Hans Jæger er omtalt i følgende tekster
Munchmuseet, MM K 26. Brev fra
Andreas Aubert. Datert 07.03.1902. Se s. 1
«
Om utlaan fra galleriet
kan der nu efter den sidste
ulykke paa Hamburgerbaaten
ikke godt være tale. Jeg nævn
te Deres ønske om Hans Jæ-
gers portræt i et av de sidste
møter; men alle var imot
utlaan. | »
Munchmuseet, MM K 124. Brev fra
Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Ikke datert. Se s. 4
«
frisk gut endnu, du må se at
komme dig nu! Jeg synes, det
er fælt længe siden, jeg var sam-
men med dig nu, ofte får jeg
slig ubændig længsel efter dig
og det er så ondt. Skriv til
mig snart da, så er du snil;
du behøver slet ikke at anstræn-
ge dig med noget langt brev, bare
så jeg får høre, hvorledes du har det.
Hvor godt Jæger har det, som skal
reise! Jeg vilde gjerne sende hilsen
til ham og ønske ham meget godt,
men det går vel ikke. Nu håber jeg,
Carl reiser snart, for nu har vi
solgt en skibspart, så han får et
par tusind kroner. Lev vel da min
inderlig kjære Edvard, til lykke
med udstillingen! | »
Munchmuseet, MM K 143. Brev fra
Carl Dørnberger. Datert 20.09.1938. Se s. 1
«
Tja – Det blir forbasket tommt i geledene! nu er
også Dr Thomas Bodum strøket af listen. Du husker
ham nok lange Bodum, vi kalte ham, samtidig med
Hans JægerCalle Løken o. s .v. Nuvel jeg er meget tilfreds
med snart at rusle bort. Jeg er træt, jeg forstaar ikke
denne tiden, med funkis og drit og lort! jeg synes det er
tøv. En dum upersonlighed, det er en tid af copister
og ikke caractairer i person og i arbeide. Jeg har så
ofte tænkt på Dig, og jeg har ved Gud ventet at se Dig
her, Du som kjører, har bil og er rask og rørig! og
bra er det. Seer Du også jeg lever helt tilbagetruken og
i femten år har intet menske seet mig på Soon’s gader.
Ofte går mine tanker tilbage, og da jeg så nogen illus-
trationer af Dine siste billeder med motiver fra
Aasgårdstrand «Faust» o.s.v. se da gik den herlige
tid, med all dens indhåld klart frem i erindrin-
gen. Ja såmend Fru v Hano, Dritten eller v Ditten og
det hele Kristian og Oda – Hans J. Kristians tak
til Dig for den gule båten, motiv Jappe ved stranden
og svært meget andet – ja ja de minner! «våre
beste venner og våre verste fiender» som Jappe sagde | »
Munchmuseet, MM K 274. Brev fra
Alfred Hauge. Datert [??].11.1897. Se s. 2
«
Saa kom jeg pludselig til at huske, at
De skyldte mig nogle penge (summen
husker De nok selv. Da jeg boede i
Belgien sammen med Jæger og De
boede i Paris laante jeg Dem, som
De vil huske en sum, som blev Dem
sendt fra Christiania fra min
daværende advokat). – Istedenfor disse penge vilde jeg saa gjerne
ha en ubetydelighed, som De har
lavet. Een liden skisse, en
farvestemning, helst om De har
noget fra Deres impressionistiske tid –
– fra slutten af ottiaarene –. For
et par aar siden saa jeg hos en ramme-
mager, som boede i en af de tværgader,
som gaar mellem Akersgaden og
Kirkegaden etpar ganske bittesmaa
billeder, De havde stillet ind hos
ham (fordi De vist selv ikke havde
plads, de boede vist paa et hotel). Det
ene var et ungpige-hoved fra Deres
impressionisttid, som jeg aldrig
glemmer. Har De noget saadant. Hvis
ikke, saa kan De jo sende mig etpar
raderinger eller noget andet. – | »
Munchmuseet, MM K 360. Brev fra
Sigurd Høst. Datert 22.05.1934. Se s. 3
«
Jeg talte idag med en mann som
sitter sterkt optatt med å skrive
litteraturhistorie om Hans Jæger.
