Munchmuseet, MM K 583
MM K 583, Munchmuseet. Datert 27.11.18[??]. Brev fra Tulla Larsen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Mandag 27. nov. –
Min kjære ven. Mange
tak for brevet idag – jeg blev
saa gla, at Du ved det ikke –
jeg tror, at hva i verden du
skrev til mig, maatte jeg bli
gla over at se skriften din –
og saa over at du i det hele
føler Dig bedre, men det er
forfærdeligt, hvor langsomt det
gaar; der hvor du nu er burde
Du kunne komme Dig meget
snarere, hvis Du da har det godt –
og jeg har hørt det skal være
et godt sted. – Gid Du vilde
ta Hæmatogen, som er saa
brilliant og har hjulpet saa
mange, især blodfattige og
nervøse –
Kjære Dig, jeg vil nu si Dig
en ting, Du maa ikke tro, at
jeg vil forsøge at slippe undaf
det uundgaaelige, tror Du ikke
jeg kjender Dig godt nok til at
vide, at baade for Din og min
skyld maa Du sætte mig fuld-
stændig indi din opfatning og
forstaaelse af vort fremtidige
forhold, og jeg ber Dig være
overbevist om, at jeg har den
mest absolute tro og tillid til,
at alt hva Du bestemmer, tror
og ved Du er til vort begges
bedste. Men en ting kan
sies paa mange maader –
og naar jeg før taler om, at
jeg gruer for betingelser etc –
saa er det, fordi jeg hadde indtryk
af, at det hele var ligesom en
forretningsag med lover og para-
grafer – Kan Du ikke forstaa
mig her – Naar dette for mig
er det høieste i livet?
2)
Og saa vil jeg be Dig om
en ting. Kan Du, saa skriv
alligevel det brev til mig, saa snart
Du kan. Si mig alt – men
lad mig ikke vente længere – jeg
ber Dig – jeg kan ikke taale godt
noen spænding nu, og jeg gaar
ligesom altid nervøs og ventende
paa, hva Du vil si mig –
Er det ikke lige saa godt
strax Du – aa gjør det, saa
gjør Du mig en stor tjeneste!
Du kan vel forstaa, at jeg
gjør hva jeg kan forat bli
aldeles frisk og jeg er aldeles
enig med dig \i/ at det er en
pligt baade ligeoverfor mig selv
og Dig; det feiler mig jo
igrunden ikke noe legemligt,
jeg eier bare ingen udholden-
hed mere – blir træt af ingen-
ting – ‹eller› blegsot – og saa søvnløs-
hed.
Men jeg har tænkt, siden Du
synes det, at reise ud udenfor Berlin
ikke længere end at jeg kan ta
eftermiddagstimerne hos Gehrke
fremdeles et par gange i ugen –
her er jo ingen saanne nydelige
smaa primitive landsbyer, som
i Frankrig – men jeg kan vel
altid finde et sted ude i Grünewald
eller omkring der; saa jeg kunde ha
bedre anledning til at være meget ude;
her midt i Berlin rører \jeg/ mig aldrig
ud uden nødvendigt, og da er
det bare forat spise middag. –
Tænk om Du kunne komme
nedover til den 12te, jeg har
ligesom hemmelig glædet mig
til den dag. Hvor morsomt, at
Du ikke fandt min første radering
saa altfor værst – idag har jeg faaet
trykket de to andre – Du er vel ikke
vond fordi jeg har benyttet din
eiendom? Jeg hadde saan lyst
til det. Englehodet gik jeg fra
og glemte midt under ætsningen,
saa Du ser, hvordan det er blit –
3)
men det har jeg ogsaa gjort
aldeles paa egen haand –
Si hva Du synes om disse –
jeg er saa forsiktig kan du se og
har saa liden tiltro til mig selv
endda. –
Gid Du nu blev frisk og
stærk nok til at komme
nedover snart – selv om
det ikke blir saa længe, vi kan
være sammen.
Lev vel
Mange, mange
hilsener fra Din
Tulla
