Anette Gutzeit

Anette Sofie Gutzeit (1839–1922)
Norsk. Gift med industrimannen Hans Gutzeit. Familien bodde i Paris på slutten av 1800-tallet. Kjente Bjølstad-familien fra Fredrikstad.

Les mer

Anette Gutzeit er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 4373.   Brev fra Karen Bjølstad. Ikke datert. Se s. 1
«Isøndags var alle Bjølstads her – vi havde Middag – de var fra Morgenen her, ‹Moes› var og med. – Glædelig Jul! – hils Fru Gutzeit»
Munchmuseet, MM K 4383.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 04.04.1890. Se s. 2
«Igaar kom Oline (din Barnepige) og hendes Datter og besøgte os. – Idag fik vi Tilbud af 200 Kr for de to smaa Værelser, og vi bestemmer os ogsaa for at modtage det. – Doktor Rohde har leiet første Etage for Sommeren og vilde derfor gjerne have Stilhed over sine Soveværelser, da Fruen er nervøs – derfor leier han af os, for at de sma \smaa vore/ ikke skulle benyttes. – Det er jo et Til- bud vi ikke kan afslaa, og da vi ere saa stilfærdige Folk bliver det vel heller ingen Vanskelighoder, – og Beqvemmeligheden er tilstrekkelig for os alligevel. – Vi slipper da nogen annen Strid med Bortleie, da det er kommen saa lige i Hænderne paa os; – nu haaber vi det bliver saa. – Saa ere vi forpligtede til ikke at have Logerende og Gjæster har vi ikke Raad til at have, – saa det kan vel blive efter Vedkommendes Ønske. – Du maa endelig besøge Fru Gutzeit og hilse hende fra mig. – hun har altid været os trofast. –»
Munchmuseet, MM N 743.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 19.12.1889. Se s. 2
«Du har skrevet til fru Gutzeit – Hun var oppe hos mig og inviterte mig til middag jeg var der»
Munchmuseet, MM N 743.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 19.12.1889. Se s. 3
«Fru Gutzeit bad at hilse dig»
Munchmuseet, MM N 744.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 2.1.1890. Se s. 3
«Jeg var buden til fru Gutzeit nytårsaften; men gik ikke ik»
Munchmuseet, MM N 745.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 15.1.1890. Se s. 2
«Stakkar fru Gutzeiter no har d{ … }u nok sat op hun har ikke ro på sig hun farer som et tørt skind forat se hvordan jeg har det. Nu var hun her igår osså    vilde ha mig ud til sig men jeg vilde heller være i ro. – og så går jeg der en anden gang. Jeg ble jo noe slap i Paris især  … efter Influenzaen så jeg vil nu hvile mig ud her; jeg spiser nu som forfærdeligt meget til stor fryd for madamen – der tjener derpå.»