Slik går det, oprøreren innrammes i
«utviklingen» og får penner til å
rasle. Mannen hadde aldri talt
med Jæger, og jeg måtte – for den
gamle Führers skyld – gi ham
noen tips. Husker du at Krohg forkynte: «Hans Jæger er Nordens Manet»! | »
Munchmuseet, MM K 951. Brev fra
Ludvig Ravensberg. Datert 22.11.1906. Se s. 1
«
Hjærtelig tak for sidst, nu er vi begge vel hjemme
igjen, Du i Kösen, jeg her i Christiania igjen
I Kjøbenhavn blev det en forfærdelig rangel, men saa
var det ogsaa de dage i hvilke man feirede anarkiets
yppersteprest Hans Jæger i anledning af hans Bibel.
Jeg har nu været omkring i byen og seet paa
møbler, i «Husfliden» paa hjørnet af Karl Johan og
Universitetsgaden har jeg fundet de bedste.
Jeg fandt nogle pene trælænestole af mørkegrønt
lakerede med udskjæringer eller rosemalinger, de virkede
meget morsomt, faconen omtrent som paa figur 1 | »
Munchmuseet, MM K 1500. Brev fra
Emanuel Goldstein. Datert 13.02.1892. Se s. 2
«
Nu først begynte – efter
at jeg har faaet Bugt med
alle disse Unoder som kaldes
for Realisme, aa nej blot
til dels faaet Bugt med dem
– nu føler jeg igen Lyst til
at tage fat for Alvor med
Digte og Skuespil. Det er absolut
den Form man bliver personligt
i og hvor ens naturalistiske
Tendenser bedst kan undertrykkes.
Tænk Dig et Drama hvor hver
Replik er som et kladt
Buestrøg og hvor Tilskueren
saa selv maa være Violinen.
For det er det som der er regnet
for lidt med i al naturalistisk
Kunst, at Læseren selv maa
bringe Stemning med. Den
Maade som Jæger f.E. slog | »
Munchmuseet, MM K 1509. Brev fra
Emanuel Goldstein. Datert 01.02.1903. Se s. 2
«
Hos Banger skal jeg forhøre
mig en af Dagene, men jeg aner jo slet ikke hvilket
Tilbud han har gjort Dig. – Jeg synes, Du skulde
komme ned til Wiesbaden; her er et meget mildt klima,
Luften er blød og aldeles ikke skarp, og jeg tror vi
kunde have godt af at tale os rigtig ud med
hinaden. Har Du læst Jægers nye Bog; en Bekendt
skriver mig, at jeg staar nævnt med Navns
Nævnelse; forhaabentlig staar Du ogsaa den. Denn wenn
man meinen Namen nennt dann nennt man
auch die besten. Kom nu herned; jeg bliver
her vel ikke længere end denne Maaned ud; jeg har
modtaget 51 R fra Dig, men det er jo mere end
jeg bar tilgode. Naar vi see kam Du faa Differencen
udbetalt. Det gør mig ondt at høre, at Du bar Influenza, men
det er vel ikke farlig. | »
Munchmuseet, MM K 1512. Brev fra
Emanuel Goldstein. Datert 06.07.1906. Se s. 1
«
Tak for kortet.
Et Aftryk af Portrættet skal
blive sendt dig. – En Avis
meddeler, at en ung Doktor-
frue (navngiven) er bleven
forelsket i en bekendt norsk
Anarkist og Forfatter og
skal giftes med ham. Det
skal være Hans Jæger. Om
det er sandt ved jeg ikke.
Men tænk dig Hanseman
som Ægtemand! | »
Munchmuseet, MM K 1545. Brev fra
Emanuel Goldstein. Datert 30.12.1891. Se s. 2
«
Nu skal jeg forresten sige Dig noget
Hr Munch: Du er i Grunden det
eneste Menneske jeg har Respekt
for … Du er den frieste mest frigjorte
Aand jeg nogensinde har truffen paa.
