Tak for venlige Hilsener fra Dem og min
kære Ven
Ja
35 Aar. Den aandelige Reise (Alruner) som han gennemlevde
som Nittenaarig, gjorde ham for altid til en mærket Mand. Den
lagde sikkert Grunden til den Hovedpine som mer og mindre plagede
ham Livet igennem og som tvang ham til Isolation, der gjorde
ham til ikke saa lidt af en – Særling. Han blev som De selv saa træffende
sagde, til den Tiger der skjuler sig i Junglen, og som
Klo og »Ansigt« for atter at forsvinde og gemme sig bort. Hans Penge
satte ham som Aarene gir istand til helt ud at nære sine Tilbøjelig-
heder, han udviklede sig til at blive en Selvforkæler og en Egoist.
Vi er det vel alle; men han var ligesom rendyrket. Smerten forfi-
nede hans Modtagelighed og holdt hans gemyt varmt, dette redde-
de ham fra den fullstændige Fortabelse – (Fortabelse lyder lidt af
de Pant – undskyld.) Han blev en Ven som man betroede alt, man vidste
at det var gemt, han selv gav aldrig fortrolige Meddelelser. Lukket
som han var i Livet gik han ind i Døden, som kom ham ganske
uventet – Ingen kunde være omhyggeligere for sig selv naar det var det
mindste i vejen. – »Alruner« blev han aldrig kvit. Som han kælede
for sig selv, kælede han for dette sit eneste Værk Livet igennem.
Han forberedte, da jeg kort før hans Død talte med ham, en 4de
Udgave. Bag al Tilbageholdenhed tror jeg brændte en god Portion
Ergærrighed. Han var nok Filosof, men jeg opdagede at han
farvede Haaret.
En Dag i Januar d.aar. blev jeg ringet op i Telefonen.
En Stemme fra en stærkt beveget Dame, meddelte mig at G. var
død. Jeg fik det Choc, man faar, naar man hører det man
mindst venter. Damen meddelte mig endvidere, at han var død af
Spansk Syge og at hun skulde have været viet til ham paa
dødslejet. Døden indtraadte desværre 3 Timer før det berammete
Bryllup.