Henrik Ibsen

Henrik Johan Ibsen (1828–1906)
Norsk forfatter. Ibsen ble vist rundt av Munch på utstillingen hos Blomqvist i 1895 (se notater). Munch identifiserte seg sterkt med Ibsen og hans forfatterskap. Portrettert av Munch.

Omtalt i følgende kommentarer

Les mer

Henrik Ibsen er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 45.   Brev fra Albert Balchen. Datert 12.12.1933. Se s. 2
«Ibsen, Nietzsche, P.A. og Edvard Munch. Disse fire hjælperne er blit til de fire verdens- hjørner i min tilværelse, og slik blir det sikkert til jeg dør.»
Munchmuseet, MM K 330.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 23.11.1909. Se s. 1
«Schetelig er meget glad i sin pike; han vælger imorgen. En av de første dage træffer jeg Asor Hansen, og da skal du faa høre nærmere om naar din utstilling bør komme. Meyer har jeg nu ikke set paa en tid, men jeg træffer ham rimeligvis den 3die december, og skal da snakke med ham. Men husk en ting: Du maa aldrig late likeoverfor ham som det er dig om at \gjøre at/ sælge; gjør dig – til en vis grad – kostbar. Ellers blir det bare prutning og høkerkjøp – ikke forretninger. Du taler om at dine penger gaar fort, men du bør da regulere farten selv til en vis grad. Lat dig ikke snyte, husk paa Ibsen; man kan godt være en stor maler og en liten smule gjerrig ved siden av. Her laver byen sig i stand til stor stas paa lørdag,»
Munchmuseet, MM K 339.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 18.12.1912. Se s. 1
«Det kan ikke nytte at du gaar omkring og er mis- fornøiet med Hvitsteen og ikke kommer dig til at arbeide godt; det er jo det dyreste av alt. Vistnok siger Ibsen: Evig eies kun det tapte Kommentar,– men om det end kan være ansporende for en poet at være kastet ut av sit paradis, saa kan det neppe overføres uten videre til en graanende mester i oljemaling som skal ha sit rette milieu for at utkrystallisere udødelige verker.»
Munchmuseet, MM K 350.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 21.06.1934. Se s. 3
«Det merkeligste og mest avslørende med «Vi døde vågner»  Kommentar er at Rubek Kommentar har sviktet ikke bare livet og Irene Kommentar, men kunsten. Han har forandret statuen for å vinne sitt publikum, han er blitt «verdensklog». Det er papa Ibsens trøstesløse siste akt. Hans ungdoms kolossale glød, den lyriske vulkan – er blitt utnyttet av den lure, forslagne dramatiske H.I.»
Munchmuseet, MM K 350.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 21.06.1934. Se s. 3
«Det merkeligste og mest avslørende med «Vi døde vågner»  Kommentar er at Rubek Kommentar har sviktet ikke bare livet og Irene Kommentar, men kunsten. Han har forandret statuen for å vinne sitt publikum, han er blitt «verdensklog». Det er papa Ibsens trøstesløse siste akt. Hans ungdoms kolossale glød, den lyriske vulkan – er blitt utnyttet av den lure, forslagne dramatiske H.I.»
Munchmuseet, MM K 351.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 17.03.1935. Se s. 1
«Nu har kritikere og litteratur-lærde i 80 år innprentet oss ustanselig at Ibsen i Peer Gynt svinger svøpen over drømmeren. Allikevel står det fast at diktets siste linje inneholder en sterk opfordring til Peer om å drømme.      For den som først skjønner noe av Ibsen og vet hvor meget han selv var en drø artist og drømmer, er dette naturligvis ikke så rart. Vi vet jo at han intet forherliger mere enn drømmen og erindringen.»
Munchmuseet, MM K 360.   Brev fra Sigurd Høst. Datert 22.05.1934. Se s. 2
«han Ibsen-brev i anledning av «Vildanden Kommentar», vil i det hele etablere sig på de forskjelligste om- råder.»
Munchmuseet, MM K 595.   Brev fra Tulla Larsen. Datert 02.01.1900. Se s. 1
«Om formiddagen har jeg tænkt at tegne og radere flittig og om eftermiddagen at dovne mig og læse. – Jeg fik en mængde bøger til jul. Af Nørregaards Ibsens; som jeg forresten læste samme dag, den udkom her. Har Du læst den, og hva syns Du om den gamle mester??»
