Munchmuseet, MM K 5108
MM K 5108, Munchmuseet. Datert 05.09.1904. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Kjære Edvard!
Det er saa godt at vide,
at Du er kommen «velbeholden»
som Du siger, tilbage til
dit lille \Hus/ og kan være i
Ro.– Jeg ved ikke, om
mit Brev er kommen til
Dig, jeg adresserede det til
frie Udstillinger i Kjøbenhavn, men
som jeg forstaar, var Du da
alt paa Tilbageveien. – Hauk-
lands Artikel var da saadan,
at man ret kunne forstaa,
hvor ukorrekt\usand/ den var fra først
tilsidst, modsigende, for havde
Du haant hans Foreldre, behøvde
Manden ikke at bede om Undskyld-
ning, og det om Pengelaanet
var jo rent Sludder; – det
er jo let at forstaa; og saa
Benyttelsen av «Skandalhistorier \(som han siger)/ saa
forstaaer man jo ogsaa saa godt.
Det er en Kamp for at komme
op fra Tilrakkelsen, – og da
led man ikke saa nøie med
sine Vaaben. – – Gud ske
Lov, at ingen Ulykke skede,
– hvor nær kan ikke en saadan
være, – Stakkels Mand, han
er vel derav, – Du faaer
see at glemme Historien, –
det var jo i Drukkenskab! –
Bladene har trodt, «Nu har de noget at ta Dig for.»
– Vi har havt et
deiligt Veir i den sidste Tid,
desverre nød vi ikke disse Dage
rigtig,– det havde været deiligt
for Dig at have været i Aasgard-
strand i den Tid, det var jo
saa forunderligt deiligt, men det
kan jo komme igjen, igaaraftes
havde vi en Solnedgang, som var
af de vakkreste noen jeg har seet.
– Vi kom altsaa ikke til
Aasgaardsstrand, det blev usta-
dig Veir. – Jeg ved
ikke, om jeg før har fortalt
Dig, at vi har havt Besøg
af Anton Follestad, han vilde
saa gjerne have hilst paa Dig,
–begge de Gamle ere døde;–
han er her endnu \i Landet/, saa han
kommer ud for at fotografere,
før \han reiser/ han vilde have Billeder med
til Amerika. Det er den samme
snille, upene Mand, trofast.
Det var morsomt, om Du kunne
treffe ham, – det er faa af den
sort Mennesker uden Svig. –
Det er vel vakkert i
Haven din nu, og Du har
vel Grønsager igjen, – det er
da svert, hvor man graver
frem fra Slagenskibet, det
maa jo være af stor Interesse,
især Udskjæringerne. –
Inger skal afsted
med Brevet, saa jeg maa
slutte, mange, mange Hilsener
fra os Din hengivne
Karen Bjølstad.
Nordstrand d. 5te Sept 1904 –
