Ukjent, MM N 68

    Jeg har hva jeg aldrig før har gjort imødegaaet
kritikken – dennegang – fordi det gjælder et ungdoms-
arbeid der har optat så mange år af mit liv –
    Det er det arbeide der har mødt mest haan og modstand
og – blit mishandlet – har havt minst paaskjønnelse
    Jeg gjør det fordi jeg ikke ønsker det skal lykkes at
få dette værk «abgebrannt» hverken om 10 år eller 100
år – selv om det har lidt skibsbrud
    Jeg ønsker ikke at det skal gå som opstandelsens
værk til Rubek  det frøs etsteds.
    – Men jeg mener ikke at hr. Ødegaard skal kritisere den
færdige frise – men jeg mener at han burde efter at han
læste mit brev forsøgt at gå ind i intentionerne for en
fries og påpeket den muligheten det har –
    Jeg mener intentionerne og mulighetene ligger så åpent
i dagen at de omtrent kan bevises –
    Jeg har ikke

    \(Dessuten – finder han billederne udmærkede og frisen
slet kunde han ha skrevet 3 spalter om billederne og
3 linier om Frisen – og ikke omvendt.)/

    Billederne intereserte Ibsen meget på min udstilling
hos Blomquist 1895 – Jeg måtte vise han hvert billede –
    Han interesserete sig meget for den unge mand som sidder
melancholsk på en strand – og for de tre kvinder som jeg
kaldte Nonnen – Livsglæden skjøgen og kvinde med
blomster –
    Den tredelte kvinde
    Interesserte det Ibsen især I de døde vaagner 
forekommer den samme tredeling
    I en scene der Ibsens nonne (sygepleiersken) står i den
åbne dør Irene  står i trappen og Maja  sidder på hans fang
    Med hensyn til Hauge – Vi protesterer ikke mot kritikk – Men Hauge kritiserer ikke det bestaar
af haansord ukvæmsord og latter ligeoverfor de malere der
ikke dyrker hans diletantisk impotente opfatning af natur-
maleriet –

 

    – Til et billede de tre kvinner på Livsfrisen havde han
blot haansord – et billede der høist sandsynlig har tilskyndet Ibsen til hans
billede symbol i de døde vaagner  de tre kvinner
den ideale kvinne liv skjøgen og Nonnen

    Jeg har aldrig før tat til gjenmæle ligeoverfor kritikken –
og kommer vel aldrig efter det at gjøre det dette er et
undtagelsestilfælde den
    \Frisens særstilling – både på grund af det anselige Arbeid
og på grund af den  …  hadske udfald – og dens sorg
later begeistringen/

    Da Maja  spør Billedhugger Rubek  om hans livs hovedværk
opstandelsen sier han det blir ‹bestridt› i Tyskland
i utlandet
    Jeg ønsker ikke at det skal gå ligedan med denne frise –
der har optat så meget af mit Liv – Det skal ikke helt
af få det ødelagt til trods for alle forfølgelser og
vanskeligheder
    Jeg forlanger ikke – det gjentar vel hr Øverland osså
af forordet – at skal betragtes som ferdig frise – Men
jeg forlanger at et så vigtig og stort værk skal man
omhyggeligere tænke over før man affeier det –
Man skal se at få tag i intentionerne og det påstår jeg
ikke er vanskelig –
    Det kan ikke lykkes nogen at få undrat dens dekorative
værdien
    Som jeg har skrevet før i anledning kritikken – som er
over halvparten omtrent sammenhængende i form og linier
At de er dekorative holdt vil vel ikke Det kan vel
omtrent bevises
    At de enkelte billeder er dekorative vil vel hr. Øverland
ikke bestride
    Jeg mener bare at hr Øverland skulde gått mer ind på
intentionerne

 

Jeg fandt blot at et så vigtig værk ikke skulde affeies –
på den maaten
    Når jeg selv i forordet forklarer den ikke er færdig
og skal omarbeides – så er det selvfølgelig intentionen
og mulighederne for en fries der bør bedømmes –
    Her påstår jeg der taes feil når de benegter mulighederne
– Jeg mener de skulde ligge klart i dagen –

    Jeg har aldrig tidligere tat til gjenmæle mot en kritikk
og gudernes skal vide jeg har taalt gå igjennom adskilligt
i den retning – Hr Hauges ildelugtende gasarter har heller
aldrig berørt mig et minuts søvn –
    Når jeg nu for en gangs skyld har tat til gjenmæle –
så er det aligevel et særlig tilfælde Det særlige ved
Haugs «kritikker» er
    Jeg skal udover det da det ikke er tilstrækkelig pointeret
i den udtalelsen som jeg yterliere har underskrevet – Det er
 …  det at Haug i virkeligheden ikke kritiserer – Sinte
kritikker tar man fra kan man og dårlige kritikker har
det været mange af fra Haug – og de vil existere fremdeles
    Men såmeget har jeg set af kritik her og i udlandet vil
jeg aabent bekjende slig som Haugs har jeg aldrig set
mage til –
    Det er blot en sammenskrabet blanding af Haansord,
gemenheder og latterliggjørelser – det kan ikke kaldes
kritik –
    Da han var i Socialdemokraten så var han værre det var
jo et rent pøbelsprog han brugte – Han havde vist
havde nok den store misopfatning at Socialdemokratens
læsere var pøbeler –
    Nu i Aftenposten har