selv og styrtede sig over Indianerne, af
hvilke hun dræbte bl flere. Men hendes
Foretagende havde nær strandet ved
hendes Søns Enfoldih
manglede Mod og Bestemthed, saa gav
han en af Krigerne et saa svagt Slg
at det blot vekkede ham af Søvnen;
hun sprang imidlertid ind paa Krigeren
idet han reiste seg, og lod ham føle
Tomahavkens hele Vegt, førend han
var istand til at vriste Vaabenet ud
af Drengens Haand. Saaledes gjorde hun
ogsaa med alle de øvrige, med Untagelse
af en af Kvnd Kvinderne, som vaag-
nede itide og frelste sig ved Flugten.
Heltinden skalperede derpaa de overvun-
dne Fiender, og fratog dem ogsaa de Ho-
vedhuder, som de havde tænkt at tage
med til deres Hjem som Tegn paa deres
Held, og vendte triumpferende tilbage
til Landsbyen, fra hvilken hun to
Dage i Forveien var bliven bortført,
og troede ikke deres egne Øine, da de
saa de Seierstegne, hun bragte med
sig som Bevis for sin amazoneagtige