Munchmuseet, MM K 11
MM K 11, Munchmuseet. Datert 07.02.1899. Brev fra Tryggve Andersen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Ultima Thule 
7de februar.
7de februar.
Blege yngling!
Her sidder jeg i et land, hvis
jord djævelen har pløiet og tilsået
med stenregn for at gjøre den u-
frugtbar i al evighed. Og jeg lever
blandt et folk af poeter samt fører
selv titelen skald. Her lærer man
oldnorsk i vuggen og dansk i gym-
nasiet; her fødes journalister med
blæksort galde, og literaterne ind-
suger orthografi med modersmelken.
Men her findes ingen malere.
Lidt nordenfor havnen ser vi
«Fram» borte under kysten af Grøn-
land. Den ligger i vinterkvarter i
isen, og ombord fordriver de tiden
som de bedst kan. Doktor Svendsen
fisker kaskelotter og sætter dem på
spiritus – løitnant Baumann
har fanget en havfrue og gjør
forsøg på ved racekrydsning at frem-
bringe en menneskeart, der skal
komme til verden med svømmehud
mellem tærne og være særlig skikket
til brug i den norske marine.
Men det er ikke derfor jeg har
grebet til pennen og skriver ved skin-
net af Heklas osende lampe.
Thi se, jeg har her ingen mission
inden mit eget område; jeg føler mig
her som en fremmed ugle i Athen.
Men her findes ingen malere.
Engang har du i en bevæget stund
og drikkende den søde vin lovet at
du vilde skjænke mig et lithografi
eller en radering, en af din kunsts
fostre.
Og drikkende det stærke brændevin
svor du mig siden til og fornyede
dit løfte.
Og forgjæves søgende Klondykes
skatte
i mine lommer talede du
atter og sagde, at du visselig vilde
give mig en af din sjæls halvtudru-
gede æg.
Men her er ingen malere. Og
folk mænd i uldne kofter og næren-
de sig af fårets melk er komne til
mig og har spurgt: Hvem er hin
Edvard Munch, om hvem vi har læst
så meget i «Verdens Gang»?
Og jeg svarede med forstandige
ord og førte klar tale, men de forstod
mig ikke. Thi mine ord var forstandige
og min tale klar, men hvad er du? Der-
for kunde de ikke fatte mig.
Da besluttede jeg at vise dem,
hvorledes du er af dine gjærninger.
Altså, for at udtrykke mig fornuf-
tig: Hvis du kunde og det falder dig nogen-
lunde beleiligt vilde jeg gjerne ha et exemplar
af din «Vampyr» eller et anden lithografi eller
radering af de ikke altfor underlige for et forhold-
vis udenforstående individ. Næste gang vi træffes,
og det blir vel om et årstid, hvis du ikke kommer
til Kjøbenhavn til høsten, antager jeg, at jeg skal
ha så meget mynt i mine lommer, at jeg kan
gjøre op med dig i tilfælde. Jeg vil benytte det
til at forære en brav mand, som har læst islandsk
med mig heroppe og som ingen betaling vil have.
Han samler på slige ting. Kunde du gjøre dette
vilde jeg være dig overordentlig taknemmelig. Du kunde
da sendt det til mig under adresse Reykjavik og
via Kjøbenhavn enten den 5te mars eller den
15de april, da vilde det nå mig heroppe. Det vil sige,
dampskibene går fra Kjøbenhavn de nævnte dage,
altså måtte det være dernede lidt før.
Jeg håber du ikke finder dette altfor ube-
hagelig gjort af mig.
Jeg lever bare vel og arbeider på hårde livet løs.
Sætter sandsynligvis nogen noveller af stabelen
i våres engang. Hils alle kjendte og lev selv
på bedste måde.
Din hengivne
Tryggve Andersen
Reykjavik 7 februar 1899.
E.S. Portoen her op for en sådan
sending er ikke så svært stor i pakke-
posten. Hvis den imidlertid skulde overstige
dine øieblikkelige midler, kan du vel finde
en af mine kjendinger på «Grand» eller
«Gravesen», der vil lægge ud.
