Først vil jeg takke Dig for Din venlige lykønskning til
min syvtigårige dag. Jaha, vi blir eller rettere er blit
gamle, hvem skulde trodd sligt? vel neppe nogen af os.
Tynt er det blit i rekken – vel, det er alderens forban-
nelse hadde jeg nær sagt – og ensomme er vi – det skall
Gud vide. Herregud slig kamp det har været! og jeg – jeg
må endnu forsøge = stille min mand – men det er vel
forgjeves, som jeg forøvrigt synes hele livet og dets ar-
beide har været for mit vedkommende. Haukeribbet gam-
mel og fordærvet – mishandlet så jeg bare kan kreke omkring
fy fanden for en medfart. Og Du, jeg tænker svært ofte
på Dig Munch – ja også Du er allene, men Du har jo
Dine dyr og anden adspredelse – og det vil sige meget –
for vi trænger så lite når vi er gamle, og tenker – og
Du er jo i full vigør i Dit arbeide – en velsignelse!
det er værre når, også dette svigter. Og Du er uaf-
hængig og kan isolere Dig – værre er det når pøbel og pak
forstyrrer Din arbeidsro – Å ja Du har forvist haft nok
af åndelig uforstående pøbel omkring Dig i Din ungdom.
Tja – og nu – jeg er altså færdig med livet – og har endnu
aldrig kunne lave et bilde som jeg har været tilfreds
over at have malt – og dette er meget