Det var mørkt og gråt
nedover trappen – JegHan
holdt hende i hånden
og
Han kunde ikke
komme fort nok
ned
Så spurte han
hvorfor hun gik
så langsomt; –
Hun standset op
ved hvert trin og
drog pusten
Udenfor blændet
dagslyset dem – alting
var så lyst
Hun hadde en blegrød
hat – de lillafarvede bånd
flagrede op for hvert vindpust
og slog hende i ansiktet
– Hun drog pusten – Luften
var så underli lummer med
kjølige pustvind – græsset
skjøt op mellem brostenene
lysegrønt græs – det var
vår –
De gik nedover
til
vandet