Munchmuseet, MM K 910.   Brev fra Ludvig Ravensberg. Datert 28.06.1906. Se s. 2
«»
Munchmuseet, MM K 1131.   Brev fra Jens Thiis. Datert 15.10.1902. Se s. 2
«er ganske vist tiden efter oktober den bedste – det er da vi får vort sam- lagsbidrag af Samlaget. Men det er iår for det første nedsat til det halve – foreningen er ikke populær \under/ sin nye styrelse – til kr. 1500.      Og disse 1500 er forlængst disponeret ved indkjøb af Vigelands broncebuste af Ibsen, og pengene er for nogle dage siden udbetalt. Dermed er Kunstforenin- gens kasse (for det faste galleri) tom indtil næste oktober. Kom igjen da! – da skal jeg gjøre alt, hvad der står i min magt, for at sætte igjennem et kjøb til det faste galleri; og men du forstår at når der ingen penge er, er ethvert forslag om kjøb unyttigt. – Indkjøb til udlodning er der ikke tale om. Aldrig i verden vilde jeg få en eneste stemme med på det!»
Munchmuseet, MM K 1227.   Brev fra Erik Werenskiold. Datert 04.06.1895. Se s. 2
«Jeg har holdt på med Ibsens portrait. Eller portraitter; thi skissen har jeg gjennemført, så det er et fulstændigt billede det også. Det store er ikke ganske færdigt, men i denne uge skal alt være klart. ‹Det lille› Jeg skulde sendt «Pan» en tegning til permen på Asbjørnsens huldreeventyr; men den er kommet bort»
Munchmuseet, MM K 1572.   Brev fra Linke Jørgensen. Datert 09.12.1912. Se s. 4
«hver især mener, at de er Verdens niende Underværk; en af de yngre Forfattere slaar en tyk Streg over Bjørnson og Ibsen, for ham er der en Gud, det er Hamsun, og en Prof- et, det er Haukland! – –»
Munchmuseet, MM K 1593.   Brev fra Helge Rode. Datert 03.07.1911. Se s. 4
«havde særlig Brug for det. (Afdøde Irgens Hansen klagede en- gang sin Nød for Ibsen i det Haab  … \om/ at Ibsen vilde til- byde ham et Laan. Det gjorde Ibsen nu ikke, men han trøstede ham med de vise Ord: «Jeg skal sige Dem noget Irgens Hansen. Der hænder altid no- get.» –) Der hænder altsaa noget – jeg vilde kalde det mysteriøst, hvis det ikke gik naturligt til – Det mysteriøseste skylder jeg dig.      Kommer du ikke engang til Danmark igen? Det vil i lige grad glæ- de min Hustru og mig selv at se dig! Endnu engang Tak Du har baade glædet og rørt mit Hjerte! Min \Gældspost til dig staar opskrevet for paa en særlig Side med tre Udraabstegn til Ære baade for dig og Menneskeheden./»
Munchmuseet, MM K 1606.   Brev fra Albrecht Schmidt. Datert 24.09.1921. Se s. 2
«Men maaske netop den Forskel i Karakter bandt mig til ham og om- vendt. – At give og tage er jo Livet. Ja kære Hr Munch, dette er altsaa hvad jeg kan sige om vor fælles Ven, som vi nu aldrig skal se mere. Vær så god at hilse Ravensberg, sig han skal tage med til Paris til Sommer – hvis jeg ikke bliver – hentet – forinden, hvor Verden er fæl. Deres jernbaneulykke. Explotionen i Tyskland! Og saa, ja det er ikke uden Betydning – alle de Forbud – Man griber i at ønske det rigtige Enevælde – men det er naturligvis Sludder. Det er vel bare det nuværende System som er gaaet over X. Børnesygdomme. Jeg siger med lidt Omkrivning efter\af/ fader Ibsen: Tager du Spiritussen (Narkosen) fra et Gennemsnitsmenneske tager du Livslykken fra ham med det samme. Det er vist tilmed mange Overmennesker, som føler sig ramt. Jeg mindes af og til med Glæde Timerne jeg tilbragte paa Egely. Lever Sivert og Gunnar endnu, eller er de længst fortæret som Julemad?»
Munchmuseet, MM K 2021.   Brev fra Kate Crawley. Datert 14.07.1897. Se s. 3
«Was machst Du jetzt, malst Du auch? so Du hast Ibsen und»
Munchmuseet, MM K 2080.   Brev fra Hermann Bahr. Datert 09.01.1907. Se s. 1
«Herzlichen Dank für die mir freund- lichst zugesandte Skizze, die ich vortrefflich finde und an der ich nur ein Gerniges geändert haben möchte. Ich finde nämlich das Sopha in der Ecke rechts (obwohl es Ibsen ausdrücklich vor- schreibt) überflüssig und störend. So weit rückwärts kann man keine halbwegs wich- tige Szene spielen lassen, es steht also unbe- nützt und lenkt nur die Aufmerksamkeit ab.»
