Munchmuseet, MM N 154

    Der var mange lys hvide glinsende helt
op til toppen – noen dry{ … }ppede – Det
skinnede i alle lyse farver mest i
rødt og gult og grønt – Et lyshav som
blændet så man næsten ikke kunde se
    Det var en stærk varm luft
    Luften var hed og det lugtede intenst af brændt
gran og l os.
    Mo …  underst{ … }øttet af en pude i ryggen sad
hun  …  i sofaen i en svær sort silkekjole
Stille og bleg
    { … }På fanget sad tulla    rundt omkring sad
eller stod de andre og stirrend med store
henrykte øine på træ{t}et.
    Far gik op og ned på gulvet lidt
fremmed i sine med sit glatstrøgen
Så satte han sig bort til hun i sofaen – de
hvisket sammen og bøiede sig ind til hverandre
Karleman  så på dem og undred sig over
hvorfor tårene randt ned ad deres kinder – –
    II
    Det var så lyst og stille i værelset
    Så sang Bertha  G
    Glade Jul hellige Jul
    Engle dale ned i Skjul
    Karleman  syntes taget åbne sig – han så lyse la
skyer langt langt op – det var himmelen
Engle dalede ned i skjul – smilende huldsaligt –
m de hadde hvide kjortler og palmegrene

 

langt langt deroppe sad gud – han skinnede
af gj guld – { … }han var urørlig majestætisk
og engler neiede for ham    Ved siden
sad stod Jomfru Maria med Jesu Kristusbarnet
han hadde en stråleglorie lysende ring over
hode – Idag var han fød for at han
og Berta  og alle skulde bli salige og
få vinger
        III
    Børnene skulde bort
    Et stort dunkelt værelse – en tung kvalm luft
Ved enden af { … }den store sengen stod en sort klædt
fremmed mand – han bad med foldede hænder
Bør{ … }nene skulde bort
    Børnene stod ved sengen i yttertøi –
Pigen ventede ved døren – Hun i sengen
strakte hånden ud efter dem – de gik en for
en bort til hende og hun kyssede dem
    IIII
    {Vi}De var hos fremmede mennesker – der det var
en fremm dame som var så venlig – de fik  …  kager
– Bertha  en dukke. Det va På væggen over sofaen
hang et billede som forestillet en hjort der overfaldes
af ulve – en li ulv hadde bed den i struben
så blodet randt.

 

    En dag kom {faren}Doct og tante
Mama er i himmelen hun er død.  … 
Doctoren og damen folkene de boede hos  … 
{ … }Alle snakket så høitideligt – de sa
stakkar til dem –
    Bertha  begyndte at stortute – så Karleman 
og så allesammen –
    De { … }var så venlige mod dem alle – og de
klappede dem på kinden – men da gråt de
endnu mer – Så fik Bertha  en dukke
og Karl  en No{h}ahs ark så standset gråten
– men da de kom ud …  begyndte den igjen.
Det var koldt – det knirket under fødderne –
de B Dombjælderne klingede hørtes i det fjærne
    { … }Luften Himmelen var oversåd af stjerner –
    Da de kom hjem så de på legetøiet – så
gik Ka{ … }rl  ind i seng{ … }kammerset – Det var så
forandret – der stod de to store sengene overdækket –
og var det var så stort og tomt – Han krøb
under sengen { … }kikket i krogene – Mama var ingensteds
– Mama er i himmelen thi hun er salig sa
Bertha ^{Hun er ikke her} – som legte me holdt holdt dukken på armen.
Så Så legte de med dyrene i arken – Så ble de
uenige uenige – Bertha  var kje av dukken ville ha
hele arken – så kloret Karl  Bertha  i ansigtet –
    Mama ser dere sa doctoren –
    Og Karl  så mod døren – han ven{ … }tet at hun skulle
stå åbne den og stå der – høi og sortklædt og bleg –