Munchmuseet, MM K 1568
MM K 1568, Munchmuseet. Datert 10.12.1910. Brev fra Linke Jørgensen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
København d 10-12-10
Kære Hr. Munch!
Det er langtfra min Mening at sende
Dem en traditionel Lykønskning til
den Fødselsdag, som jeg ved, De ikke
holder af at fejre; men jeg kom
blot til at interessere mig for
Spørgsmaalet om, hvordan Norge
vil fejre d 12-12-1913! Om det
vil blive national Festdag, med
Frihed over hele Linien, om det
bliver med Deputationer og Ordens-
kæder at den berømte Kunstner
paa sin 50de Fødselsdag hædres
af sit taknemlige Land! o.s.v.
o.s.v. Ja, Verden er underlig!
Det er egentlig en tung Byrde,
den tyske Kritiker har lagt paa
Deres Skuldre, at være »das Pro-
blem der Zukunft in der bildende
Kunst!« En Stilling der forpligter,
ikke mindst til evig Fornyelse, og
det skal komme altsammen inde
fra Dem selv, efter som De træk-
ker Dem saa langt tilbage fra
Verden, at den intet formaar at
Yde Dem mer; ikke en Gang
Skuffelser! Forandres maaske
lidt efter lidt det Livssyn, at
intet godt ser Lyset uden Sorg.
– – – Tak for Deres Kort;
naar De en Gang sætter Deres
Fod paa den Jord, der er Deres
egen, ved De, De vil gøre mig
en stor Glæde ved at fortælle mig
hvor den ligger, De har skaffet mig
saa mange rige Timer gennem Deres
Personlighed og Deres Kunst; saa det
vil bedrøve mig, om De forsvandt
for mig! For Tiden har jeg megen
stor Glæde af nogle dejlige Wagner-
Forestillinger, her gives; vi har et
herligt Opera-Personale, og den ene
pragtfulde Wagner Aften efter den
anden! Den Wagner Biografi, Deres
Landsmand Gerhardt Schiellerup
har udgivet, har jeg læst med stor
Interesse; det\n/ … \fortæller/ ogsaa \om/ et Geni,
der kæmpede og led og sejrede ved
den ubøjelige Tro paa sin egen
Magt! – – – –
Maaske har De nu travlt med
Deres Universitets Dekoration,
som jeg gennem Avisen ved, De
har forlangt at male hjemme hos
Dem selv; jeg ønsker \de/ lykkelige Pen-
selstrøg maa være over Deres Hand,
det bliver jo et Mindesmærke, De
sætter Dem selv, blandt Deres eget
Folk, noget, der bærer Deres Navn
gennem Generationer! – – –
Ellers er Ordet »Jul« jo det, der
præger vort daglige Liv nu for Tiden,
det behersker jo alle Sind, her som
overalt, for nogle i Form af forstær-
ket Arbejde, for andre i Form af
Hviledage! Med de bedste Hilsner,
og med Ønsket om, at De ved
et lykkeligt Tilfælde en Dag maa
overvinde Deres Blækskræk er jeg
Deres paa Forhaand taknemlige
Linke Jørgensen!