Munchmuseet, MM K 2766.   Brev fra Max Linde. Datert 25.03.1903. Se s. 3
«Was Sie von dem Succès de rire schreiben, wundert mich nicht. Die Pariser sind nämlich genau dieselben Kinder, wie die Berliner. Pub- licum bleibt Publicum. Im Ganzen glaube ich, dass Sie jetzt in Deutschland mehr Verständnis finden werden, als in Frankreich. Das macht das verwandtere Blut. Wie ja auch Ibsen und Björnson in Deutschland leichter verstanden werden. In reiner Malerei, glaube ich, verstehen die Franzosen mehr. Was gut gemalt ist, hat in Paris stets zuerst Aufsehen gemacht. Ich glaube, dass Sie Recht , in einiger Zeit eine»
Munchmuseet, MM K 2767.   Brev fra Max Linde. Datert 29.03.1903. Se s. 2
« Soeben schreibt mir Herr Cassirer, dass er das Geld an Sie bereits abgesandt habe. Ich unterlasse daher die Absendung meinerseits noch und bitte mir mitzu- teilen, ob Cassirer Wort gehalten hat. Prof. Heilbut von „Kunst & Künstler” war 2 Tage hier. Es wird eine ganze Nummer nur über meine Samlung komen. Auch Sachen aus der Munch- mappe, im ganzen 35 Reproduktionen! Prof. hatte einen starken Eindruck von Ihren Sachen. Er ist befreundet mit Brahm, einem grossen Ibsenver- ehrer. Ich sagte ihm, dass Sie Ibsen gemalt hätten. Wollen Sie mir bitte schreiben, wo dies Bild ist? Prof. Heilbut möchte auch gerne Lithographie Vampyr (farbig) für 40 M. kaufen. Wollen Sie es dafür geben? Wenn ein Ibsenporträt existiert, wird er Brahm dafür interessieren, dass er es käuft.»
Munchmuseet, MM K 2959.   Brev fra Gerhard von Mutius, Deutsche Gesandschaft. Datert 19.05.1924. Se s. 2
«Sehr interessiert mich, was Sie über die Beziehungen des „Lebensfrie\ss/” zu Ibsens „Wenn wir Toten erwachen” schrei- ben. Ich muss mir das Stück und die Bilder daraufhin noch ein- mal ansehen. Da ich nichts besseres habe, um Ihnen meinen Dank auszudrücken für alles, was mir Ihre Kunst gibt, lege ich Ihnen ein Buch bei, das vor zwei Jahren von mir erschienen ist und in dem auch Verschiedenes über Kunst steht. Speziell der Begriff des „Erlebnisses”, wie er darin charakterisiert ist, könnte Sie vielleicht interessieren. So wie ich Sie kenne, glaube ich, dass Ihnen die Kapitel „Gesundheit”, „Die Tragödie” und „Der Tod” etwas sagen könnten. Sie brauchen aber nicht zu- sammenhängend in dem Buch lesen. Es ist ziemlich gedrängt und aphoristisch geschrieben, sodass man auch darin nu blättern kann.»
Munchmuseet, MM K 3620.   Brev fra Julius Elias. Datert 21.04.1920. Se s. 1
«nach jahrelangem Schweigen habe ich heute eine willkommene Gelegenheit, Ihnen unsere alte war- me Freundschaft wieder in Erinnerung zu bringen. Den Meinigen und mir geht es so leidlich; wir seuf- zen natürlich alle unter den schrecklichen Folgen des Krieges, unter diesen schlimmen Uebergangszei- ten, aber wir hoffen ebenso stark auf ruhige Tage und nehmen infolgedessen die herben Spannungen die- ser Zeit mit gelassener Seele mit in den Kauf. Wir müssen weit mehr arbeiten als früher. Mit meiner sorglosen, nur auf die eigenen Wünsche gerichteten Tätigkeit ist es wenigstens teilweise vorbei, ich muss meine künstlerischen Kenntnisse und Erfahrun- gen so vieler Jahre praktisch zu verwerten suchen. Mir hat einmal der alte Ibsen gesagt: «Lieber Freund, Sie nutzen Ihre Gaben und Ihr Wissen längst nicht genug aus. Der Mensch muss von dem Leben können, für das er lebt.» Dieses Wort habe ich mir leider erst zur Richt schnur genommen, nachdem ich 58 Jahre als geworden bin.»
Munchmuseet, MM K 3622.   Brev fra Julius Elias. Datert 06.01.1921. Se s. 1
«Damals erklärten Sie mi\r/ mit plausib- len Gründen, warum Sie jenen Ihren alten lithogra- phierten Theaterzettel mit dem Jbsen-Kopf nicht signieren könnten. Sie versprachen mir aber, das Blatt bald zurückzusenden. Auf diese Rücksendung habe ich bisher vergeblich gewartet. Jetzt möchte»
Munchmuseet, MM K 3739.   Brev fra Verlag des Kreises, Kreis Graphischer Künstler und Sammler. Datert 20.07.1923. Se s. 2
«Weg aus den Zweifeln der Ip\b/sen-und Strindhbergzeit aus bis an die Klassik der letzten Werke verfolgt. In diesen Bildern hat sicht erfüllt, was wir nach dem ewig problematischen und fragmentarischen der letzten Jahrzehne\it/e erhofften; an Stelle des nur fragenden Künstlers suchten wir den, der Ant- wort gibt aus dem Besitz einer reichen und reif gewordenen Natur. Hier hat sich diese Sehnsucht erfüllt: vor der Grösse und Klarheit dieser Arbeiten wird man weit und frei und sehr dankbar.»
