sen mmen
aldri aldri komme igen
mer aldri aldri –
tover landeveien
og hænderne lomme
de er – så kan hun
godt
var ydmyget – Han ble hed
tanke på det som var hændt
g endene i ørene på ham
tter gik han igjennem i tankerne
sseret –
s dem latterlig –
– Å han hadde indbildt