Munchmuseet, MM N 620

    Det var aften
    Jeg gik langs havet – det var
Det var måneskin mellem skyene
    Stenerne raget opover det vandet
mystisk som havmennesker
der var store hvide hoder der
flinet og lo – noen oppe på stranden
andre nede i vandet –
og hun som { … }gik der ved
min side så ut som en havfrue
– med blanke øine og hennes
gyldne hår glinds udslåtte
hår skinner gyldent i lys
i lyset fra horisonten
    { … }Men hun er her jo
ikke ^{hun er langt væk} og det er jo ikke måneskin
– det sukker og tusler mellom
stenerne og Jeg hører hvor
 …  det sukker og tusler
mellem stenerne – langs
horisonten grå lange skyer
– alt er som uddød – i en
anden verden et dødningslandskab
– men der kommer noen

 

derborte ved den på den
lange bryggen – en mand
og en kvinne – de går udover
nu den lange bryggen – mod
den { … }gule båten der – og
bagefter en mand med årer
– {H … }Det er jo hende – hennes
gang – hendes bevægelser
som sto hun med hændene
i hofterne – men jeg
vet jo hun er mange
mile herfra – g men der
 …  gud himmelske gud
– for{ … }barm dig over mig
det må ikke være hende –
– { … }Jeg beder bare for denne ene
gangs skyld –
    Der går de ned i båden – hun
og han –

 

     Jeg vet det – jeg vet det
de skal over til øen der borte
– denne lyse smilende øen –
med de grønne enge og de lune
krat – i den lyse sommer
der skal de gå mellem trærne
arm i arm – luften er så
blød – det { … }må være deili
at elske ‹nu› –
    Båden blir mindre
og mindre – åreslagene ‹{ … }lyder›
 …  over havfladen –
{Jeg}Han var alene – bølgerne
gled op mod ham ensformi –
ind og skvulpet mot sten –
{ … }Men derude – lå øen smilende
i den lyse sommemat

 

    {H}Da jeg var sikker på
dig ønsket jeg dig væk –
nu du er tabt for mig
holder jeg a dig –
    – { … }Om jeg atter fik dig
mon jeg da osså  … 
ønsket dig væk
‹{ … }ble› kje a dig?