Munchmuseet, MM K 752

MM K 752, Munchmuseet. Datert 17.01.1910. Brev fra Jappe Nilssen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Kristiania, 17.1.1910.



    Kjære Munch!


    Jeg er i den sorteste nød. Hvis jeg ikke
betaler min husleie inden en uge – og jeg
skylder for 3 måneder – blir jeg uten
pardon smidt ud på gaden. Samtidig
truer en sagfører mig med exekution i mine
få eiendeler, så situationen er så ilde,
som den godt kan være. Jeg arbeider af
alle kræfter på min nye roman, men den
kan ikke komme ud før til høsten og følgelig
får jeg heller ikke honorar for den før da.

    Du må ved Gud låne mig kr. 200; jeg
skal betale dig, såsnart min bog kommer ud.
Ellers er jeg nødt til at søge Frelsesarmens
natteherberger, og det savner jeg mod til.

    Apropos: Har du hørt, at Hans Jæger

 

      

er færdig? Han ligger for øieblikket på
Ullevaal sygehus og kommer til at dø om
14 dage, kanske han kan klare det en måned
i det høieste. Hele mavesækken er opædt
af kræft; han kan allerede nu næsten ingen
næring tage ind og kommer til at dø af sult.
Han blev sprættet op i fredags for at opereres,
men da lægerne fik se hans indre, syede de
ham til igjen med det samme; det var det
styggeste kræfttilfælde, de havde sæt, sagde de
– han var håbløst færdig, der var intet andet
at gjøre end at lade ham dø. Jeg har ikke
truffet ham siden, så jeg ved, ikke, hvordan
han tar det; men det skulde ikke undre
mig, om det går ham nær, slig som han
trods alt hang ved livet og havde det
kjært. Så blev det da alligevel ham,

 

      

som først måtte bide i græsset. Jeg havde næsten
vænnet mig til den tanke, at han var eviglevende
og vilde komme til at begrave os alle.

    Ja, stakkars Hans Jæger, han har ikke havt det for
godt i livet; han har altid sat alt ind og han har
aldrig vundet noget. Han har altid været blandt de
tabende. –

    
    Kjære Munch – jeg venter med angst og bæven
dit svar.

    Din Jappe Nilssen


    adr. Olaf Kyrres gd. no. 11