Jeg antager ikke at Ros fordærver Dig.
Aa, naar jeg tenker paa alle de
andre »Kunstnere«, der sætter Kunsten
over deres egen Menneskelighed, saa bliver
jeg syg til døden. Det er noget saa
betryggende i en Gang at treffe et rigtig
Menneske. Isch da? Jæger! Han har
saamænd ogsaa gaaet og gjort mig Hovedet
Kruset. Nu nok for i Dag. Send mig endelig
omgaaende de trykte Ark tilbage. | »
Munchmuseet, MM K 5062. Brev fra
Peter Andreas Munch. Datert 20.02.1895. Se s. 3
«
Jeg har leiet Jægers forrige Hus,
som ligger pent og er vel indrettet, baa-
de Hovedbygningen og Udhuserne – har
en liden Jordeiendom, Udmark, nogen Birke-
skov, etc. etc – og det blir vel saa, at
jeg kjøber Eiendommen – da jeg blot behøver
at betale kontant Kr. 1500 – Resten 4000 staar som
Laan i Banken og kan jeg for dette blot betale Renterne –
Svar nu paa dette Brev | »
Munchmuseet, MM N 12. Notat av Edvard Munch. Datert 1889–1890. Se s. 1
«
At jeg skulde dræ Dræb ham –
Min far du – han med det hjertet
– Jeg kunde ikke forstå Jæger Jeg kunde elske ham – men
osså hade ham –
Det var det værste – for min
far det med Jæger – | »
Munchmuseet, MM N 12. Notat av Edvard Munch. Datert 1889–1890. Se s. 1
«
At jeg skulde dræ Dræb ham –
Min far du – han med det hjertet
– Jeg kunde ikke forstå Jæger Jeg kunde elske ham – men
osså hade ham –
Det var det værste – for min
far det med Jæger – | »
Munchmuseet, MM N 12. Notat av Edvard Munch. Datert 1889–1890. Se s. 3
«
Og så var det Jæger –
muligvis den største sorgen –
Jeg følte næsten … had til
hamJæger – | »
Munchmuseet, MM N 12. Notat av Edvard Munch. Datert 1889–1890. Se s. 3
«
Og så var det Jæger –
muligvis den største sorgen –
Jeg følte næsten … had til
hamJæger – | »
Munchmuseet, MM N 101. Notat av Edvard Munch. Datert 1890–1892. Se s. 4
«
Hun både … Jæger og Krohg – hun holdtDet\De/ er ikke { … }kjevidere kje a { … }hverandre Krohg og frue nu da – | »
Munchmuseet, MM N 122. Notat av Edvard Munch. Datert 1927–1933. Se bl. 1r
«
Jeg begynte som impresionist men under
de heftige sjæls og livsbrytninger i Bohemtiden
komblev{var}gav impressionismen mig ikke
udtryk nok { … }Jeg måtte søge udtryk for
hva bevæget mit sind –
Dertil bidrog omgang med Hans Jæger –
(male sit eget liv) | »
Munchmuseet, MM N 212. Brevutkast fra Edvard Munch til
Rudolf Broby-Johansen. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Jeg holder netop på at
prøve at samle en del løsrevne
optegnelser gjennem sna 40 år
– Det går langsomt men {h}jeg
havde håbet at få sammen
et litet hæfte foreløbig – Jeg
vil jo ennu ikke vise det frem
– men De vilde af disse optegnelser
– fra Hans Jægers tid {8}1885 og
til senere dage seet at det
fra st stemmer nokså godt
hvad De skriver med hensyn | »
Munchmuseet, MM N 253. Brevutkast fra Edvard Munch til
Ragnar Hoppe. Datert 1929. Se bl. 1r
«
Det har osså intreseret mig at
de hen nævner henfører det sjælelige i min kunst i forbindelse med
Min kunstunder til nordisk sjæleliv
– Jeg har ærgret mig heroppe hvor { … }at man har påduttet mig tysk «det
tyske» de (Uanseet min høiagtelse for
det ypperlige T store tyskere har ydet
i Kunst og filosofi) Vi har jo heroppe
Strindberg – Ibsen og andre – (osså Hans Jæger)
SSøren Kirkegaard har jeg mærkeli nok først
læst det sidste år – Så er det Ruserne
Dostojevski – Naturligvis er der osså Nietzsche som dog ikke så meget har intreseret mig –
