at vide Dig alene – og saa har
vi været saa frygtelig ængstelige
for Dig, da dine breve saalenge
udebleve –
– Vi ere nu nede i Byen,
Mandag reiser vi tilbage til
to
er bleven os saa vemodig. –
– Vi boer hos
her siden Tirdag, Begravelsesdagen
vi synes dette er bedre, end
strax at vende tilbage, –
Gamle Onkel
– han ser medtagen ud – men
var med i Følget. – Præsten
Ord, han forstod ham saa
godt, han sagde blandt andet
«mit Indtryk af denne Mand var at
Bunden i hans Hjerte var Glæde
og Fred, – og derfor gik jeg altid
fra ham med et godt Indtryk».
– Inger beder at sige dig at
hans Blik var straalende, da hun gav
ham sit Løfte. –
Andreas og Smaapigerne hilser Dig, og
som ellers alle her – Præsten Horn spørger saa efter Dig – han
talte saa kjærlig om Dig, paa Tirsdag.