Munchmuseet, MM K 4323.   Brev fra Hugo Kosterka, Kunsterklubben "MANES". Datert 12.11.1904. Se s. 3
«for «Manes», naar De udstillede i Prag i denne Vintersaisonen og naar det lykkedes, at have denne Udstilling før end i Wien eller i Berlin, derfor, at vi ikke i allt efterligner de Tydske (Det er hyppig vor ulykkeligt Skjaebne) Og De ved ogsaa ikke, hvilken Interesse vi fornemmer til norsk og dansk Kultur. De Vaerker af H. Bjørnson, Kielland, Ibsen, Garborg, Hamsun og a. var for os yngre Generation saa at sige Laesebøger. De fleste har jeg selv oversaettet og nu finder jeg ogsaa Lejlighed at vise mine Landsmaend den første Konstner Norges, som en anden Slave, vor Ven Herr Przybyszewski har saa henrykkende skildred. Skal jeg beskrive Dem»
Munchmuseet, MM K 4345.   Brev fra Rudolf Smichowski. Datert 07.02.1924. Se s. 1
«Billingstad  … Ibsen»
Munchmuseet, MM K 4413.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1892. Se s. 3
«– Det er vel sundt, godt og roligt heroppe paa Egeberg- høiden, – vi er saa udenfor alt – Inger faaer snart 4 nye Elever, Thor Christensens 2 Smaapiger. – – Og jeg har ogsaa nok op af Arbeide; – Nu har vi faaet tillaans alle Ibsens Værker. – Jeg seer af hans Fortale til «Brand» at han har havt tænkt paa «Lammers» – han har kjendt ham. –»
Munchmuseet, MM K 4691.   Brev fra Karen Bjølstad. Ikke datert. Se s. 2
«Du har vel noksaa travelt nu, paa Torsdag lukker Du jo Udstillingen. – Jeg seer Hav stad skriver om Kunst og sætter Dig sammen med Ibsen og Bjørnson morsomt et saadant Omslag, – han havde uvilligt Skjøn før. –»
Munchmuseet, MM K 4764.   Brev fra Karen Bjølstad. Ikke datert. Se s. 1
«For Dig maa det jo være af mere Vegtighed at have Ibsens Oversætter til at sæette Pris paa dine Billeder. –»
Munchmuseet, MM K 4863.   Brev fra Inger Munch. Datert 21.09.1928. Se s. 4
«greie mig uten fa meget at ha fremmede om os. Tante og hendes søstre hadde mange fremstaaende bekjendtskaper. En av Ipsens venner, Ole Hansen, var deres lærer og ven. Tante hadde med Markus Thrane at gjøre, da han efter det 11 aarige fængsels- ophold kom til Fredrikstad som fotograf. Tante hadde med til han sine smaa søstre til fotografering. Vi faar haape at tante kan leve noen aar til, hvis hun kunde være nogenlunde frisk da, det er vel ikke saa got at bli saa gammel. Laura sa altid, at hvis tante dør, mister vi vor beste ven. – Her er det saa roligt og stille, og det er det som tante trænger. Vi trives bedre og bedre her, og bryr os ikke om vor værtinde som er berømt i hele nabolaget. Hun vil gjerne beholde os, saa hun holder sig nogenlunde i skinnet. Dette blev nok et langt brev, men naar det er saa sjeldent vi tales ved saa syntes jeg det var best at skrive, men herefter skal du for- skaanes for saa lange brev.»
Munchmuseet, MM K 5067.   Brev fra Andrea og Laura [?]. Datert 11.12.1932. Se s. 2
«Ibsenlampen»
Munchmuseet, MM K 5114.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1905. Se s. 4
«Ibsen skal være daarligere nu, men kommer han sig igjen at saa skal jeg be Laura om det;– hun fortæller, at han er rørende snil, han sier ofte «\Tak/ Gud velsigne Dem Frøken.» naar hun hjælper ham.–»
Munchmuseet, MM K 5152.   Brev fra Deutsches Theater zu Berlin. Datert 28.01.1907. Se s. 1
«Sie verpflichten sich, für die Auf- führung von Ibsen’s „Hedda Gabler” einige Entwürfe zu liefern. Das Deutsche Theater verpflichtet sich, für die Verwendung dieser Entwürfe einschl. Ihrer Arbeit in Norwegen (Anregungen etc.) M 750.-. zu be- zahlen und ferner Ihnen die Entwürfe»
Munchmuseet, MM K 5157.   Brev fra Deutsches Theater zu Berlin. Ikke datert. Se s. 1
«Wir glauben den Character von Ibsens ‹Familietragodie› könnte kein anderer Maler so treffen wie Sie – und wir können uns keine ernstere und schönere Totenfeier denken, als diese Aufführung.»