– | »
Munchmuseet, MM N 466. Notat av Edvard Munch. Datert 1890. Se bl. 2v
«
{ … }Vi kom ind på døden. Det er besynderlig af jæger at si der er intet efter døden sa jeg. – Man kan
jo lisålidet si at påstå at der fins noget som ikke
finnes. man ved intet. | »
Munchmuseet, MM N 503. Notat av Edvard Munch. Datert 1891–1892. Se s. 11
«
Nede i trappen traf han Jæger og de gik sammen in i buffeen | »
Munchmuseet, MM N 503. Notat av Edvard Munch. Datert 1891–1892. Se s. 11
«
En Pjolter Jæger Jeg har læst din bog
hva synes de – Brilliant – Ingen
bog har gjort slig indtryk på
mig – | »
Munchmuseet, MM N 503. Notat av Edvard Munch. Datert 1891–1892. Se s. 11
«
Brandt var lidt ful – han
la armen om Jæger – hvor brilliant
den er – | »
Munchmuseet, MM N 503. Notat av Edvard Munch. Datert 1891–1892. Se s. 11
«
Der var fru Heiberg – med sin
page – En pjolter til Jæger – han | »
Munchmuseet, MM N 511. Notat av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se s. 1
«
Ellers var de der alle
– både maler Krohg – Jæger – og de
alle andre stamgjæster – | »
Munchmuseet, MM N 568. Varia av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«
Da mine arbeider på en måte
hører sammen og der er der er et
grundmotiv der binder arve den arvede legemlige og åndelige sygdom
(fra fars og mors side) altså e{t}n slags
gjengangere – så har jeg altid tænkt
mig at det kunde være rigtig … at
ha de samlet i et musæum –
osså nytti – Det kunde foruten … kunstneriske virke ved sit indhold
til bl … og til at «leve efter»
som det blev ‹ska› til ‹opgave› i
bohemHans Jægers bohemtid | »
Munchmuseet, MM N 600. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 1
«
Jæger lå tilbage i sofaen
slap – så ret frem for sig –
me underlæben lidt nedhængende
– hadde jeg en Pjolter
Men ingen hadde noe – der fandtes
ikke en øre i noen a lommerne
alt de ledte –
Intet var at stampe – ale
frakker og klokker vare borte –
– det var ikke annet at gjøre
end at drive – | »
Munchmuseet, MM N 600. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 1
«
– Folk glante etter Jæger – Pigerne damerne så på {dem}ham med mørke
kolde blikke – | »
Munchmuseet, MM N 600. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 2
«
at han var så feig –
han så dem ind i ansigtet
– Jæger var bedre end dem
alle tilsammen – | »
Munchmuseet, MM N 2061. Brevutkast fra Edvard Munch til
Jens Thiis. Datert 1932–1933. Se bl. 1r
«
Den første «elskende kvinne» forærte jeg
Hans Jæger. Han havde den på væggen i
sin celle i {N}no.19. Han beskriver den
udførlig i Impresionisten – Den er altså fra 1888 –
Det var et større billede og vist udmærket – Hvor fins det? | »
Munchmuseet, MM N 2173. Brevutkast fra Edvard Munch til
Rudolf Broby-Johansen. Datert 11.12.1926. Se bl. 1v
«
Det er ganske rikti at mine ideer
modnedes i under Bohemens Tid eller { … }Hans
Jægers tid – Hans Jæger støttet mig.
– Det har været en feil når såmange
har vil det ha det til at det var under
Strindbergs – og tysk inflydelse under mi{ … }t
Berlinerophold 1893–94 – Mine ideer var
da allerede modnet og jeg havde flere år malt
… med disse ideer mine «Livsbilleder» | »
Munchmuseet, MM N 2173. Brevutkast fra Edvard Munch til
Rudolf Broby-Johansen. Datert 11.12.1926. Se bl. 1v
«
Det er ganske rikti at mine ideer
modnedes i under Bohemens Tid eller { … }Hans
Jægers tid – Hans Jæger støttet mig.
