Munchmuseet, MM K 117
MM K 117, Munchmuseet. Datert 01.03.1889. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Tønsberg. 1. marts. 89.
Fru Fredriksen kommer hjem onsdag.
Min kjære Edvard!
Det var virkelig morsomt
at høre, at du igjen sidder på
Grand! Du er nok rent flink
nu; men vær nu snil, vær
forsigtig, så ikke du får tilfæl-
der igjen. – Newfoundlænderen
er skudt, så nu må jeg trøste
mig med mynden. Den er jo for-
resten så deilig som man kan
tænke sig nogen. Ja, du ved jo, jeg
synes det. – Hvor rar den Jurien
er; det holder jeg rigtig med dig, at
du aldeles ikke bryder dig om dem.
Hvorfor kunde ikke billedet dit
ligeså godt komme til Paris som
til Kjøbenhavn? De kommer na-
turligvis til at ærgre sig forfærdelig,
når dere udstiller alene. Det er
så morsomt, at du gjør som du
selv synes, ikke bryder dig om dem
eller går på akord med dem. Carl
har malt på bildet sit, borttaget
manden og udført mange ting,
penslet på det. Han skrev igår
til dig. Det skal jo være Carneval
i xania i slutten af marts, skal
jeg komme did som nonne da?
Jeg tænker ikke, det er værd. Jeg
taler ofte om at reise, men
moderen vil ikke rigtig give lov
endda. Jeg vil forresten ikke kom-
me før, jeg er ganske frisk, og det
glæder jeg mig frygtelig til. Jeg har,
i følge din befaling, været hos doctoren.
Han undersøgte og lyttede meget
nøiagtig på hele brystet mit, men
fandt intet galt. Ikke spor
af tæring, behøver aldeles ikke at
være ræd for noget i den retning,
sagde han. Jeg har blegsot bare, har i
den anledning fået arsenicpiller.
Så, nu har jeg fortalt dig alt
meget nøiagtig, synes jeg. Moderen
har kun engang tilladt sig at vilde
holde præken for mig. Jeg bad hende,
lade det være; thi hvis ikke, vilde jeg
gå min vei. Jeg kunde nok tænke
mig at frk. Carlsen havde længtet.
Du er vel ikke svært meget sam-
men med hende? Lad mig nu
se, du bevarer din sundhed, ikke
sidder formeget på Grand, ikke er
sent oppe om aftenen, ikke er
altfor meget sammen med frk. C.,
ikke bryder dig om alle de ækle men-
neskerne som er imod dig; men at
du af og til tænker lidt på din hengivne
Meisse.
Hvorledes går det med fotografiet?
