No-MM_T2707-39.jpg
39
under Fossevældet,
har en Huldre mig sin Harpe lagt.
Har du seet Skoven
hænge frodig over Voven,
fra det lune, farvelrige Fjeld?
Der, blandt Blomsterbede,
under Droslens Rede,
sprang min dybe Sjeleglædes Væld.
Kjender du de svale,
mørke, kirkestille Dale
uden Arner, uden Sti og Navn
Ved de sorte Elve
Taarebirke skjælve;
de har nævnt mig alle mine Savn.
Ved mit Edens Gjerde
er en Kjæmpevagt paafærde;
vilde Jøkler splitte Skyen ad;
men i Styrkens Belte
om de barske Helte
har en Dise virket Rosens Blad.
Der er nøgne Strande,
hvor de klippefastestore Hvaler lande,
under Tordners og Orkaners L Gny;
der er dybe Bugter,
hvor de røde Frugter
gro ved Bredden av din Snekkes Ly.
Der har Herren stillet
for din Ringhed Almagts Billed,
der er Orgelklang fra Fjæld og Fjord;
der vil Drosrens Tone
kvæge og forsone
i det klippehvalte Tempelkor.
Der var godt at blunde
i de lyse, duftopfyldte Lunde,