Munchmuseet, MM N 1078

    Alle kan jo feile
og det har jo været
vanskelige Forhold
I har levet under –
– Men jeg forstår ikke
at Inger ikke medgir
noget – og viser at hun
{v}‹her› i Virkeligheden er
føieligere end det jeg har
faaet Indtryk af
    – Et forstår Inger nu
det ved jeg {–}:
– At jeg har måttet
stans stå hende imod
i de Ting hun har villet
    Det er ikke { … }noget Påfund
eller urimeligt Forlangende
Disse År har vist at Inger
kan komme med { … }komplet umulige Krav til en
    Krav der som det er min Pligt { … }absolut at
modstå – Og jeg må vide at Inger ‹taaler› dette

 

sætte igjennem –
    Og når intet annet
at jeg har været taalmodig
viser vel mine årelange
Breve der intet frugtet –
– Og når disse intet
frugtet måtte jeg jo
tale strengt –
    – Det er dette Inger ikke
har taalt – det har blot
hidset hende op –
    – for hun Hun må vel
indse at jeg her måtte
tage det slig når intet annet
hjalp –
    Jeg må vide at Inger

 

altså er føieligere – at jeg
ikke risikerer sligt såmeget
hvis jeg er nødt til at
{ … }advare hende – Og { … }dette År
har vist at Inger trænger min Veiledning
    – Det er af yderste
Vigtighed for Inger selv
{ … }hvis hun kan føre sig
lidt
    { … }Det er det bedste Middel
til at hun kan helbredes
for sin Sygdom – der jo
kunde blive alvorlig –
    – Det er hendes heftige
Modstand mod m
for der skaffer – Sindsbevægelse
og osså forværrer hendes
Sygdom –

 

    Jeg ved at Inger i { … }Virkeligheden
ved jeg har Ret – og ved at
hvis jeg snakket ordentlig med
Jer – så vilde ^‹I› Inger give mig
Medhold i alt – så vi ennu kunne
reparere noget af dette pinlige Forhold
der har varet så længe – og som
engang vil føles så bittert af hver
især af os – engang når det er forsent
    Jeg har et Par Breve fra
 …  År tilbage der viser tilfulde
{ … }at jeg har  …  gjort alt forat