Munchmuseet, MM K 5158.   Brev fra Deutsches Theater zu Berlin. Ikke datert. Se s. 2
«Wir (aber) glauben den Charak- ter von Ibsens Familientragödie könnte kein anderer Maler so treffen wie Sie – und wir können keine ernstere und schönere Toten- feier denken als diese Aufführung.»
Munchmuseet, MM K 5159.   Brev fra Max Reinhardt, Deutsches Theater zu Berlin. Ikke datert. Se s. 3
«Das Interieur bei Ibsen ist bis jetzt unbeschreiblich vernachlässigt und misshandelt worden. Ich bin aber der Meinung, dass es einen wesentlichen Teil von dem Vielen ausmacht, was bei Ibsen zwischen und hinter den Worten steht und die Handlung nicht nur umrahmt sondern symbolisirt.»
Ukjent, MM N 68.   Notat av Edvard Munch. Datert 1918. Se s. 1
«Billederne intereserte Ibsen meget på min udstilling hos Blomquist1895 – Jeg måtte vise han hvert billede –»
Ukjent, MM N 68.   Notat av Edvard Munch. Datert 1918. Se s. 1
«I en scene der Ibsens nonne (sygepleiersken) står i den åbne dør Irene Kommentar står i trappen og Maja Kommentar sidder på hans fang»
Ukjent, MM N 68.   Notat av Edvard Munch. Datert 1918. Se s. 2
«– Til et billede de tre kvinner på Livsfrisen havde han blot haansord – et billede der høist sandsynlig har tilskyndet Ibsen til hans billede symbol i de døde vaagner Kommentar de tre kvinner den ideale kvinne liv skjøgen og Nonnen»
Munchmuseet, MM N 77.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1929. Se bl. 1r
«– Noen aar efter skriver Ibsen\«/Naar den døde vaagner. –\»/»
Munchmuseet, MM N 77.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1929. Se bl. 2r
«– En dag træffer jeg Ibsen dernede. – Han gik bort til mig – Det interesserer mig meget – sa han. – Tro mig – det vil gaa Dem som mig – jo flere fiender jo flere venner –.»
Munchmuseet, MM N 77.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1929. Se bl. 4r
«I Ibsens drama – nævnes ogsåom billedhuggerens portrætter – de var karikaturer = dyrehoder som den bestillende fik at paa.»
Munchmuseet, MM N 77.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1929. Se bl. 4r
«– Som i Ibsens«DeDdøde vaagner\»/«De {D}døde vaagner» billedhug- gerens opstandeilsesværk blev splittet og ufuldført – saaledes gik det ogsaa mit værk. –»
Munchmuseet, MM N 158.   Notat av Edvard Munch. Datert 1926–1937. Se bl. 1r
«Da vi gik nedover Karl Johans gade efter at have seet på Osebergskibet – udtalte han sin glæde over at føle det folks sjæl der havde født Ibsen Og vistnok ikke ba som det står i Morgenbladet for Lørdag væsentli ‹for› ta ut billeder af Lund»
Munchmuseet, MM N 169.   Notat av Edvard Munch. Datert 1909. Se s. 1
«Efter Ibsen og Bjørnson va var det finest at skrive –  …  så dannes en lapset  …  literær Klik –»
Munchmuseet, MM N 217.   Notat av Edvard Munch. Datert 1932–1935. Se bl. 1r
«Da vi efter at have med stor intresse havde studeret Osebergskibet – og gik nedover Karl Johan udtrykte han sin største glæde over at kunne føle dets Folks pulsslag som havde født Henrik Ibsen»
Munchmuseet, MM N 233.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1930. Se bl. 1v
«Da vi gik sammen nedover Karl Johan efterat have set på Vikingskibene – så udtalte han sin største glæde over at være i det by land og den by Ibsen  …  i det land der fødte Ibsen»
Munchmuseet, MM N 233.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1930. Se s. 2
«Jeg havde vist Gau … dens Wikingeskibene hvis der intresserte ham meget og { … }da vi gik sammen nedover Karl Johan udtrykte han sin { … }Begeistring over Glæde over atse gå på den by gade Henrik Ibsen havde gaaet indtil at  …  over at vær have seet det land hvor Ibsen var født og gå på den gade han har gåt»
Munchmuseet, MM N 233.   Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1930. Se s. 2
«Jeg havde vist Gau … dens Wikingeskibene hvis der intresserte ham meget og { … }da vi gik sammen nedover Karl Johan udtrykte han sin { … }Begeistring over Glæde over atse gå på den by gade Henrik Ibsen havde gaaet indtil at  …  over at vær have seet det land hvor Ibsen var født og gå på den gade han har gåt»
Munchmuseet, MM N 253.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ragnar Hoppe. Datert 1929. Se bl. 1r
