de troer, om ikke Forstaael-
sen rækker til. – – Det
er saa underlig at see
hvorledes Retfærdigheten tilslut
seirer i alt. –
Jeg har tænkt saa meget
paa Dig i denne Tid,
det er godt at Du er
i en saadan Ro, –
fortæller om Portrættet af
din tiltalende Professor, og
Søstrene; tænk at Du
virkelig har kunnet faa
male saameget der. –
Nu maa jeg ogsaa ind
en Tur; – vi har Føre,
saa jeg taer mig med I
en Slædetur, – da jeg er