Jeg tænker så ofte på dig, men hører lidet om
dig og aldrig noget fra dig. Og jeg vilde sætte megen
pris på, om du gav mig et lidet livstegn fra dig i
form af et brev. Du ved jo, at du fra gammel tid
og bestandig står mit hjerte nær. – Jeg vegeterer
endnu i denne frygtelige by, og Gud ved, når og om
jeg overhovedet nogensinde mere kan slippe løs herfra.
Udsigterne er ikke netop strålende. Jeg venter altså,
ikke sandt, snart et brev fra dig, hvor du gjør mig regnskab
for, hvorledes du har forvaltet den lange tid, jeg ikke har seet dig og hvad
du tænker at gjøre med den, som kommer.