Munchmuseet, MM K 1559
MM K 1559, Munchmuseet. Datert 10.11.1909. Brev fra Linke Jørgensen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
København d 10/11 09.
Mange er Ordene, som falder
foran »Af\l/fa og Omega«, og jo ikke
alle lige forstaaende – men en Ting
fatter jeg ikke, og det er, at selv
det mest fantasi- og skønhedsforladte
Menneske ikke gribes og bøjer sig for
Tegningen af Omega og Tigeren No 6
tror jeg!
Vidunderlig herlig er Kontrast-
virkningen mellem hendes linjerene,
fine næsten gennemsigtige Profil,
og saa Tigerens, et Hoved, hvori
alle Menneskets dyriske Instinkter
lyser ud af hver en Streg!
Den er rent ud dejlig, den Tegning.
Jeg tænker saa ofte paa Tegningen
af Mallarmé, jeg husker, hvor
den lyste af Liv; naar man saa paa
den flere Minutter i Træk, var det,
som vibrerede Skægget om Munden,
og som blev Rynkerne om Øinene
levende!
12. November
At to »Tiggere« kunde øse en
saadan Rigdom og Kraft og Skønhed
ud over Menneskene, har jeg aldrig
vidst, før jeg stod foran Vigelands
dejlige Gruppe – ejede jeg den
gyldne Fjederham, man kalder Penge,
og dermed den ydre Frihed, saa spændte
jeg straks Vingerne ud, og drog paa
Flugt til hans Atelier! Saa spinkel
som jeg er, slap jeg nok ubemærket
ind, og forsvandt mellem al
den Kæmpekraft, saa vilde jeg
sætte mig hen i stille Undren over
15/11
At staa Ansigt til Ansigt med
Helge Rode igen, var at\so/m at
mødes med Vinteren i Fjor, mine
begejstrede Ord om deres andre
Billeder, navnlig den »grædende
Kvinde« for hun græder virkeligt,
maa jeg helst tie med, for der
skurrer endnu i mine Øren en
Udtalelse af Dem og\m/ en »hysterisk«
tysk Dame – og hun var i Virke-
ligheden kun begejstret, og den
Kategori sætter jeg for min Part
ingen Pris paa at høre til!
Ved De, hvad Begejstring er, det
er, som blev man af en almægtig
alt beherskende Storm-Bølge slynget
op paa Fjældtinder med uendelige
Skønheder i Perspektiv – højt –
højt over Dagliglivets Trivialitet,
og indrøm, det trænger man da til.
Hvad Aviserne siger, behøver jeg
jo ikke at tænke paa, det faar
De jo uden min Hjælp, og De
plejer jo ogsaa at være alene om
at kaste det bort igen!
Adieu Mr!
L. J.
