Munchmuseet, MM K 1558
MM K 1558, Munchmuseet. Datert 02.08.1909. Brev fra Linke Jørgensen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Heidelberg Schlossaltan
Trykt illustrasjon
København d 2/8 09.
Kære Hr. Munch!
Først Tak for Deres Hilsen fra Bergen, jeg haaber
Berømmelse og Guld har trøstet Dem for det
Regnvejr, det ser ud til at være – den Original-
tegning bliver i mit Eje, den kommer ikke
paa Berliner Secession – for Guld er det jo blevet,
naar det saadan har været Salg – en masse –! Det
bedrøver mig næsten, at Deres Selvportrait alle-
rede har slaaet Rod, for jeg synes, at endnu
mange mange Mennesker i denne Verden skulde
have nydt godt af det, inden det havde fundet
en fast Plads, og nu faar det vel næppe Lov
at gaa paa Tourné. – Deres Berømmelse fra
Christiania, jo, ser De, hvis De boede paa den
anden Side af Gangen, saa kunde jeg gaa lige
ind og finde den, men nu maa jeg sige, at den
er i en lang graa Bog, større end en Stilebog,
og at den er rejst med Dem til Norge i den
største Kuffert. Ganske vist gav jeg Dem den
ikke selv, fordi De havde den uheldige Vane
at sige Tak, men jeg lagde den ovenpaa Teg-
ninger og Papirer på Bordet, ‹eg›\T/ing som jeg
bestemt ved er gaaet med Dem i Noahs Ark.
Lad De Pigen søge, saa skal De se, hun finder
den.
Ja, saa naaede jeg da det forjættede Land
i Form af Weimar, og jeg havde det dejligt.
Fru Thaning maatte jo ofte trække mig ned
fra Goethe-Skyerne; men paa et Punkt steg
han endnu et Skridt i min Agtelse, og det var,
fordi han havde berejst Thüringen paa den
eneste rigtige Maade, nemlig til Hest. Der gik
ikke en Dag, hvor jeg ikke ønskede Jernbanen
paa Bloksbjerg, hele den Natur maa netop være
dejligst fra Hesteryggen; jeg mener ikke som
en jagende Amazone, men i Ro og Fred, ganske
»en garçon« fra Landsby til Landsby, blive hvor
man vil, og videre naar man vil! Saadan var det
ideelt – og altsaa uopnaaeligt. I Frankfurt, Prag
og Dresden nød jeg gammel og ny Kunst, næsten
alt for meget, men jeg maatte jo samle Forraad
til at tære paa hele den lange Vinter, for Ingen
ved jo, hvor lidt eller meget Fremtiden bærer i sig.
Tusind Tak for Deres Billede, at det er uden
– hvide Vesten – kan jeg næsten ikke forstaa, hvor
har De dog faaet Mod fra til at gaa paa Post-
kort uden den; og i det hele taget, den betydnings-
fulde hvide Vesten – – uden den er jo ensbetydende
med en roligere nogenlunde harmonisk og til-
freds Tilværelse, det jeg næsten ikke tør ønske
Dem, siden De en Gang sagde, at virkelig Kunst
kun blev skabt paa Bekostning af Fred og
Harmoni! De brugte Ordene om Gerhardt Haupt
mann – og De har jo Ret – Goethe var jo
ulykkelig, da han skrev Werther! Naar De
derfor skriver, at De ikke trænger til Alkohol,
kan jeg ikke ganske umiddelbart glæde mig:
som jeg gerne vilde, men kun betragte det som en
Stilstand efter svære Storme, hvor Skuden sam-
ler Kræfter, til stolt og støt at klare nye
Brændinger og Skær! Er det rigtigt!
Jeg tænker virkelig ikke paa, at jeg var Dem til
nogen Nytte; jeg tænker mere paa, hvor mange
gamle jordbundne Begreber, De vendte op og
ned paa, til Held for mig; husk paa, at
hvad De udretter, har blivende Værd, saa er
det da kun rimeligt, at rydde de smaa Sten
af Vejen, der kun standser og irriterer Dem, og
ved De hvad, ved en Kunstens Genius forstaar
jeg noget langt mindre praktisk, end det
Livet har gjort mig til; hvis jeg var forfængelig
anlagt, kunde der jo være Fare for at jeg blev
det, ved at faa en saadan Etikette heftet paa
mig af Dem, men nej! – – –
Om 14 Dage lukker vi Kliniken, saa tager Professoren
Ferie, og saa skal Fru Thaning og jeg holde paa
med Haandværkere; saa forlader Frk. Schacke
os, og Frk. Neüendam til September, hun tak-
ker meget for den specielle Hilsen, og beder hilse
igen; hun har desværre en død Periode for Tiden,
men jeg haaber, det er et »Kunstnerlune«
Nu maa De endelig finde Christiania-Bogen,
der var saa mange dejlige Ting deri; ellers vil
jeg blot sige, at \af/ de Udklip, der var Dubletter
af, har jeg en hel Del, men det var jo ikke alle,
saa har De sat den \til/, faar De naturligvis, hvad
jeg ejer; saa har min Samler Mani dog virkelig en
Gang gjort Gavn. Men jeg ved bestemt, den er
rejst med Dem, og jeg tror ogsaa sikkert, at De
finder den; helst saa jeg, at De sendte mig
den og Deres Berømmelse fra Bergen nu, saa
kunde den blive ganske fyldt af nationale
Meninger! Det vilde interessere mig at se!
Nu kun mange mange Hilsner
og hav det rigtig godt – ogsaa uden
hvide Vesten! – –
Deres Linke Jørgensen!
