Munchmuseet, MM T 2783
MM T 2783, Munchmuseet. Datert 1903–1904. Skissebok.
Filologisk kommentar: Notisbok. Inneholder en versjon av Skrik-teksten.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Mit Liv er som
dette lille Værelse
– udover { … }der udenfor
breder sig
Som {v}hvide Tænder
smiler Florenz
derude i Solh{ … }avet
– i Arnodalen – \med
‹sine›/ Kuppeler og Tårne
–
{ … }Således skal jeg
jeg blot a{ … }ne
dette herlige
skinnende Liv
men aldrig komme
derind –
Kjærligheden og
Livet blir ikke
anderledes for mig
kjære T –
Tro ikk at jeg
vil Dig det alt
godt – Prøv at
resignere – Prøv
på ikke at forlange
h{ … }vad umuligt
er –
Vær min Ven
og la os prøve at
hjælpe hinanden
begge i Livets
Van{ … }skeligheder
Men det kanikke
gå når Du for
langer Roser
hvor ingen Roser
voxer –
{ … }Nu jeg vil
give Dig
– { … }Doctoren havde
sagt hun havde begynd
Tærin – og jeg fuld
{ … }af Medfølelse vilde
jeg skrive et Brev
{ … }den dag der var
kjærligt uden at
‹jeg› behøvet at lyve –
Min Kjærlighed
til Dig er ikke
mindre end før
jeg synes tværtimod
den er større … –
– { … }men –
Det fortvilede
{ … }ved Sagen var {h}at
hun ikke var
sig sin Sygdom
bevidst – Hun
havde { … }levet et
sundt Liv – og
mærket
og jeg lå under
på Grund af de
mange Års – Kampe –
– Hvad der nu
feilet mig – Overanstr
Rangel – Nervøsitet
– med den evindelig
…
træt til Døden var
jeg – og jeg skulde
tilfrædsstille – { … }‹give›
Livet til denne
blomstrende –
livslystne Kvinde
med de dødelige
Spor i sig –
– Hvor jeg nu
ler af alle mine
fortvilede Forsøg på
at forklare hvordan
det hele var – { … }for-
klare hende det
så hun skulde
blive den fornuftige
Pige – der forstod
mig – resignerte
lidt – og vilde
vente lidt – og
så skulde blive
– ihvertfaldd
tåleligt for begge –
– Jeg skulde ikke
jages som et
vildt Dyr – for
Kjærligheden er
{b}Blomsten – { … }der
har sin { … }Fødsel
og sin Væxt –
Amor kommer
ikke i Panser og
Plade – den lister
sig på og hvisker
Kjærlighedens Musik
i { … }‹Dine› ‹Ører› –
Hvor jeg ler af
mine vanvittige
Forsøg – mine
naive Forsøg
på at { … }faa { … }hende
til at forstå –
Mi{ne}t { … }vilde Raseri
hver Gang jeg
opdaget at jeg
havde talt og talt
så klogt og så
overbevisene – og
så et lidet Ord
af hende viste
hvor det var bortkastet
Mine { … }vanvittig
Vredesudråb –
{ … }over al over disse
hendes korte Svar
– der i sin fuld-
stændige Mangel
på Lokik så
ud som et Sv{ … }ar –
Mi{t}n vanvittige
Vrede ved disse
uendelige
stadige Tåre
hendes Anfald
af Graad når
hun intet kunde
svare –
Min afmægtige
Vrede over denne
Graad der
skar mig krympet
mit Hjerte
sammen af
Medlidend –
og fortvilet over
… og Fortvilelse
Hvor jeg ler af
mine naive
Forsøg – min
Udtømmen af
alt jeg vidste
af Fornuft – af
Forestillen – af
Bønner –
Jeg ler for jeg ved
jo nu – hun
vilde jo ikke ‹ha›
Fornuft – d
Hun vilde jo
ikke forstå – det var
jo hennes V‹a›lg
ikke at forstå
Det { … } …
Det satanisk
komiske er det
– Og det – hele at
jeg – som udførte
alle mine Handlinger
mod hende af
Medlidenhed –
blev brændmærket
som den følelsløse
og hårde – jo
mer jeg gav
jo mer blev forlang
–
Så går min
Tanke til Paris
h … hvor jeg –
drevet af hendes
Bønner – hendes
tårefyldte Breve
reiste efter mit
Løfte – Syg og
træt kom jeg og
traf hende
Hun var i sammen
med H –
Hvor det æklet
