Munchmuseet, MM K 600

MM K 600, Munchmuseet. Datert 06.01.[1900]. Brev fra Tulla Larsen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Jan – 6 –



    Min kjære ven –
 Jeg fik Dit
brev nu – jeg hadde bestemt at
telegrafere og spørge, om Du
var sengeliggende, siden det
var tre uger siden jeg hørte
et ord fra Dig – Jeg kan ikke
fortælle Dig min sindsstemning
efter at ha læst Dit brev – Har
jeg ikke bestræbt mig for i
disse maaneder at gjøre det, Du
har raadet mig til – jeg forsikrer
Dig – jeg har havt de bedste
forsætter og jeg har forsøgt mere end
noengang bare – bare at tænke paa
Dig og Dit – og jeg har gjort det –
jeg har undertrykt alt egoistisk –

 

      

    Du kan ikke ville, at jeg skal til
med, at jeg er gla i Dig og at jeg længes
efter Dig saa mange gange – bestandig –
og Du maa tro mig, naar jeg
sier Dig, at jeg forlanger saa lidet af
Dig – jeg ved og forstaar netop det hos Dig,
at Du ikke maa føle Dig forpligtet –

    Men jeg har bedt Dig, om at Du
vil sende mig en hilsen, som til
en veninde, og naar jeg maa vente
ugevis paa den lille hilsenen, saa
blir jeg saa bedrøvet og har det saa
vondt, og det har jeg været saa dum at
skrive til Dig –

    Jeg tror nok det er skrevet i
megen hast dit brev og noksaa u-
overlagt, det er stridt at høre af Dig,
at jeg hverken ser, hører eller forstaar,
og jeg tror Du engang vil komme til

 

      
    II

at tænke anderledes om mig; og
kanske netop finde at jeg har
baade set hørt og forstaaet bedre
end alle disse andre menneskene
som kalder sig Dine venner, og som
Du tror saa fast paa; jeg har hat
exempler nok paa det hernede –!

    Hva mener Du med, at jeg
ikke skulde forstaa, at Du
trænger ensomhed, naar Du
arbeider – hvis jeg overhodet for-
staar noe af Dig, saa er det netop
det – og grundene ved jeg vel
bedst selv – Men noe kan
jeg ikke forstaa hos Dig, og det
er, at Du ligeoverfor andre ikke
kan være ved, at Du er gla i mig –

 

      

    Jeg kan ikke tænke, at Du skulde
fornægte mig eller ydmyge mig
i noen henseende, og jeg vil aldrig
tro det om Dig – fordi jeg sætter
Dig over alle andre mennesker –
og fordi det ville være uligt alt hos
Dig –

    Noe skriver Du, som jeg ikke hel-
ler forstaar, hva Du mener med –
Hvem er det som ikke vil fortrolighed
og venskab af os, er det ikke det
bedste af alt, hva jeg kunde tænke
mig mellem os, men Du holder
altid noe tilbage – Du er bange for
at si mig alt – og alligevel sier Du
ofte ting, som kan faa mig til at
fortvivle – tror Du jeg gaar i
en sus og dus, siden Du tænker
jeg ikke reflekterer – Det er jo netop

 

      
    III

    det jeg gjør – jeg har tænkt og
tænkt over vort forhold fra første
stund, og jeg tænker idetheletaget
ikke paa annet – det er kanske netop
feilen – Men kan det forundre
Dig min kjære ven, at jeg gjerne
vilde se Dig hernede, at vi fik
snakket sammen, – at skrive blir al-
drig som at snakke –
og at jeg længes efter, at Du kan
bli saa frisk, at Du kunde begynde
paa dit arbeide, idethele komme
lidt ind i andre forholde efter denne
lange sygetid – Skulde det være
bare egoistisk af mig at ønske
Dig herned, mener Du – ja da
vilde jeg foragte mig selv –
og Du tror det heller ikke – Du
ved bedst selv, at jeg vilde gaa

 

      

saa langt fra Dig i alle henseender
som jeg var istand til – og det vilde
være min rædsel, om jeg skulde
føles af Dig som en hindring paa
Din vei – Jeg ber Dig saa inderligt;
om at Du vil ha lidt bedre tanker
om mig, og ikke synes, at jeg er
saa daarlig person, som Du
siger mig i dit brev. Jeg vil bli
akkurat det; som Du synes; jeg skal
være for Dig, og jeg vil sætte alt
ind paa det. – Du skal tro, at dette
er mit alvor og mit inderste ønske;
men én ting vil jeg tilsidst be
Dig om – Si enten til mig, at
Du ikke vil skrive et ord til mig,
før Du sier naar Du kommer –
eller la mig høre lidt oftere –

 

      
    IIII

    Dette er en svaghed hos mig, – som
Du maa tilgi mig – Jeg er daarlig
her, liker mig ikke i Potsdam, og
maa der gaa saa lang tid uden
et brev fra Dig, saa virker det
saan paa mig, at jeg er senge-
liggende. Du vil vel helst; jeg skal
være bra? Derfor ber jeg Dig kjære Du,
om at \Du/ vil hjælpe mig i dette –
Jeg faar saa mange spørgsmaal
hjemmefra, om jeg ikke kommer
hjem snart, og Du kan vel forstaa,
hvor vanskelig min stilling ligeoverfor
min mor nu er – derfor skrev
jeg om det i mit forrige brev til
Dig – Aa hvis Du hadde noen
idé om hvor uendelig høit jeg
sætter Dig og hvilken respekt
jeg har for alt hva Du sier mig. –

    
    Mange tusen hilsener fra Din Tulla