Munchmuseet, MM N 612

    Kom hid    se den vakre
skyen sa hun, jeg gik bort
til hende { … }– det var en blodrød
sky – {d}Den ser ud som en
drage sa hun – jeg a guld
– jeg tog hende ‹bløt› om livet –
hendes hoved hvilte sig
mod mig – vi stod sådan
en længe således – en underlig
blød varme gjennemrislet mig
– jeg trykket { … }hende sagte til mig –
hun så op til ‹siden› – hun havde
disse underlige – dunkelt varme slør
over øinene – Vi sa intet –
Så Jeg lidet Vi gik ‹port› til
den lave { … }chaiselonen og satte
os ind til hverandre –
    Hvor { … }Hun var varm og jeg
følte hendes lemmer legeme
tæt ind til mig –
    { … }Vi kysset hinanden længe –
det var aldeles stilt i { … }det ‹svære›
atelier –
    Hun Jeg lod la mit

 

mit kind til hendes
og strøg hende over håret –
– H …  Hendes kind brændte
– Kjære sig lidt sa jeg
– men  …  hun svarte ikke –
{H}Jeg – Jeg følte en brændene
tåre på min hånd –
    Hvad er
    {H}Jeg så på hende    hendes
øine var stirrende – og fulde
af tårer –
    Hva er det med dig sa jeg
– Jeg la hende ind til mig
hun lod som et lidet børn –
– hun trykket mig krampagtig –
Lille tula mi sa jeg va
er det – og jeg klappet hende
‹henover› hendes sorte hår –
    – Jeg er ræd Du er syg sa
jeg – sig lidt – hun sagde intet –
– Kom så
    Hun stod på gulvet håret
i uorden – øinene funklet gjennem
tårer –
    Jeg hader dig sa hun –

 

    Hvorfor hader du mig sig
jeg har { … }jo intet { … }gjort – kys
mig sig sig du er  …  noget
hyggeli { … }pent til –
    ‹Jeg ordnede sit› hår uden at
sig noget –
    Kom vi går
    Vi Vi
    G Gi mig din hånd –
er du sa jeg hun gav
den –
    Hun så mig længe –
Jeg sagde intet –
{ … }La os snakke lidt hyggeligt
sammen som før – vi holdt
hinanden i hånden –
    Hun sa intet hele tiden –
så reiste hun sig op med engang
vi går –