Munchmuseet, MM K 141

MM K 141, Munchmuseet. Datert [??].12.1934. Brev fra Carl Dørnberger.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Til Julen Dec. 1934.
Soon.



    Kjære ven Edvard Munch!


    Først vil jeg takke Dig for Din venlige lykønskning til
min syvtigårige dag. Jaha, vi blir eller rettere er blit
gamle, hvem skulde trodd sligt? vel neppe nogen af os.
Tynt er det blit i rekken – vel, det er alderens forban-
nelse hadde jeg nær sagt – og ensomme er vi – det skall
Gud vide. Herregud slig kamp det har været! og jeg – jeg
må endnu forsøge = stille min mand – men det er vel
forgjeves, som jeg forøvrigt synes hele livet og dets ar-
beide har været for mit vedkommende. Haukeribbet gam-
mel og fordærvet – mishandlet så jeg bare kan kreke omkring
fy fanden for en medfart. Og Du, jeg tænker svært ofte
på Dig Munch – ja også Du er allene, men Du har jo
Dine dyr og anden adspredelse – og det vil sige meget –
for vi trænger så lite når vi er gamle, og tenker – og
Du er jo i full vigør i Dit arbeide – en velsignelse!
det er værre når, også dette svigter. Og Du er uaf-
hængig og kan isolere Dig – værre er det når pøbel og pak
forstyrrer Din arbeidsro – Å ja Du har forvist haft nok
af åndelig uforstående pøbel omkring Dig i Din ungdom.
Tja – og nu – jeg er altså færdig med livet – og har endnu
aldrig kunne lave et bilde som jeg har været tilfreds
over at have malt – og dette er meget tunkt kjære ven.

 

      

    Hvad hjelper  …  det, forståelse og lignende, når  …  min selvkritik
sagde mig at det jeg søgte og vilde ved og i mit arbeide – det –
just det magtet jeg.  … . Nuvel, ingen kann lægge en alen
til sin væg\s/t – og så for det være det samme – c’est ca.
Men – et spørgsmål – hvad siger Du til Dine talentløse ef-
terabere. Du, jeg synes de er idioter – idioter og tarvelige
spekulanter i det – fremdeles – ubegribende publikum.
Munter var Åmodts historie \(sidste Statens)/ med «Løkka» – jo! det kaller
man at gå i vannet! «PROFESSOR». Rævold og Kris-
tians
søn – Per – o.d.a. Det hænder da at jeg endnu engang
for mig en god latter i min ensomhed – og den fik jeg da.
Jaha – dette er jo et julebrev – en juleprat med en gammel
og kjær ven – Å ja «det var engang» 80årene og udover – og
de fleste af de medagerende er borte.

    
    Altså kjære trofaste ven jeg ønsker Dig
af hele mit hjerte en god jul og lyse tanker –
som forøvrigt er vanskelige at få i denne tid –
men allt godt da kjære ven og vær hilset fra
 Din
gamle Dørnberger.