Munchmuseet, MM N 1807

    
    Kjære:  Jeg sender Dig også
idag nogle ord – jeg sier Dig
nærmest bare goddag – Enda
det bli ikke bliver noen
af disse ”åbenbarelser” som det
er så vanskeligt for os begge
at komme frem med.
    – Jeg vil beskrive Dig min
udsigt: Mine fødder – halvt
omtullet af et plaid – understøttet
af en stol – beskinnet af en
italiensk sol{ … }, falsk, perfid, en
sol koldere end is.
    Så er det vinduet – med
hele Florenz bag, det
deilige Florenz som jeg ikke

 

kommer ind i som et
andet Kanaaens land –
    Så ‹{ … }slig› { … } …  og livet for
mig – Som et symbol på ^mit livet \(for mig)/
hvad livet er for mig
    Rammen om { … }Florenz’s
hvide bygninger – er oventil
frygtelige uveirsskyer med
regn og blåst og nedentil
nyudsprunget grønt –
    { … }Gid jeg kunde { … }blive så
bra jeg kunde komme væk
fra dette modbydelige { … }land
eller rettere sagt dette modbydelige
klimat – Men jeg skjønner
jeg blir ikke bra nok til at
reise før det blir fuld sommer
    – ‹neden›
    og dog skjøner jeg at jeg

 

er mest mig selv nu
indtullet i et sjawl – og
og {n}Neden i lysthuset en hel
kvidrend{ … }e en hel Familie –
Et franskt ægtepar
med sex døtre i alle all
aldre og en liden søn –
Pigerne er nydelige – klædt
i alle farver som en flok
brogetfarvede Fugle og
slig kvidrer de osså – glade
selv i denne falske sol
    Gud hvor de hviner, piber
skriger og synger –
    Adieu a demain min
kjære ven –
    Drik et glas absinth for
mig i Paris { … }og { … }vær ^? ialfald
Du glad –