Munchmuseet, MM K 1380
MM K 1380, Munchmuseet. Datert 1911. Brev fra Gustav Vigeland.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Udkast
1
5. feb. 1909 besluttet bildende kunstnere
paa et almindeligt kunstnermøde at gi den
allerede i 190 . til stortinget indsendte ansøgning
om gratis byggetomt for en kunstudstillings-
bygning i slotsparkens nordøstre hjørne sin
bestemte tilslutning. Den daværende regjering
anbefalte andtagende og budjetkomitéen ind-
stillet enstemmig paa overladelse af 1000 m2
af nævnte tomt til kunstudstillingsbygning.
Ved sagens vedto behandling i stortinget
vedtoges imidlertid med 59 mod 54 stemmer
et udsættelsesforslag. Dette udsættelsesforslag
motiverede nu, at regjeringen burde anvise
andre tilfredsstillende tomter tilhørende stat eller
kommune udenfor slotsparken, samt at sagen
burde sikres en fuld og betryggende udredelse
i økonomisk og arkitektonisk henseende.
Istedenfor paany at forelægge sagen for et
samlet almindeligt kunstnermøde greb den snævre
kreds af «Bildende Kunstneres styre» selvraadigt
2
ind, og istedenfor at forfølge og udnytte den
chance, som i udsættelsesforslaget var git
kunstnerne til at erholde gratis tomt for sin
udstillingsbygning, tillod «Bildende Kunstneres
styre» sig at anvende de av kunstnerne med
store opofrelser til en udstillings-bygning gjen-
nem aar opsparede penge til indkjøb af en
tomt i Rosenkrantzgaden, og endelig, isteden-
for at tage omsorg for, at … sagen øko-
nomisk og arkitektonisk fuldt og betryggende
udrededes, har samme snævre kreds af kunst-
nere atter egenmægtig indbudt til en idékon-
kuranse til nævnte tomt bebyggelse.
Bortset fra det utilladelige i denne
disposition af fremmede midler og tilside-
sættelse af samtlige kunstneres ret til at
afgi sin stemme i en sag, som er af helt
offentlig natur og i videste forstand vedrører
landeds hele kunstliv, maa saavel den nævnte
kapitalanbringelse fra et økonomisk synspunkt
som tomtevalget praktisk og æsthetisk set betegnes
som utilgiveligt feilgreb. Naar «Bildende Kunstne-
res styre» ‹tiltrods› her for søger offentlig bidrag
3
til dette foretagende, gjøres det altsaa
paa stik modsatte præmisser af de,
stortinget krævet.
Hvad først sagens økonomiske side
angaar, er tomt og bygning skjønsmæssig
anslaat til 500.000 Kr. (?) Heraf koster
tomten 140.000 Kr. Efter forlydende søges
der staten om bidrag paa 80.000 Kr. (?),
kommunen om 35.000 Kr., tilsammen
115.000 Kr. (?). Kunstnerne skal selv
eie 60.000 Kr. Bevilges de offentlige bi-
drag, faa man en samlet kapital paa
henimod 175.000 Kr. (?). Christiania spare-
ank har git et laan paa 93.000 Kr. (?) i
dag, paa betingelse af, at laanet er tilbagebe-
talt inden man begynder at bygge. Man faar
saaledes en gjeld paa 300.000 Kr. (?), som
skal forrentes ved siden af alle udgifter ved
eiendommens vedligehold og drift. Det vil si,
at der maa skaffes en aarlig indtægt af bygningen
paa minst 35.000 Kr. til dækkelse af de
løbende udgifter.
4
At dette vil bli vanskeligt, og at byg-
ningen med dette for øie maa anlægges
som en forretningsgaard, der vanskeligt,
for ikke at si umuligt, kan forenes med
de ideelle krav, der maa stilles til en
kunstudstillingsbygning, selv om leieboerne
skulde bli forskjellige kunstnerske foreninger
og institutioner, er selvindlysende.
Hvad dernæst tomten angaar, da kan
den kun bebygges med et indbygget … hus
med 20 Meters gadebredde. Nabogaarden
paa den ene side, Grand Hotel, blir \om nogen tid/ en
5-étages bygning og «Bøndernes Hus» paa den
anden side vil bli ‹6› étager høit.
Som ‹uafviselige› praktiske krav til en
kunstudstillingsbygning maa stilles:
- 1° at de udstillede kunstværker faar en rigelig
og hensigtsmæssig belysning - 2° at skulpturarbeider og for en væsentlig del
ogsaa malerier faar overlys. - 3° at lokalerne af hensyn til publikum helst
5
- – af hensyn til transport av store skulp-
turarbeider absolut maa ligge nær gade-
nivaaet.
En rigelig belysning og det uomgjængelig nød-
vendige overlys kan i den planlagte bygning
i Rosenkrantzgaden kun opnaaes i gaar-
dens øverste étage. Denne maa ligge temme-
lig høit tilveirs*, dels af hensyn til de skyg-
gende høie nabogaarde, dels af hensyn
til de mange lokaler til udleie. hvormed
gaarden skal forrentes. Men i dette til-
fælde opfyldes de i punkt 3 stilledes krav
ikke.
Selv om det skulde bli plast til en lys-
gaard paa rez-de-chausséen som separat ud-
stillingsrum for skulptur, vilde det være meget u-
heldig at ha udstillingsrummene fordelt paa nederste
og øverste êtage. Desuden er det indlysende
at lysforholdene paa bunden af en saadan schakt
vil bli utilfredsstillende.
*bygningsloven kræver at der her bygges i høide
med nabogaardene
6
Ideelt set er det uværdigt, at landets
eneste kunstudstillingsbygning anlægges ligesaa
meget som forretningsgaard som kunst-
udstillingsbygning. Æsthetisk set er der adskilligt
til hinder for, at den planlagte gaard i
Rosenkrantzgaden kan faa en arkitekto-
nisk smuk og monumental facade; Rosen-
krantzgaden og Arbeidergaden er trange Gader
og Bygningen\Huset/ skal harmonere med Nabobyg-
ningerne, Grand Hotel og «Bøndernes Hus». Og
en indebygget Gaard kan aldrig ha saa store
forudsætninger for en smuk og monumental
arkitektonsk virkning som en fritliggende bygning.
Praktisk set er tomten i Rosenkrantzgaden
med sin komplette … mangel paa udvidelses-
mulighede og efter hvad der ovenfor er paavist
ganske forkastelig som tomt for en kunstud-
stillingsbygning.
Der er da bare en mulighed for at skaf-
fe en udstillingsbygning, som opfylder alle krav,