«Det har osså intreseret mig at de hen nævner henfører det sjælelige i min kunst i forbindelse med Min kunstunder til nordisk sjæleliv – Jeg har ærgret mig heroppe hvor { … }at man har påduttet mig tysk «det tyske» de (Uanseet min høiagtelse for det ypperlige T store tyskere har ydet i Kunst og filosofi) Vi har jo heroppe StrindbergIbsen og andre – (osså Hans Jæger) SSøren Kirkegaard har jeg mærkeli nok først læst det sidste år – Så er det Ruserne Dostojevski – Naturligvis er der osså Nietzsche som dog ikke så meget har intreseret mig – –»
Munchmuseet, MM N 258.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«In 1895aus habe ich die Lebensfries an Christiania ausgestellt – Es hat Ibsen sehr interessiert – Ich musste ihm alles erklaren – Das Bild 3 Weibes t ({ … }Sie werden es vieleicht erinnern als ich habe es in  …  Malerei und Grafik ausgeführt – es ist auch in Pr. Glasers Buch reprodusiert) – hat ihm besonders interesiert – Ich  …  es als liebende weiber die ideale Weib und die Wann Nonne ernannt – Sie werden in Ibsens Buch wann die Toten erwachen von diese Bild in viele Bilder direkt nachgemacht –  …  Ebenso annere Gemälde des Lebensfrieses –»
Munchmuseet, MM N 258.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«In 1895aus habe ich die Lebensfries an Christiania ausgestellt – Es hat Ibsen sehr interessiert – Ich musste ihm alles erklaren – Das Bild 3 Weibes t ({ … }Sie werden es vieleicht erinnern als ich habe es in  …  Malerei und Grafik ausgeführt – es ist auch in Pr. Glasers Buch reprodusiert) – hat ihm besonders interesiert – Ich  …  es als liebende weiber die ideale Weib und die Wann Nonne ernannt – Sie werden in Ibsens Buch wann die Toten erwachen von diese Bild in viele Bilder direkt nachgemacht –  …  Ebenso annere Gemälde des Lebensfrieses –»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg havde en hilsen fra Dr Elias til {h}Henrik Ibsen – Jeg leverte ham gik op til ham da han ikke var hjemme leverte jeg ham et kort – og gik – Jeg hade lige i forveien sidtruffetset ham i hotellets læseværelse»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 1
«Det var Nogle dage senere sidder jeg på Grand med flere venner – Det var vår – alle vinduer og de de store glas deri var åbnet til Karl Johansgd – der solfyldt var fuld af folk – { … }Der er Ibsen sa vi – Vi så»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 2
«ham «seile» indom som en bred skute – Men hvor forbauset blev vi ikke da han svinget og seilet ind blandt den tætpakkede Grand – – Ibsen i Cafeen – ‹umuli› – aldri før forekommet –»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 2
«– Vi sat der alle  …   …  – saIbsen ved vort bord!»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 3
«En dag træffer jeg Ibsen på udstillingen Kan de – vi ser på billederne sammen – et for et – studerte han nøie –»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 4
«Noen år efter skriver Ibsen «Naar de døde vågner Kommentar» – Historien om en billedhugger – hvis hovedværk – opstandelsens livsværk – splittes – og og hvis eget liv forspildes og delvis forsvinner i Tyskland – – Man vil her se igjen i billeder – en en række billeder – delvis som tableauxer – livsfrisen – De tre kvinner – Irene Kommentar – livslystens kvinne – Maja Kommentar – og Sygepleiersken – De finnes – de tre samlet som i mit billede – En nat har vær direktøren seet Irene som naken ved siden af sykepleiersken – og mange slike»
Munchmuseet, MM N 314.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 4
«Jeg vil si dem sa Ibsen – Det går dem som mig – Jo flere Fiender de får jo flere venner får de»
Munchmuseet, MM N 405.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg gjør som Ibsens vidst mente:»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«– Jeg havde en hilsen til ham fra en Dr. Elias og andre af hans venner i Berlin – Det var i Freie Bühnes tid og – i begynnelsen af den Ibsenkultussen – – Jeg leverte mit kort gik op til hans bolig i Arbinsgd – med et kort i lommen – Jeg { … }kjendte Ibsens tilbaketrukkenhed og var i Grund glad over at han ikke var hjemme – og Jeg afleverte mit kort og trodde dermed sagen for færdi – – { … }En d dag på Karl Johan – lit senere Middagstiden – jeg tror det var hos»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«studer går jeg på GrandKarl Johan der var ful af mennesker – – Jeg får den ide at gå ind på læsesalen på Grand – Der var uten- landske – og tyske aviser – Der i Hjørnet ved vinduet til Karl Johan halvt i skyggen sidder Ibsen bak sin avis – hvorpå h han ti{ … }tter af og til med sit store blinkende øie bak { … }brillerne omkring i værelset – – Her holdt han han til hver dag ved middagstider og læste aviser og tok sin pjolter – Her havde han en liten forbindelse med det {a}Europa han havde forladt –»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«– Jeg {gå}læser et par tyske aviser – og går så ut i menneske vrimmelen – jeg går mot Cafeen – Jeg vender mig om idet jeg vil gå in – Hva Der var jo Ibsen osså på gaden – han var gåt osså gåt ut – Jeg går in i Caffeen – ved et bord sidder noen venner blandt annet {s}Sigurd Høst Jeg sætter mig ned»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 2r
