Munchmuseet, MM N 1902

    
    Kjære Jappe! Jeg vil
efterhånden se at forklare
lidt min Stilling – ingen
tror jeg helt forstår hva jeg
har været udsat for i
Norge de lange aarækker –
– Til en hvis Grad kan
{ … }Du sammenligne mit Forhold
med Dit for Aar tilbage –
    Det var slemt – men dog
af en annen Art – Du elsket
ialfald – og den Lidelse er
på en Maade nu engang en
knæsat og naturlig – Ting
– Men jeg havde de forfærdelig

 

Lidelser uden at elske det var
– blot Lidelser og Det var
planlagte Forfølgelser –
og det var ikke en det
handlet om – jeg stod alene
mod de Tusinde – og de
Tusind kastet alle Sten –
Jeg skal i et næste Brev
regne op hvad jeg har
havt af i d‹e› mange
Aarrækker af Overfald –
    Jeg har fåt føle hvorledes
man har arbeidet i Smug
– det er den klare
Sandhed og ingen Forfølgelses mani

 

    Og jeg har følt hvor forsvarsløs
et Menneske er – og hvor
umulig det er at få sin
Ret – {og}Og jeg har fået føle
at der ikke gives annen Ret
end den stærkeres eller
Mængdens –
    Du får altså betragte
de Breve jeg delvis kort
{S}sender Dig som {d}Dele af
et hele – Jeg vil gjerne
at det nogenlunde klart
skal stå for de få der
virkelig er mine Venner –
    Jeg er overbevist { … }om at

 

mange nok ^gjerne vilde få mig
ødelagt – Og hvor let –
vilde det være mod mig –
Jeg har følt og forstået at
med {jeg}mig som har været
så uforsigtig – ser vi … lde det let
været lykke{ … }s dem at få gjort
Slut på    { … }Det er ikke
Forfølgelsesmani når jeg
frygter for mine Fiender
i Norge – de arbeider i
Stilhed – og arbeider vel
osså her – Det er faktisk
at jeg har fået en fiendtlig
Følelse mod Normænd –
jeg er inderlig lei derfor –