Jeg fik dit brev
igaar aften og er fortvivlet over at
du fremdeles er saa elendig; og
spiser ingenting – kan ikke spadsere
omkring eller nogenting. Det maa da
faa en ende snart – denne frygtelige
influenzaen eller hvad det nu er.
Og veiret som ogsaa er saa daarlig. –
Da er det næsten endu værre at være
saa høit oppe. Men varmen ikke vil
komme iaar, her er det undertiden
saa kaldt, at jeg gruer til at komme
ud af den varme seng om morgenen.
Imorgen er det da fastsat, at
Mowinckel
og da tror jeg du maa adressere brevene
did – ellers tar det saa uendelig lang
tid har jeg hørt.