No-MM_T2707-47.jpg
47
– Hvi har kong Gustav gjennem Storm og Blæst,
Saa taler Seaton, «fulgt mig over Heden?»
– «HJeg var din Konge nys, nu er jeg Gjæst
I dette Land, der skjærmes rundt af Freden.»
– «Hvi kommer væbnet du paa kulsort Hest,
Som Dødens Engel, midt i Livets Eden?»
– «Her er jo Fred, her ender jo mit Rige,
Og, som i Døden, er jeg her din Lige.»
– «Hvi binder du din Hest bag disse Træer,
Og drgager Sværdet fra din venstre Side?»
– «Jeg er ei Konge mer paa Sletten her;
Som Ligemand jeg vil med dig nu stride.»
– «Jeg ved, at Tveek Tvekamp aldrig var dig kjær;
Hvor kan jeg da paa denne Høimod lide?»
– «Et uretfærdigt Slag din Kraft har fældet,
Det skal med Sværdet vorde nu gjengjeldet.»
Da styrter Seaton pludselig til Jord;
Paa Gustavs Haand hans hede Taarer rinder:
«Nei, hvor du staaer, est du en Konge stor,
I intet Land det Herskertegn forsvinder,
Som trykket blev ved et almægtigt Ord,
Da du blev til, paa dine Heltekinder;
Og aldrig kan jeg voxe til din Lige,
Paa Jorden ei, og ei i Himlens Rige.»
– «Vil,» spurgte Gustav, «tro mig tjene du,
Da skal ei mer jeg vredes ved din Tale!»
– «Ja, jeg vil tjene dig med ærlig Hu,
Thi du mit Mod har vakt igjen af Dvale.»
– «Vel,» svared Kongen, «du er adlet nu,
Et draget Sværd vil i dit Skjold jeg male.»
– Saa red de lystig bort i Morgensolen,
Og snart ved Lytzen fandt de begge Døden.