Munchmuseet, MM N 111

MM N 111, Munchmuseet. Datert 1889?1890. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 111, s. 1

    { … }Han var på veien forat  …  og ta det
sidste farvel før reisen –  …  var hun hans
– Han kom altfor tidlig til mødestedet – så
ga han sig til at spadsere op og ned.

    Hvordan mon hun vil se ud – \mon/ lisså alvorlig
som igår aftes –

    {Han}Mon han holdt a hende som han
burde – h{a}un var nu bundet fast til ham
– han kunde ikke forla …  hende – slig hun
holdt a ham – for han skjønte jo det
triste udseende igår kom af hu at hun var
bundet til manden og holdt a ham og ikke kunde
altid være sammen me ham.

    Hun hadde bare ham
    Men han holdt ikke a henne slig som
han hadde læst andre holdt  … 
de holdt a { … }hinanden de i bøgerne –

    Han syntest det ikke var leit og reise fra
henne til byen – han syntes det glædet sig –
– Igår holdt han  …  { … }svært a hende men
ikke så meget idag –

    Pen var Så forfærdelig pen var hun ikke – og ældre
– han { … }hadde alti ønsket sig en ganske ung pige
til forlovede – for det passet bedre – en kvinde blev
jo altid tidligere gammel end en mand

 

Munchmuseet N 111, s. 2

    hun
    Den lyse  …  kom mod ham derborte
i lyseblå kjole – var  … 
Hun smilte lidt til ham da hun tog ham i
hånden –

    Han syntes han burde si
Nå hvordan – har De det
tak og De –
jo tak –

    {S}Hva skulde han si – han kunde da
ikke snakke om almindelige ting – nu etter
det igår – han burde f ex. si at han hadde
længtet – men han kunne ikke få det over læberne –

    La os gå skovveien sa hun –
De gik stille ved siden a { … }hverandre –
Var hun Han så på hende – jo
hun var pen – bare han kunde snakke
med hende si sånne p vakre ord som andre
der holdt a hinanden – sån som hun vendet det
vist – Men han vilde heller ikke
bedrage henne – si at han lade som han
holdt mer a henne end han {j}gjorde –

     …  han var nødt til at skulde ikke
forlate hende – for han hadde jo forført henne
hun vilde vist bli

 

Munchmuseet N 111, s. 3

forfærdeli ulykkeli hvis han forlod hende –
Det Han så på ‹hende› – fæstet sig ved
en ujævn ‹ple›