Tintoretto

Jocopo Robusti Tintoretto (1518–1594)
Italiensk maler.

Les mer

Tintoretto er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 3737.   Brev fra Ludwig Wilhelm Gutbier, Galerie Ernst Arnold. Datert 20.07.1928. Se s. 1
«beiden Städten so interessant zu verfolgen ist wie dauernd die Künstler den Menschen, sich selbst, oder deren Tun [und] Lassen auffassten und dauernd in neuen Formen darzustellen wussten. Der Veg von CarpaccicoBasaiti zu Titian[und] Tintoretto\in Venedig/ – oder von Philippo LippiGhirlandajo zu Leonardo[und]Michelangelo in Florenz öffnet doch dem modernen Menschen derart die Augen, dass der Beobachter dieser alten Meisterwerke mit besonderer Ehrfurcht [und] Bewunderung an einen Meister Edvard Munch jenseits der Alpen denke. Jedes dieser grossen Museen in Venedig [und] Florenz müsste daher auch ein Paar Beispiele von Ihnen zeigen könnten um dem Publikum klar zu machen, wie auch unsere Zeit ganz grosses geschaffen hat genau wie die Jahrhunderte des Mittelalters.»
Munchmuseet, MM N 49.   Notat av Edvard Munch. Datert 1938. Se bl. 1v
«Det hele er forat sætte mote malingen fresco på piedestallen – De{n}t er godt at den til sine opgaver  …  osså benyttes men den vil aldri fortrænge den olieteknik som er siden renæssansens tid begyndte at studeres og senere forbedret – ‹Grecos› – TitiansTintorettos teknik – { … }Den senere Fresco vil altid ha no tørt og kalt over sig – Den når aldrig oliens dramatiske virkning»
Munchmuseet, MM N 50.   Notat av Edvard Munch. Datert 1938. Se bl. 1r
«Han sier: Jeg havde lovet at male dem i fresco Desværre blev det olie – (Grecos, TintorettosTitians malerteknik)»
Munchmuseet, MM N 315.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
« Kan der blive en virkelig vægkunst i stort som i Michel Angelos og  … Tintorettos dage?»
Munchmuseet, MM N 325.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det er en flot manøver at re blot at regne freskomaleriet for vægkunst, Greco og Tintoretto blir altså ikke vægkunstnere»