Munchmuseet, MM K 325
MM K 325, Munchmuseet. Datert 24.05.1909. Brev fra Sigurd Høst.
Munchmuseet K 325, s. 1 Munchmuseet K 325, s. 2 Munchmuseet K 325, s. 3 Munchmuseet K 325, s. 4
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Bergen 24 mai 09.
Kjære Munch,
Jeg må først og fremst skrive fordi
jeg lørdag fik se noen av dine malerier,
som gjorde et slikt indtryk paa mig at
jeg drømte om dem natten efter, og de
har knapt været av mine tanker
siden. Det er bankdirektøren og selv-
portrætet (1909). Du skjønner jeg har
bare set disse og en 4, 5 andre.
Men de to er hver paa sin maate vel
toppen av din produktion. Ikke?
Bankdirektøren med energi og tæt
fasthet i hver linje, en fortættet handle-
kraft. Selvportrætet med en farve der
aldeles ubevidst sætter en netop i
den sindsstemning hvorfra det hele
skal forstaaes. Ja det var for mig
en ren oplevelse.
Jeg vet ikke om du kan sætte
dig ind i, hvor jeg gaar i en
ækkel spænding i anledning av
din utstilling. Jeg vet at dette er
store kunstneriske værdier – og saa
allikevel ikke at kunne lukke
øinene for den mulighet at
publikum i denne by vil gaa
det forbi og nærmest se rariteter
i det. For Kristiania f.eks. er
jo en vidunderlig kunstby i sammen-
ligning med denne.
Nu skal du høre hvad der hændte
mig idag. En borger og medlem av
kunstforeningens direktion kom til mig
paa gaten, la sit ansigt i bekymrede
folder og spurgte om «alt» skulde
utstilles. «Ja naturligvis.» «Ja
der var da ett som han beskrev
(antagelig «mand og kvinde») og som
han ikke trodde det gik an at o.s.v.
Jeg læste ham naturligvis teksten,
men nu er det det forbandede
at hvis galleri-direktøren ser det slik
som denne mand, maa jeg som
fungerende formand forelægge
saken for den samlede bestyrelse.
Jeg vil naturligvis hævde at
det strider mot den eneste mulige
kunstneriske moral at ville censurere
paa den maate, og at det vil bli
et være eller ikke-være for utstillingen.
Hvis det nu skulle gaa
slik – hvad skal jeg saa gjøre?
Du forstaar, at jeg naturligvis sætter
min stilling ind og laver halloi i
avisen; men jeg synes det vilde være
for galt om din glimrende utstilling
ikke skulde bli set her. Denne kunst-
forening har saamange synder paa
sin samvittighet, at den engang
– og det snart – maa bli revset
alvorlig – men skulde du ikke
allikevel være villig til at la os
stille ut billederne nu, om en
beslutn. som nævnt skulde bli
fattet?
Meyer har idag været paa den
grafiske, efterat jeg igaar telefonerte
til ham om at det hastet. Resultatet
av hans besøk skal du faa høre imorgen.
Jeg begynder at faa den sorteste
samvittighet, fordi jeg stimulerte
dig til at sende din utstilling
hit, især hvis det nu ikke skulde
bli av engang. Ikke for det forresten.
Her er jo en liten skare som
samles om din kunst, og for os
er det jo saa ‹noget›. Men jeg
synes det er saa rent for galt,
hvis du ikke skulde tjene noget. \VIII/
Nu tror jeg jo rigtignok at entré-
indtægten vilde bli betydelig ved
maleri-utstillingen. A propos! Billederne
Cupido, de to Cocotter, Julaften i Bordel-
faar jeg ikke rigtig rede på. Er det sidste = Julaften
i beværtning?
