Munchmuseet, MM N 1854

MM N 1854, Munchmuseet. Datert 1899. Brevutkast til Tulla Larsen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 1854 bl. 1r
    
    Min kjære ven!
 Jeg behøver vist ikke si
Dig hvor ondt det gjør mig at Du er dårlig
igjen – det skjønner Du vist selv – Bare
det nu vilde bringe Dig til lidt alvor
og så Du gjør noget ordentlig for Din
sygdom – Du må jo selv vide at
tar Du ikke de{ … }nslags tilfælde i tide
kan det blive vanskeligt senere –

    Du finner mi{n}t brev hardt – og Du
tænker på mine breve fra Florentz –
Med hensyn til det første – Engang
må Du jo tvinges til klart at
se forholdene – det er best for begge parter
mine tidligere bønner og advarseler har Du
før ikke ænset – Med hensyn til det
annet. Tænk lidt for en gang skyld –
Finner Du det så underligt – Jeg husker
disse breve { … }jeg i søvnløse nætter skrev forat
bringe til fornuft idet jeg beholdt de breve

    

 

Munchmuseet N 1854 bl. 1v

der {s}jeg synes jeg skrev for var for stærke
i udtrykkene. Jeg forsøgte at få forklart
Dig mit forhold til livet – til kjærligheden
og søgte at forklare Dig at jeg kunne
ikke være med på den voldsomme jagen
efter at leve livet – Jeg talte om min
kunst som jeg måtte leve for – og så forsøgte
jeg at få Dig til at være forsigtig for
Din egen skyld. Hvordan forstod Du det?
eller hvordan har Du forsøgt at
tage { … }notis af alt de{ … }tte og senere
breve? Resultatet er her min {g}ven
gid Du vilde nu tænke lidt – intet
skulde være mig kjærere om jeg igjen
kunne få tillid til Dig – at Du ikke
bare tænkte på at gjennemføre ‹Din› vilje
at Du lod resgnert{ … }te og forsøgte at
sætte Dig ind i mit vanskelige forhold
til alt her i verden – og blev en veninde
istedenfor en så Du ‹da› ikke lod en hensynsløs
kjærlighedsfølelse ødelægge mig – der altid at
forklaret Dig at ‹dertil› var jeg ikke med