Munchmuseet, MM K 659
MM K 659, Munchmuseet. Ikke datert. Brev fra Tulla Larsen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Min kjære ven
Naar Du læser dette skal
Du ikke si at mit løfte om
foreløbig at afbryde al forbindelse
mellem os, er brudt –. Da Du
\gjennem/ min svoger aftvang mig
løftet, tror Du saa ikke, det
var gjennem den yderste kamp
med mig selv – det var som
at sænke mig ned i sorte
jorden og jeg er færdig – Du
kan glæde Dig over, at jeg
overlever ikke denne tid, hva
jeg saa kaster mig ind i.
Det var for mig opgivelsen af
alt og jeg vil tigge nu og faa
dø for Din skyld –
At Du vilde skrive et afskedsord
eller træffe mig før vi skiltes –
var osså min svogers faste
overbevisning – ikke brev – men
et adjø – vi ved jo ikke om vi
noengang sees mere – Jeg skal ikke
skrive mere end dette – hva det
end hænder mig – men hvis Du
ikke tror det er kjærlighedsbevis –
Jeg skal forsøge og arbeide –
jeg skal gjøre hva jeg kan
men jeg sier dig det vil
bli den største prøvelse i
mit liv – Hjem
kan jeg ikke komme –
og jeg vilde saa gjerne
være lidt for min mor,
før hun dør – men det er
umuligt – aldrig uden \som gift/ med
Dig kommer jeg hjem –
Af min svoger hørte jeg
at Du i pengesager vilde
henvende Dig til Schou igjen –
fordi altsaa rive Dig løs fra
mig – Dette er ikke oprigtig
for af Dig – enten ligeoverfor mig
eller ham – kan ikke være det.
For enten for at understøttes af
ham, maa Du opgi ægteskab \(det har Du sagt mig)/ –
(tilsyneladende) – eller Du lar mig
være i troen at det skal bli –
og mener det ikke – Jeg sier
disse ting – for de plager
mig uudholdelig – og jeg vil Du
skal vide noen af de tankerne,
som altid kommer igjen; jeg bebreider
mig alt alt; men jeg kan ikke
indse andet end, at Du har
handlet urigtig mod mig – mod
din overbevisning, og Du kan ikke
forsvare for noen magt eller gud
det som Du med forsæt har
gjort mod mig – Du ved saa godt,
at med min vilje har jeg ikke
villet Dig vondt paa noen
maade – at jeg vil sone med
alt for og gjøre alt godt igjen for
Dig – men det maa bli ved og dø –
jeg kan ikke si mig fri fra Dig –
jeg kan det ikke –
Har jeg et stort ansvar fordi
jeg med hele min sjæl har
revet Dig væk fra arbeide og alt,
saa har Du osså et ansvar
ligeoverfor mig. Jeg har gaat i
mig selv og funnet hvert lidet motiv
bevidst og ubevidst til min
handlemaade – spør Dig Du
osså – Du er osså et
menneske, skjønt et hode
høiere end alle andre – jeg maa
vel faa lov og si Dig det, naar
alle Dine andre venner tænker det.
– Var det rigtig af Dig
at forvrænge alt hva jeg skrev –
«at jeg maatte bli Din» hvis jeg
skulde fortsætte og leve –
det jeg idag ligefuldt sier –
hvorfor sae Du ikke helt ud
og ikke altid halvt alt til
mig og forbigik i Berlin alt
