Munchmuseet, MM K 282
MM K 282, Munchmuseet. Datert 04.09.1879. Brev fra Halvard Holmboe.
Munchmuseet K 282, s. 1 Munchmuseet K 282, s. 2 Munchmuseet K 282, s. 3 Munchmuseet K 282, s. 4
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
17 Kingsholm, Ethebred
Villa, Gloucester 9/4/79
Villa, Gloucester 9/4/79
Kjære Edvard!
Mange tusinde tak for dine to
breve og for portrættet, som jeg syntes var
udmærket godt. Du må være så snild at
undskylde mig, fordi jeg ikke har skrevet
besvaret dit første brev. Du må ikke tro,
at det er på grund, af at jeg har glemt Dig.
Nei langt derifra! Thi knapt en eneste dag
har passeret uden at jeg har tænkt på Dig,
og den fornøielige tid da Du og jeg vare
sammen på Gardermoen. Jeg blev ganske
skamfuld, da jeg imorges tidlig modtog
dit brev, og da jeg kom til at tænke, på at
det var dit andet, og at jeg endnu ikke
havde svaret på dit første, og jeg bestemte
mig på at skrive med eet. Ja nu vil
jeg fortælle Dig lidt, om hvorledes jeg har
levet i Vinter. Det har været ualmindelig
kaldt, så at vi har havt overflødigt af
både skjøiting og «kjelking» (Du må
undskylde mit engelsk-norskt). Hver
Vinter overflømmes nogle jorder af Vandet
fra floden «Severn» som løber lige forbi
byen, og når det så kommer I is derpå,
så får vi nydelig skøiteløbning. På
nogle steder er isen skjør, så at det hænder
ofte at en eller anden, som ikke bruger
øinene sine, falder igjennem. Men da
vandet ikke er mere end 1½ fod høit er
der ingen fare. En dag da der var en
forfærdelig vind var vi ude og skøitede,
og når vi sprædde ud vore frakker, blev vi
blæste af vinden så fort, at det var en
umulighed at standse brat. Der var en
mand, som mistede hatten, og idet han
skøitede efter den, lagde han ikke
mærke til hvor han gik hend, så at
han fangede foden sin i et hul, og
faldt så lang han var, på et sted hvor
isen var meget tyhd, så at han faldt
brak isen og faldt på maven i vandet.
Jeg var ganske nær ham, så at jeg ikke
kunde bære mig, fra at le af synet
af ham da han kom ud igjen, thi
han så mere ud som en \stor/ drukkenet
rotte, en som noget andet.
Jeg har nu forladt skolen, og går
på Pappas contor. Jeg holder endnu på
at lære fransk og tysk. Dersom Du
har lyst, så skal vi skrive \på/ engelsk
til hverandre, så kan det kanske være
en liden øvelse for dig.
Nu har man vi fået sporvogner i
Gløster. De begyndte netop at lægge
dem sporveiene ned da jeg kom fra
Norge, og nu har de været færdige for
over 2 måneder, så at de ikke har
været længe om dem. Jeg har også læst
meget om flagsagen, og jeg syntes
at B. Bjørnson har gjort sig til et
stort nar, ved at prøve på at få unions-
mærket ud af flaget, thi hvad vilde
vel det lille Norge være uden Sverige.
Jeg undrer mig bare over at ikke Svenskerne
blir så sindte, at de ikke siger, at de
ikke vil have noget med Norge at bestille.
Jeg håber, at du vil få Middelskolesexamenen.
Jeg må nu slutte. Med venligste hilsner
til din fader, og til Dig selv forbliver jeg
din hengivne ven
Halvard Holmboe
17, Kingsholm,
Ethebred Villa
Gloucester