«– Der er jo I{s}bsen sier noen – – og der g ser man vi hans brede lille men udfyldend skikkelse i døråbningen –  …  og in på Grand»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 3r
«noen år{ … }Et Par år efter skrev Ibsen når de døde vågner Kommentar – – Billedhuggerens værk der ikke blir udført – men forsvandt i utlannet – {H}Jeg fandt igjen flere motiver der lignet mine billeder i livsfrisen – – { … }Manden der sidder bøiet mellem { … }stene – i melancholi»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 3v
«Ibsen vinduet – portrættet – – { … }Lugne PoeNathansen og frue Herman BangIbsen holdende mig i knappen – Han var i det rette hjørne – det var en liten djævel i øinene – Jeg holder på med noe nyt sa han – Ja der blir noe djævelskab med i dette osså. Ja det må nu til – Ja, ja – man skjønner det vel ikke – De skjønner ennu ikke Per Gynt – – Jeg mente her – den hele nation»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 3v
«Ibsen vinduet – portrættet – – { … }Lugne PoeNathansen og frue Herman BangIbsen holdende mig i knappen – Han var i det rette hjørne – det var en liten djævel i øinene – Jeg holder på med noe nyt sa han – Ja der blir noe djævelskab med i dette osså. Ja det må nu til – Ja, ja – man skjønner det vel ikke – De skjønner ennu ikke Per Gynt – – Jeg mente her – den hele nation»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 3v
«Det var i 19{ … }95 – Striden Jeg havde udstilling om høsten hos Blomqvist – Striden gik voldsomt om billederne – Der roptes på boycotting af lokalet – politi – – Ibsen En dag tr{ … }æffer jeg Ibsen dernede – Han g …  gik bort til mig – det interesserer mig meget sa han – Tro mig – det vil gå dem som mig – jo flere fiender jo flere venner –»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 4r
«Men især de tre kvinner – – Irene Kommentar – den hvidklædte der drømmer ut mot livet – – DenMaja Kommentar den livslystne – den nøkne – Sorgens kvinne – med sit stivnede bleke hode mellem stammerne – – he Irenes skjæbne – sykepleiersken – – Disse tre kvinner dukker i Ibsens drama op – som på mit billede – \mange steder/ – En natlys sommernat var de den mørkklædte sorgens kvinne set mod den lyse nakne skikkelse ibad et slags badekostume –»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 4v
«{ … }I Ibsens drama – nævnes osså billedhuggerens portrætter – de var karikaturer – dyre hoder som den bestillende fik at på –»
Munchmuseet, MM N 415.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 4v
«– Som i Ibsens døde vågner – billedhuggerens opstandelses værk – blev ‹splittet› – og ufuldført – således gik det osså mi{n}t værk – – noen af billederne kom til Bergen – noen i München – Den Det blev mig ikke forundt nogen støtte – til værkets fuldendelse – i den tid – jeg var mest optat med det – Det blev knust af {h … }af hån og motgang –»
Munchmuseet, MM N 425.   Notat av Edvard Munch. Datert 1934. Se s. 4
«forresten bare det samme Ibsen gjorde – Han havde blot indpansret migsig med ordenerne så han som et  …  bevægelse forat kunde færdes blandt skumlere og  …  folket»
Munchmuseet, MM N 551.   Notat av Edvard Munch. Datert 1910–1911. Se bl. 1r
«– {Jeg}Ibsen sad engang i Rom og hostet op en gul ‹Potet› det var mig»
Munchmuseet, MM N 570.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 13
«En dag træffer jeg Ibsen dernede. – Han gik bort til mig – Det interesserer mig meget – sa han. Tro mig – det vil gaa Dem som mig – jo flere fiender jo flere venner. –»
Munchmuseet, MM N 570.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 14
«Noen aar efter skriver Ibsen «Naar de døde vaagner Kommentar». –»
Munchmuseet, MM N 570.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 17
«– Disse tre kvinder dukker i Ibsens drama op – som paa mit billede mange steder.»