– Det har været en feil når såmange
har vil det ha det til at det var under
Strindbergs – og tysk inflydelse under mi{ … }t
Berlinerophold 1893–94 – Mine ideer var
da allerede modnet og jeg havde flere år malt
… med disse ideer mine «Livsbilleder» | »
Munchmuseet, MM N 3034. Brev fra Edvard Munch til
Emanuel Goldstein. Datert 20.2.1892. Se s. 1
«
Jeg takker hjerteli for det
bevis på sympathi, du gjør
mig ved at ville til{g}egne mig
din bog – Jeg kan ikke annet
end være stolt og lykkeli over
at mit navn knyttes til
en bog som er en af de
få bøg jeg virkeli har kunnet
nyde – en { … }af de få bøger jeg
straks indlemmet i mit lille
bibliothek – der består af din bog
– {b}Bibelen, Hans Jægers og Raskolnikow | »
Munchmuseet, MM N 3035. Brev fra Edvard Munch til
Emanuel Goldstein. Datert 22.1.1891. Se s. 2
«
Jeg er har en ørken
inden i mig – dog ser
jeg oasen. – Jæger var
jeg sammen meget med
Han var altid kvit hende – men snakket | »
Munchmuseet, MM T 2760. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1891–1892. Se bl. 40v
«
Han Jeg hadde været sammen med Jappe igår – han hadde da spurt – { … }Blir Japp Først set på mig længe – som han imellem pleiet
{ … }når det var noe alvorligt – Blir Jæger længe i Byen? jeg ved ikke – | »
Munchmuseet, MM T 2761. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1890. Se bl. 28v
«
På Han gik ned til grand og satte
sig i Hjørnevindue. J kom ‹kom› skjæv i munden og med stokken under
armen ind og satte sig bort til ham
Opvarter en Pjolter Hvor elendig du ser ud og rent som
et skelet | »
Munchmuseet, MM T 2761. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1890. Se bl. 40r
«
Det var mørkt på Grand I sofaen inderst inde
i halvmørket sad J. øinene glimtede i ‹Han› så
på mig | »
Munchmuseet, MM T 2770. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1890. Se bl. 30v
«
Nede i trappen traf han Jæger – og de gik sammen ned i ‹buffeen› | »
Munchmuseet, MM T 2770. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1890. Se bl. 30v
«
{ … }HaBrandt var nu lidt ful og
{l}han la armen om Jæger den er – { … }brilliant – svært
Hans stemme var skjærende – ordene kom | »
Munchmuseet, MM T 2770. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1890. Se bl. 31r
«
En Pjolter til Jæger – han havde
opdaget fyrstinden med sin page
derborte – han drak glasset helt
{ … }ud i en slurk – | »
Munchmuseet, MM T 2770. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1890. Se bl. 31r
«
Ska ikke vi være dus – Mun{ … }k Brandt Og de drak dus – den bogen din
Jæger | »
Munchmuseet, MM T 2771. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1890–1891. Se bl. 52v
«
Nu kommer vi ind på
{b}maleriet til Brandt igjen – han
snakker bare om billederne sine –
han bryr sig ikke om andet
Reis til helvete sa Brandt –
– Han gik ind på {g}Grand –
Jeg gratulerer – billedet ska
være storartet – Det var Jæger – Har du noen me dig
af dine ‹på›åbnings ved åbningen
– | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 31v
«
Hambro var alt ful han
satte sig bort i sofaen ved
siden af Jæger og { … }deltog i
konversationen med fru Vera | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 32r
«
Nu ‹be› skulde det smage
godt kaffe rigtig stærk
kaffe, frue – det var Jæger han var ferdig med confecten
Frue { … }Wullum svarede med
sin blide røst at nu
kogte den snart – | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 32v
«
Lattersalvene ‹skings› fra Jæger skingrede hyppigere og hyppigere
Jeg gik ind og sat mig igjen ved siden av Nyhus og så på fru Vera . Hun var
deili m … der bag bordet
der funklede i … med alle de
funklende glas – og karafler og
den røde vin. | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 33r
«
Hun følte hun var { … }deili
Og Jægers latter klang triumferende
og sanselig – Og hans øine
d som skinnende kul der lynede lo med
… kridhvide tænder og tænder der lystesom elfenben modde brændende
røde læber ‹blod› – store som på en dødning hvide tænder | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 33v
«
{H}Skal jeg skjænke vin til dig
– han var skjælvende i målet –
Nei tak hun begyndte
igjen at snakke med Jæger –
Skjøv næsten Krohg væk.
