Munchmuseet, MM K 1137
MM K 1137, Munchmuseet. Datert 24.09.1908. Brev fra Jens Thiis.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Trondhjem
24/9 08.
24/9 08.
Kjære Edv. Munch,
Kjære ven, hvor kan du føle dig
så opskræmt! Jeg er vis på, at
det er ikke et menneske som for alvor
vil dig ondt. Alle jeg kjender og
træffer taler med sympathi og varme
om dig, selv dem de, du skjælder
ut. Dit ry og kunst er nu
hjemme i Norge ganske anderledes
befæstet end før. Du har hele
ungdommen med dig og det bedste
av vor egen generation elsker dig.
De ældre begynder at føle med
ærbødighet for dig. – Endskjønt
jeg altså vet, at ingen vil dig tillivs
og ingen mere motarbeider dig,
har jeg dog alt idag – straks jeg fik
dit brev – sat mig i forbindelse med
Nørregaard og som bedt ham under-
søke saken så nøie som mulig.
Du vil sikkert høre fra ham med
det aller første. – Ingen skal få
ret eller lov til at lægge noget
personligt bånd på dig, som du ikke
selv vil underkaste dig. – Og Krohg
må da visselig være en så …
voksen mand nu, at han ikke
går hen og gjør dumheter for nogle
ophidsede brevkorts skyld. Aller-
mindst mot en mand, som selv føler
at hans nerver er mindre stærke
end vanlig.
Jeg vilde ønske, du kunde finde
dig en rolig plet her hjemme, hvor
du kunde trives og leve i absolut
ro, men ikke altfor stor ensom-
het. Så vilde du nok med din
stærke natur snart overvinde svak-
heten. Og jeg vet om dig at
du elsker din Kunst og din op-
gave her i verden så høit, at
du vilde opby al din energi og
selvovervindelse for at bli sykeligheten
kvit. Om jeg ikke selv var op-
bruddet så nær og så altfor optat
med alt som skal ordnes, før vi
flytter over til Kr.ania, vilde jeg
be dig komme og hvile ut hos
os her oppe i Trondhjem. Min
hustru vilde også med glæde se
dig hos os. Men som nu alting
står vover jeg ikke at tilby dig det.
Det vilde ikke bli sån for dig som
du skulde ha det. Jeg selv vilde bli
for optat, og du vilde ikke finde den
ro og det jevne selskap, du kan
trænge.
