Munchmuseet, MM N 636

MM N 636, Munchmuseet. Ikke datert. Blandet (notat, utkast).

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 636, s. 1
    
    Hr. assessor Motzfeldt

 

Munchmuseet N 636, s. 2

    Det var udpå eftermiddagen.
Møblerne stod som mørke masser inde i værelset
I nogle bordben og et par og i komoden
glindsede glandlysene fra med op det med
gulagtig grålige lys.

    Nansen Kommentar sad midt i sofaen sammensunken
og bleg.

    Hvor træt og ensom.
    Han havde drevet op og ned gjennem gaderne
indtil han næsten var falden om.

    Tilsidst hadde han tyet di{ … }dop. Syg
og syg og alene

    Han følte sån trang til at gribe om
noget fint og blødt at lægge sit trætte
hode ind til en bl{ … }ød fin kvinnes bryst
indånde fra parfumen ha høre
hendes hjerteslag, føle hennes bløde
runde bryster ind til sit kind

    Han når han så op med hodet ind { … }til
hendes brys se møde hendes varme dybe
øine se som f ‹og› bløde vellystige smil.
Og så vilde hun stryge

    Det bankede på døren. Værs go. Det
var Emilie Kommentar. Høi og mørk med langs sort slør
nedover den side kåbe så hun vakker
og statelig ud inde i halvmørket.
God aften. Kom hid sa han febl febrilsk
Hun gik rolig mod ham. Fort dig sa
ha sa han og strakte { … }de tynde arme ud

 

Munchmuseet N 636, s. 3

efter henne. Han drog hende
ned ved siden af sig
Han syntes ha hun havde en liden lighed med  … 

    Det var hyggelig du kom.
Hvor vakker du er i aften, og så fin
og fornem du ser ud.

    Han kn{a}æppede op kåben hennes
og drog sløret bort. Men han
ventede ikke til h{ … }un fik Kåben
af sig, slyngede armen og om { … }hende
og la hodet tæt ind til henne
længe lå han slig.
2 (Han søgte hendes hånd men han
grøssede {det}hvor stor og grov den var)
1 (Jeg er så trist sa han sig trøst
mig sig stakkar til mig)

    Hun begyndte at sn
    Da { … }Hun { … }begyndte at snakke om
at han ikke havde hilst på
hende engang de på gaden i forgårs    At
hun var lisså go som andre damer.
{ … }Hun var ikke sån en som { … }Svartanna Kommentar
Nei da    Hun vidste nok at fine damer
var lisså ikke bedre. Se den der fru
{ … }Petersen Kommentar med som reiste med Leutnanten Kommentar
til Paris. Hun Hv Gad Uf hvor det gjøs
i ham    hvor affektert hun talte

 

Munchmuseet N 636, s. 4

    { … }Nederst ved den store dobbeltseng
sad { … }de tæt op til hinanden på to små
barnestole. En høi kvinde stod stor
og mørk op mod vinduet

    Jeg må st snart forlade eder
sa hun er dere svært bedrøvet derfor – { … }Dere skulde
ikke være de for jeg vi

Nu må dere love mig at holde
dere til Gud så træffes vi engang
igjen i himmelen

    Vi forstod ikke rigtig hvad hun
mente men syntes det var så
forfærdelig {s}trist og så gråt {de}vi begge
storgråt


    Så begyndte hun at synge Det var en rørende og sentimentalt
vise om kjærlighed og piger

Snart sang hun slæbende snart sk{j}rigende
Hun { … }bøiede sig mod ham la sin kind
ind til hans. Han vred sig hode
sit bort så hans mund ikke mødte
hendes.

    Han reiste sig jeg har et ærinde sa han
og må gå

    Ude i Portrummet skiltes de
Hvor modbydelig mumlede han
Hun var for modbydelig