Hun vilde ikke tale med
Krohg iaften –
Krohg satte sig tilbage i
halvmørket | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 34r
«
Dedichen reiste sig og holdt
en tale for deres Kammerat
det var en sjelden hyggelig
fyr og man skulde savne ham
– Det var en { … }fæl tale sa Jæger – Helgehvar alltid kom så
ti{l}dlig med … bemærkninger
der var så begavede
{ … }Sa Fru Wullum til Jæger – | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 34r
«
Dedichen reiste sig og holdt
en tale for deres Kammerat
det var en sjelden hyggelig
fyr og man skulde savne ham
– Det var en { … }fæl tale sa Jæger – Helgehvar alltid kom så
ti{l}dlig med … bemærkninger
der var så begavede
{ … }Sa Fru Wullum til Jæger – | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 35r
«
ikke den kalle – fæle latteren
hans – han er en kal klam
dreng – sa Jæger med overbevisning
– han så henne nu i øinene øinene og lo – | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 35r
«
Jeg synes Jægers Latter
er klam jeg sa Krohg– han med lav grøtet stemme – han
sad bøiet borte i e{n}t kro hjørne –
Brandt stod ved siden og
ville trøste – | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 35r
«
Brandt Det er no forunderli
{ … }‹rart› ved den Jæger tænkte
Brandt – at han sån vil
lægge an på fru Oda | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 35v
«
Hun lignet i grunnen
fru Heiberg som hun
sat der bøiet mod Jæger – | »
Munchmuseet, MM T 2893. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1889–1891. Se bl. 36v
«
Jæger lå på sofaen
og så ret hen for sig
… rø i ansigtet –
Michelsen sad bøiet over
ham bleg og spids | »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 708). Brev fra Edvard Munch til
Jappe Nilssen. Datert 22.1.1908. Se s. 2
«
– Jeg glæder mig ved
at Hans Jæger er ‹hjemme› jeg tror han ikke er bange
forat sige disse { … }Halvbohemer
af rå og { … }Oprindelse
sin {Mening}Mening – Lad ham
kaste { … }Bomber i det
Horehus { … }Sneglen C K (den blødhornede) bærer på | »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 733). Brev fra Edvard Munch til
Jappe Nilssen. Datert 1.2.1910. Se s. 2
«
Det er vel den utrolige ‹v›ederheftige
Lund der farer og sladrer til Hans
Jæger – Jeg har naturligvis kritiseret
Hans Jæger hvis Livsanskuelse jeg
aldrig har delt – og jeg har trukket tat
fuld Afstand fra Bohemklikken i
Kristiania – men store Egenskaber
– hans Villighed til at ta Følgen
af sine Gjerninger … og‹sin›‹«›Martyr-
villighed har jeg altid sat høit
og jeg har altid sagt at han var | »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 733). Brev fra Edvard Munch til
Jappe Nilssen. Datert 1.2.1910. Se s. 2
«
Det er vel den utrolige ‹v›ederheftige
Lund der farer og sladrer til Hans
Jæger – Jeg har naturligvis kritiseret
Hans Jæger hvis Livsanskuelse jeg
aldrig har delt – og jeg har trukket tat
fuld Afstand fra Bohemklikken i
Kristiania – men store Egenskaber
– hans Villighed til at ta Følgen
af sine Gjerninger … og‹sin›‹«›Martyr-
villighed har jeg altid sat høit
og jeg har altid sagt at han var | »