Munchmuseet, MM N 664

MM N 664, Munchmuseet. Ikke datert. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 664 bl. 1r
{ … }Ved stranden Melancholi

    Jeg gik langs havet – mån det var
måneskin gennem mørke skyer – stenerne
raget opover vandet mystisk som dværge
og havmennesker –  …  andre der
var store hvide hoder der grinede og
lo – de drog sig noen opp –
{s}på stranden andre nede i vande
 …  va havet det mørke blå violete
hav sank hævede sig og { … }faldt – sukkede
inmellem – stenerne –


    Jeg gik en aften ensomt  … 
ved vandet – det sukket og tuslet
mellem stenerne – det var så der { … }der var
grå lange skyer langs horisonten –
– det var som uddød {–}alt – som i
en anden verden – et dødningelandskab
– men ‹nu› der liv derborte ved bryggen
– det var en mand og en kvinde – og endnu
der kom endnu en mand – med årer over
skuldren – og båden lå dernede – {og}færdig til
at {sku} drage –  …  hva skal

 

Munchmuseet N 664 bl. 1v

    Er døde
    Hun ligner hende – jeg kjendte som et sting
i brystet – var hun her nu – Jeg vet jo
hun er langt væk – langt og dog og dog
det er jo hendes bevægelser – sån sto hun
sån pleiet hun at stå – med armen i hofte
– Gud – himmelske gud – forbarm dig over mig
– det må ikke være hende –

    Det er hende – hun og ham
    Der Der går de ned – hun og han  … skal
over til øen derborte – i den lyse sommernat
skal de gå derover mellem trærne – arm
i arm – de hvisker ‹or› til hverandre –
Luften er så blød – det må være deili at elske nu
båden ble mindre og mindre    åreslagene
lød endnu i den der over havfladen –
– Han var alene –    bølgerne { … }gled
op mod ham ensformig – og det tuslet
og tuslet mellem stenerne –

    Harald Hansen

[Red.:
    Skriblerier.]