Munchmuseet, MM K 1058
MM K 1058, Munchmuseet. Datert 18.08.1909. Brev fra Roald Skancke.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Turisthotellet, pr Karlshamn, Sverige.
Den 18. august 1909.
Den 18. august 1909.
Kjære Edvard Munch!
Det er aar siden vi sidst var sammen, saa du husker
mig vel snart ikke igjen – men naar du mindes
vore sidste glade dage sammen, du og Thorvald Stang
og jeg i Christiansand, da du kom som «flygtning»
fra Hamburg, og sammen med mig satte hele den
fredfulde Christiansand paa hodet, saaledes at Thor-
vald holdt paa at rømme, da husker du mig
nok, ikke sandt? Ja dette var i 1901. – og glade
og sorgfulde aar har vexlet siden da – de sorg-
fulde har overtaget for mit vedkommende! Og
nu er det rigtigt ondt for mig! Jeg er som du maaske
vet, blit en ensom mand i livet, og er dertil
syk og fattig! Nu er jeg kommet, Gud vet hvorledes
til denne afkrok af verden, og her sitter jeg spikende
fast – og derfor skriver jeg nu til dig, for at bede dig
om du vil hjælpe mig, saa jeg kan komme herifra
og hjemover igjen! Derhjemme kan man vel sag-
tens hitte paa noget saa man kan leve!
Her skulde jeg ogsaa forsøke paa dette og er i den
anledning blit narret hid af en satan af et
menneske, som nu er forduftet og har
ladet mig tilbake alene, fremmed og uden midler
til at kunne klare for mig her og komme mig
væk herifra. Vil du hjælpe en gammel kam-
merat, som har det forbandet ondt og som u-
forskyldt er kjørt over paa livets skyggeside, saa
gjør du en god gjerning, kjære Edvard – og du
skal ikke angre paa den! Jeg skal vel
endnu engang karre mig op igjen og da gjøre ret
da gjøre skjell for mig!
For at kunne betale for mig her og have reisepenge
trænger jeg omkring en tohundrede kroner –! Vil
du laane mig disse penge, kjære kammerat, og da
sende mig dem, saa snart du kan, hid? Over-
nervøs og syk var jeg før – men nu er jeg snart
paa vanviddets grænse af nattevaag og spænding
for, hvordan dette skal løpe af. Her har jeg
jo ikke en eneste, jeg kan henvende mig til – og hjem-
me vet du, hvordan det er! Naar man engang
er kommet «utfor» der, og blit fattig ogsaa, saa
er man død og glemt! Og de faa, som endnu
kanske husker en, har det ikke bedre i den
retning end en selv! Men jeg vet du har et
varmt og stort hjerte, kjære Edvard, og at du kanske
ogsaa forstaar, hvordan jeg nu har det – og da
tror jeg, du vil hjælpe mig – og derfor er det, jeg
trygt vender mig til dig, trods aar er gaaet, siden
vi sidst camperede sammen! Jeg vet iallefald
at du aldrig vil haane mig herfor, selv om du ikke
kan imødekomme min bøn! Men søk at
gjøre for mig, hvad du magter – om det ogsaa bare
blir noet – saa faar jeg putte i dem, det jeg
faar og saa se at finde en eller anden leilig-
hed til at komme mig hjemover – men gjør det
med en gang, om du vil – saa er du forferdelig snil –
thi for hver dag, som gaar, blir det værre og værre
og ender tilslut kanske galt! Noen ord sender
du mig iallefald – og kan jeg noengang faa gjøre
noet for dig, saa skal det altid være min
glæde! Lev vel da, kjære du – og gjør hvad du
kan for at redde mig. Din hengivne
Roald Skancke
