Munchmuseet, MM K 655
MM K 655, Munchmuseet. Ikke datert. Brev fra Tulla Larsen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
tirsdag
Min kjære ven
Du tilgir mig nok, at jeg
igjen sender noen ord, nu,
som vi skal slutte korrespondencen
for saa længe, det er noe jeg maa
ha sagt Dig – jeg kan ikke holde
ud at tænke paa, at Du reiser fra
mig uden at jeg faar sagt det som
tynger mig – jeg syns ikke jeg er
skyldfri kan Du tro, men jeg syns,
at Du ofte har tat saa feil af mig
og dømt mig uret og jeg vilde saa
gjerne, at Du skulde forstaa hva der
har drevet mig til at handle som jeg
har gjort; saa Du ikke bare ser
feil hos mig. Fordi jeg holder
saa inderlig af Dig, – ikke som Du
tror; med en kold sanselig følelse –
men med de følelser og den magt;
som for mig er hellige og det
største her paa jorden – At jeg i
Dig bare kunde tænke mig og
leve – selv ofte adskilt – har
jeg i glæden over de stunder jeg
var hos Dig – eller Du hos mig –
selv saan som det som oftest
har vært mellem os i det sidste –
saanne ting som Du har sagt
mig – plukket mig for alle de
egenskaber, som jeg sætter høiest hos
en kvinde, – selv da var jeg
lykkelig – og jeg forstaar det ikke
selv – naar jeg da gik fra Dig –
følte jeg ikke bitterhed mod Dig,
ingenting uden glæde over og ha
vært sammen med Dig – jeg
kan ikke skjønne hvordan jeg er
skabt – jeg ved jeg vilde fundet
mig i mange mange ting for
Din skyld, men Du har ikke vært aaben
med mig – Du var kommen meget
længere, om Du ligefrem brutalt
hadde kommandert mig – og ikke
reist sammen med mig. Der har
Du skyld – Og jeg er ikke større
end at jeg frygter for mennesker,
jeg taaler ikke og bli snakket om –
ydmyget – jeg er ikke stærk nok
til det – men hva skal jeg tro, naar
Du viser min svoger et brev fra mig
det synes jeg er uværdig – mine
breve er for Dig – og jeg syns det er
blasfemi og lægge dem aabne
for andre! Og det brev vilde, hvis han
hadde læst det, lagt aabent vort forhold,
som han ikke aner eller har idé om,
og som hvis han ante det – ifølge sin
«bourgeois» opfatning – for altid vilde
git mig hans foragt. Men Du traf
i ham en «bourgeois» som fuldstændig
satte sig ind i Dit forhold – med fuld
forstaaelse – det kan Du være sikker
paa. – Skal Du fortsætte med
at snakke om mig og om alt hva
jeg har gjort mod mDig til Dine
venner – saa stænger Du alt
for mig – spar mig jeg ber
Dig om det – er det ikke nok
at jeg lider saa usigelig for Din
skyld, at jeg aldrig faar en gla
stund mere – jeg kan ikke angre
for jeg har ikke gjort det med
forsæt mod Dig – og det sier
jeg Dig, at var det kommen til
ægteskab med os saa vilde Du
funnet en slave i mig – saan
kan menskene forandre sig. –
Tror Du ikke jeg har drifter i mig –
– hva tror Du jeg har gjennemgaaet;
siden du «vækket» mig. Og det har
ikke vært noen kold sanselighet –
det har vært et udslag af sorg og
smerte, som har meldt sig med en
voldsom kraft, og som nær har ladt
mig synke ned til en last som jeg
afskyr – der kan Du høre det – Du har
lært mig det – – dette er en liden
del af det, jeg har lidt, ved siden af
ikke og kunne være noe for det eneste
menneske jeg bryr mig om – og
som jeg ikke kan annet end tro
i grunden holder af mig – Jeg
kan ikke slippe haabet; aldrig –
men jeg ønsker og haaber, at en
redning maa komme for os begge –
Jeg tror min stærke kjærlighed til
Dig gjør Dig afmægtig – og naar
jeg gaar ind på at bli væk – langt
fra Dig for lang tid – saa maa
