Nu, da jeg ved, at der kan være ensomme
Timer, skriver jeg igen, naar det falder
mig ind; jeg var med Tiden bleven
bange for, at De skulde finde det en
utidig Paatrængenhed, men Breve
ejer den Fordel fremfor de levende
Mennesker, at de venter med at tale,
til man selv vil,
fra, at De kan gemme dem, til
der kommer en Aften, hvor Tiden
falder lang!
Mest ked er jeg over
men hvis De blot ikke havde haft
den uheldige Vane at sige Tak – for
ingen Verdens Ting – ja, saa havde
jeg givet Dem Heftet personlig, men
nu kan jeg blot fortælle, at det er
graat – langt og smalt – og at det
er pakket ned i Deres største Kuffert.
Hvad jeg ejer af Dubletter, skal
De faa straks efter Jul, jeg har
gemt, hvad der var af det gode –
Nu er jeg ikke mere bange for, snart at fortælle Dem
noget mere!