Udstillin{ … }gen går efter { … }Pittsburg videre til {3}2 a 3 store amerikanske byer og { … }der er vistno{g}k nu efter at den levende kunst er med stor interesse for den»
MM N 159. Munchmuseet
Notat. Datert 1917–1940
«‹Vi er› alle skyld til fransk Kunst – Den franske {k}Kunst har de sidste hundrede år vært den mest levende og inspirerende – – Men det er ikke bare fransk Kunst det er osså tysk, spansk og jeg vil fr fremh{ … }æve gammel italiensk og nederlandsk kunst – { … }Thiis har til fortjeneste for ham og glæde for os skaffet os en { … }god samling fransk moderne kunst som fortsættelse»
MM N 163. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Man snakker altid om prydkunst Kunsten har fra sin begynnelse været en udsmykning – sier man»
MM N 182. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Krohg var glemsk! Det har jeg havt erfaring for –»
MM N 195. Munchmuseet
Notat. Datert 1933–1939
«Må jeg få rette 2 Unøiagti{ … }gheder i Thiis Norske Kunstnere –»
MM N 216. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«Som menneskene lever og dør nationerne og gir sin sjæl fra sig så dør nationer og gir sin sjæl over til andre fra sig»
MM N 217. Munchmuseet
Notat. Datert 1932–1935
«Lerolle den franske direktør for den europæiske afdeling reiser hvert år rundt i de forskjellige land forat sætte sig ind i deres kunst og udvælge bille billeder til udstillingen –»
MM N 220. Munchmuseet
Notat. Datert 1932–1935
«Professor Dietrichson med al sin iderigdom finder at iden kvæler denne fris da hovedvegten er bygget på farve og lite på former –»
MM N 232. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1944
«Jeg medgiver at hvis Forholdene havde været anderledes – hvis jeg selv ikke i høi Grad trængte Opmuntring og Hjælp paa Grund af min svære Svækkelse – og {e}ikke havde haft så svære Arbeider under Haanden havde jeg jo vistnok med fundet en taget det hele lettere og personlig hurtigere faaet overbevist Eder om Eders Feilsyn – ved personligt at overbevise Eder om Eders Feilsyn»
MM N 234. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Det var intresant at få se Kunst og Kultur med de to portrætter {–}om 1905 – Genial måte at bestemme tiden for et billedes fuldførelse –»
MM N 235. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1933
«Selv har jeg et ypperligt portræt af ham malt i den sidste tid»
MM N 248. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Da jeg havde malt omtrent færdi Historien og langt på vei med de øvrige – vilde jeg langsomt rykke ind mot hovedstaden –»
MM N 249. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Bemærk»
MM N 250. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Jeg har i løbet årene bygget atelierer for omkring 80,000 kr     disse blir er værdiløse –»
MM N 251. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Når man pludseli får en slig salve at man har beregnet så vældi feil så kan det bringe en ut af ligevægt –»
MM N 252. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1940
«Jeg finner det snurrigt at jeg der i denne tid holder på med en forbedret stor udgave Alma mater skal i H {‹R›}Nedre Ramme, Hvidsten hvor jeg er skal ti istedet tilbringe uger med at grunde ud hvor jeg kjøbte grønsåbe på Grynerløkken for 1 ½ år siden»
MM N 262. Munchmuseet
Notat. Datert 1925–1935
«Jeg måtte jo ikke sætte for høi pris eller for lav»
MM N 264. Munchmuseet
Notat. Datert 1924–1935
«25,000 kroner i pantegjæld – der påføres mig som formue»
MM N 279. Munchmuseet
Notat. Datert 1930–1935
«P C meldte sig etter jeg afslog – De sad der på trappen til ‹hotellet› – der  …  ‹av› restauranten –»
MM N 288. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«Ligetil jeg var 40 år var det mig ikke mulig at pånøde folk et billede for en ubetydelighed – Da der blev viste sig at pri der blev pris på mine billeder skulde jeg ikke få beholde mine studier hårdt nødvendige studier – alt skulde sælges – ut fra almen økonomisk trivsel»
MM N 332. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«Jeg kom i 1905 i april tror jeg hjem fra utlannet Tyskland syg efter hele vinteren hadde lidt af anfald af halucina- tioner og små lammelser – Jeg forstår nu det var efter Hauklands overfald i Kjøbenhavn – Denne mig komplet ube- kjendte herre slog til mig flere gange uten ringeste foranledning med en svær jernring på høire hånds midtfinger – Denne almen kjendte slaaskjæmpe kunde umuli ha gjort det uten tilskyndelse af mine kjære landsmænd Hamsun Thomas Krag og Christensen der alle havde horn i siden til mig.»
MM N 342. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«Min nervøsitet som da var voxende til det kulminerte i Kjøbenhavn – og som var bli forstærket ved mange anfald fra presse og såkaldte venner – især overfaldet af Haukland i Kjøbenhavn – ¾ år før 1905 – kunde ikke ændres –»
MM N 403. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«Det er ikke så godt at forklare sig i telefon når man {s}tar afrivning i et koldt rum –»
MM N 429. Munchmuseet
Notat. Datert 1927–1933
«lyst til krangel med mine landsmænd – Jeg syns det var godt gjort af mig med min ene hånd at jage denne slotskjæmpe på flugt og jeg havde heldigvis Drewsen til vidne så Krohg kunde ikke komme med sit lave forsøg på at lyve det hele { … }sammen –»
MM N 3247. Munchmuseet
Notat. Datert 1933
«På Ekely har jeg 6 atelierer delvis friluftsatelierer til mine store vægmalerier og værksted for mine to grafiske presser – Forat ikke alt skulde brænde måtte de tørre træatelierer bygges med stor plads om sig –»
MM N 3248. Munchmuseet
Notat. Datert 1933
«Det ville være af den største betydning for mig og bidrage i høi grad til at jeg fik lidt arbeidsro at det blev oplyst at om den sande sammenhæng med mine milioner og mine 8 luxuseiendomme –»
MM N 3249. Munchmuseet
Notat. Datert 1933
«Jeg har altid sat min kunst foran alt. Ofte følte jeg kvinnen s …  vilde stå min kunst iveien»
MM N 3558. Munchmuseet
Varia. Datert 1.1933
«Ad.post 5 a. Spesifikasjon:»
MM N 3704. Munchmuseet
Notat. Datert 3.1933
«Partoutbillet Hr Herman Obstfelder»
MM T 242. Munchmuseet
Skissebok. Datert 1933–1934
«Hushjælp 1ste Juli – 15de 90»
MM T 2547. Munchmuseet
Skissebok. Datert 1930–1935
«TO BRæNENDE LæBER MOT MINE HIMMELEN OG JORDEN FORSVANDT OG TO SORTE ØI{ … }NE SAA IND I‹o› MINE –»
MM T 2748. Munchmuseet
Skissebok. Datert 1927–1934
«Birgitte Olsen Dronningensgd 23»
MM T 2892. Munchmuseet
Skissebok. Datert 1933–1939
«Min mors mor giftet sig med min mors far ‹ganske› – Han begynte med bare to arme som jagteskipper og b …  arbeider sig frem til større reder i Fredrikstad –  … »
PN 1290. Bibliothek der Hansestadt Lübeck
Varia. Datert 10.2.1933
[Utsnitt fra teksten er ikke tilgjengelig.]