mig hendes …
Koketteri som
jeg forstod – delvis
forat ægg gjøre
mig jalou delvis
osså vel af
Lyst til at
virke på H
Hvor jeg syns
det var simpelt
{ … }humbug i –
Jeg havde nær
lagt mig i Din
Seng –
Uf hvor simpelt
–
Hvor Paris – midt
i Våren var
tom – Kastanjer
sendte sine hvide
Foraarslys i
Veiret – alt
var færdigt til
at sprætte –
der var ingen Duft
– ingen Melodi
i det hele –
Der var { … }et Ligs
Smil over det hele
Jeg kommer til
Dig i Eftermiddag
– så lå vi i
{ … }hinandens Arme –
– og Scenen begyndte
igjen –
I Himlens
Navn pl‹a›g
dog ikke Livet
af mig – la
mig, blive frisk –
Så reiste jeg
hjem i Håb om
at Sommeren skulde
gjøre mig frisk
Jeg gik bortover med
to Venner. og {s}Solen gik
{ … }ned og Himmelen blev
pludselig som Blod
og mine Venner
gik videre
– Jeg standsede ved
Rækværket træt til
Døden – Over den blå
kalde Fjord og By var
flammede { … }rødt og
gult og { … }jeg følte
det store Skrig gjennem
Naturen
Som Træet føler
hver en Gren; e{n}t
Blad e{t}n Frugt skal
voxe ud således
føler Menneskene
sin Skjæbne – de
Ting der skal Komme –
…
Menneskeskjæbner
er som Kloder der
mødes kommer fra hver
sit {m}Mørke mødes
og forsvinder hver {i}til
sit Mørke –
Kun få går i
lysende Flammer
op i hverandre –
Venner er ‹forklædte›
Fiender – De sniger
sig ind i ens Hus
Æder Din Mad, drikker
Din Vin {og}– dolker
De lægger Gift i
{d}‹Din› og dolker Dig
i Ryggen
{Gjennem}Fra Dine store
sorte Øine leder
fine Hænder
usynlige Tråde
fr usynlige Hænder
fine Tråde gjennem
Dine store {Ø}Pupiller
gjennem mine
Øines Pupiller
og tvinder Dem
om mit Hjærte
Da Du gik fra
mig – følte jeg
det som det sled
i { … }mit Hjerte og
selv da Du var
langt over Havet
følte jeg som et
åbent Sår og
som de fine Tråde
sled Hjertets Trævle
op.
Nuet
Der fødtes en
Smerte lidt Håb
lidt Smil – og
Smilet døde { … }hen forsvandt
Skuet Sukkene døde
hen og
Årtusender gik
og Slægter trampet
på Slægter –
Til en Kvinde
Jeg er som en
Søvngjænger der
vandrer på Møne
af et Tag –
Jeg går roligt sikkert
i mine Drømme –
Raab ikke for
høit til mig eller
jeg knækker { … }jeg
ligger knækket
blandt Gadens
Børn –
Kysset –
Det regnede en varm Regn
Jeg tog hende om
Livet – { … }hun går
langsomt efter –
Jeg følte en våd Kind
mod mit –
{De}To store Øine mod
mine – et vådt
Kind mod mit
og { … }to { … }mine Læber
sank ind i hendes
hinanden –
Trærne og Luften og
al Jorden forsvandt
og jeg så ind i { … }ny
Verden – jeg aldrig
før havde {set}anet
Mennesker i er
store for i har
i eder Verden –
– I ere { … }sandelig
små for {i}I have
er en liden
Bakterie {på}arbeidende
på Jordens Overflade
Kvindens Graad
og Børnens
er som den slu
Fiendes Taktik der træ{ … }kker
sig tilbage for
pludselig at {f}overfalde
og erobre en ny
Stilling
Jorden svedede
Slim og det blev
Planter { … }‹Dur› og
Mennesker –
Jorden elskede
Luften – den
{ … }tærede på Jorden
og jorden blev
Luft og Luften
blev Jord –
Træerne strakte
sine Grene
mod Himmelen –
og ud af Luftens
Surstof – \Kvælstof/
‹og› Træerne løsnede
fra Jorden og
bevægede sig –
det blev Menneske
Alt er Liv og
Bevægelse –
selv i Jordens
Stene er Livets
Gniste –
Krystallerne –
Munchmuseet MM T 2783
Skissebok.
Filologisk kommentar
Notisbok. Inneholder en versjon av Skrik-teksten.
Datering
Datert .
Fysisk beskrivelse
På skissebokpapir. Mål [mnglr.]