Munchmuseet, MM K 116
MM K 116, Munchmuseet. Datert 1889. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
sluttet søndag aften.
Min kjære, kjære Edvard!
Det var svært morsomt
at få brevet dit. Jeg var lidt
ræd for, at du ikke skulde
have havt godt af reisen. –
Gid du nu bare kan holde
dig fra uforsigtigheder, så du
ikke blir syg igjen! –
Jeg er så rar om dagen,
Gad vide om du skjønner den
fæle kloa mi
Jeg skriver ikke så
stygt bestandig.
Lev vel da!
kan du tro, forfærdelig flittig.
Ikke syg. Denne «besynderlige
tiden» kommer ofte op for mig
også. Den har nå været rarere
for mig endda. Men jeg er
så glad for at den kom; …
af og til er det ikke frit for,
at jeg længter mig tilbage i
den – og det er ikke godt, det
kommer især i skumringen,
når jeg sidder og ser varmen;
for da venter jeg nok at se
en rar mand et sted i stu-
en. – Å ja, det er nok ikke
greit at være Meisse, men
blegsot har jeg ikke alligevel!
Så langt kom jeg, nu fortsæt-
ter jeg bag skjærmbrættet. Jeg blev
lidt klein og ligger nu, (det er
forresten aften) medens Stener-
sen G. og de andre to husets
folk spiller kort. Jeg er bra
nu, dog skal jeg love dig at
gå til doctoren. – Du er
så altfor elskværdig og om-
sorgsfuld imod mig. Jeg er
dig så taknemmelig derfor.
Desværre kan jeg nok endnu
ikke se nogen udvei til
at komme til dig, men
jeg håber det bedste i frem-
tiden. – Overanstræng dig
endelig ikke med arbeide nu,
så er du inderlig snil. – De
gamle tror nok, jeg skriver til
en mand om en newfoundlän-
der hund. Moderen trodde vist,
du vilde skrive til Pallen en af
dagene, de er nok ræd for, at du
ikke har tålt reisen. – Pallen
fik nok en drabelig overhaling
af S., jeg hørte det hele, du
kan tro Pallen var spag, muk-
kede ikke et ord. Nu må du
leve inderlig vel, min kjære,
hvis du engang har lyst så
skriv lidt til mig, det er så
inderlig morsomt at høre fra
dig. Bliv endelig ikke syg!
Din hengivne Meisse.
