ønsket og tigget hele dagen; at jeg ikke
maatte vågne næste morgen –
det var uudholdelig at gaa gjennem
alle de timerne; aa, hvor jeg
var nær at gjøre en ende paa det
altsammen for Din skyld og ogsaa
for min – men det var noe som med
magt holdt mig tilbage – men hvorfor
sier jeg alt dette, Du maa ha
følt og tænkt Dig at jeg vilde lide
grænseløst, og Du vilde det, Du vilde
jeg skulde gaa igjennem, for alt det,
som jeg har gjort mod min vilje og
min overbevisning mod Dig –
og som faar mig til at foragte
mig selv, – naar jeg ved og føler,
at jeg vil gi mit liv, om jeg kunde
gjøre Dig bare godt. Jeg kan ikke
hjælpe at jeg er saa gla i Dig – jeg
kan ikke bare være Din ven –