Munchmuseet, MM K 658
MM K 658, Munchmuseet. Ikke datert. Brev fra Tulla Larsen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
som angik den forbindelse som
Du foreslog – men smertet
mig ved at fortælle mig om
Dine kvindeforhold – Dine
venner hjemme vilde foragtet den
fremgangsmaade – og saa i
Nizza – Kan Du være forbauset
over at jeg efter det Du sae mig
selv netop fordi det var saa –
tydelig sagt – saaret gaar vel
dybt ind – gjorde mig grænseløs
ulykkelig. Ta hvilken kvinde og
gjenta det, og Du vil se –
Fortæl hva Du vil – ydmyg
mig ligeoverfor Dine venner – Du
ved Du faar medhold og sympathi –
ødelæg mig endnu mere –
legemlig og moralsk –
la mig være vampyren, som
har udsuget Dig – først kjønslig –
– hvis alle vidste hva vi –
‹ved› – de ganger vi var
sammen og som jeg trods al
glæde, paradiset hos Dig – tusen
gange heller vilde undvært
dengang – og spart os begge.
Jeg ga mig i kjærlighed til
Dig – hver gang var som første –
saa ren og uberørt følte jeg mig –
og nu synes jeg, jeg er
sunket ned – men løiet for
Dig har jeg ikke gjort – ingen-
ting har vært beregnet hos
mig – men ved Din skeptiske
maade og opta alt hva jeg
sae fik mig til at gaa omveie
som et forsvar for mig selv –
Spør alle hjemme, som har
kjendt mig i aarevis, om jeg
ikke bestandig har vært
ærlig – hva de saa kan ha og
si paa mig – stivsindet og egensindig –
– men ved Du osså hvordan jeg har
hat det i hjemmet – ingen har
saa længe jeg kan huske snakket
et alvorsord til mig – ikke forsøgt
og faa mig til at tænke en selv-
stændig tanke – mad og drikke nok –
aldrig et kjærligt ord fra noen –
Du maa ikke tro min ungdom
har været saa lys – skjønt jeg ikke
har sultet og kjæmpet som Du, saa
har jeg hat en glædesløs ungdom –
tiltrods for baller og moro, som jeg
blev tvunget til – Jeg har osså
lidt; men jeg har beholdt det for
mig selv; men i hjemmet
er det kommet frem som
misfornøielse det vil si jeg led
ved det selskabelige hus, min mor
i aarevis hadde, og hvor jeg aldrig
fik være i fred, derfor har jeg osså
benyttet al anledning til og være
hjemmefra – og nu er jeg
hjemløs – Nu skal jeg altsaa
forsøge og trækkes med det liv,
som ikke længere har noen
værd for mig uden Dig –
som er og altid altid blir
det eneste det største det
bedste for mig. Jeg skal
nok se og komme ind i noe –
men jeg har ingen udholdenhed,
det var gjennem Dig – ved et lite
ord fra Dig jeg fik den – og lysten
til alt – og naar jeg nu
tænker paa ikke og
høre personlig fra Dig, saa segner
jeg ned og jeg føler jeg magter
ingen ting i verden mere –
Mit eneste ønske er, at Du blir
frisk, og da tænker jeg ikke
engang paa mig selv – Du har
jo bestandig sagt – før jeg er
3)
bra, kan jeg ikke hjælpe Dig –
nu tænker jeg bare paa Dig –
og saa vil jeg be om og
faa slippe bort fra altsam-
men, jeg forstaar at det
vilde være bedst for os –
men jeg kan ikke løsrive
mig fra Dig – jeg ved at alt
hva jeg sier Dig her, har jeg
sagt Dig før, men Du
maa naar Du blir bedre
forsøge at forstaa lidt fra mit
standpunkt osså, forstaa at
min kjærlighed til Dig blir stærkere
og stærkere og at det er livsbetingelse
for mig – og at jeg faar nyt mod
ved en liden venskabsfølelse fra Dig –
Aa hvor jeg kommer til at
angre paa alt hva jeg skriver
her, det er som jeg ser Dig tænke
alt dette har hun sagt og lovt
mig før – hva Du end
hører om mig, min eneste
kjære ven, forsøg og tro det
bedste om mig – og jeg skal
gjøre alt hva jeg kan forat
hjælpe Dig – tvinge mig til
at bli bedre og tænke bedre –
jeg skriver usammenhængende
– jeg tør ikke tænke fremover –
men lov mig – snak ikke om
mig – ikke til Inger – ikke
til Ns – ikke til noen – kan
jeg komme til og arbeide noe –
sender jeg prøver til Inger, som
hun igjen sender til Dig – Ingen
ting skal jeg skrive til Dig –
vente til Du skriver til mig –
det er det eneste lyspunktet i
alt, at Du blir bra – og at Du
ikke bare har bebreidelser mod mig –
Vil Du la mig træffe Dig – saa er
jeg Dig evig taknemlig – og skriv
før Du reiser hjem
Altid Din Tulla