Munchmuseet, MM N 570.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 17
«I Ibsens drama – nævnes ogsaa billedhuggerens portrætter – de var karikaturer – dyrehoder som den bestillende fik at paa.»
Munchmuseet, MM N 570.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 17
«Som i Ibsens «De døde vaagner Kommentar», billedhug- gerens opstandelsesværk blev splittet og ufuld- ført – saaledes gik det ogsaa mit værk. –»
Munchmuseet, MM N 666.   Notat av Edvard Munch. Datert 1936–1940. Se s. 13
«K Theateret i logen men – Judith af Hekke – (Krig i staden?) Han myrdes af kvinnen – Interesant Ibsen har lært af ham – Konverserer – Drikker hos Giebfried – Kadaver om morgenen – Fylder mig med alkohol – Tøv det hele sa jeg til Giebfried – Det hele var jo et anfald – Sk Skriv undskyldning sa Giebfried – Skrev til Oficeren der var på reise til Marokko at det hele va havde sin Grunn i en sykeli tilstand – og gjorde min undskyldning – Undskyldning – Ræd – Men det var jo bare et anfald – Vandvid –»
Munchmuseet, MM N 787.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 26.11.1892. Se s. 3
«For at trøste Jomfruen i første { … }etage får jeg vel sende { … }op noget af dette – Jeg { … }vanker forøieblier nu meget hos en rig Jøde {E}doctor Elias, en meget god ven af Ibsen – Jeg har allerede været der flere gange i middagsselskaber – Når jeg kommer hjem kan jeg endnu ikke si – Jeg håber I lever vel alle»
Munchmuseet, MM N 806.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 24.10.1894. Se s. 2
«Jeg { … }traf mange hyggelige {f}Folk – Hos Grev Prozor {I}( har som oversætter Ibsens arbeider i Paris) inviterte mig på en flot Middag sammen med Lugné Poé»
Munchmuseet, MM N 812.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 10.1895. Se s. 2
«Jeg var idag sammen med Ibsen der var meget intereseret Altså telefonerer jeg i morgen.»
Munchmuseet, MM N 895.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 17.11.1905. Se s. 4
«{Jeg}Det {havde}skulde være morsomt om Laura Bjølstad kunde hilse Ibsen fra mig på en eller anden Måde – han var jo så yderst ælskværdig mod mig – men uheldigvis netop da jeg fik den længe varende Influenza blev der lidt { … }Ugreie – Lige efter fik han osså sin Sygdom –»
Munchmuseet, MM N 1649.   Brevutkast fra Edvard Munch til Walfrid Wasteson. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg kunde muligens holde Udstilling hos Dem af en Række store Dekorative Arbeider Ibsen, {Bjørnson}NietszheBjørnson som Folketaler – Lie som Jonas Lie og { … }hans Værke – { … }en Del Dekorative Udkast til Universitetssalen{–}: En circaDet30 store Dekorative Arbeider – Dertil kommer Portrætter af kjendte Kristianiafolk og en Række Malerier – { … }og Tegninger – Det vilde blive»
Munchmuseet, MM N 1908.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 27.12.1908. Se s. 3
«Jeg læser atter Ibsen og læser ham som ‹ny› – jeg kan ikke se annet end at { … }han er storartet – AproposF. Ex. Per Gynt – læste vi ikke tidligere Per Gynt – alene s{ … }om {y}ung – mest den uvørne Galning og med Beundring? som sådan?»
Munchmuseet, MM N 2094.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«Dostojevski har havt uendeligt meget at si for mig – Mer end mange andre tilsammen Ibsen og Dostojevski tror jeg er de vigtigste.»
Munchmuseet, MM N 2117.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1939. Se bl. 1v
«Ja jeg sier som Ibsen sa til Brandes: – Vi får snakke om disse ting når vi træffes – Han vilde ikke gi sig ut skriftlig.»
Munchmuseet, MM N 2523.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ernest Thiel. Datert 1907–1908. Se bl. 1r
«Det er ikke min Mening at male Ibsen og Bjørnson så det får nogen Lighed med Nietzsche som Billeder – Det er blot den brede dekorative Malermåde jeg vil benytte –»
Munchmuseet, MM N 2523.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ernest Thiel. Datert 1907–1908. Se bl. 1r
«Jeg maler Ibsen siddende ved et Vindue og stirrende gjennem Taageskyer af Røg – Bjørnson som Taler – Som Taler har Bjørnson gjort Indtryk på mig – ikke s{ … }å meget som Digter –»
Munchmuseet, MM N 2561.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Datert 1906. Se bl. 1v
«ausfuhren (grosze Gemalden von NietszeHenrik Ibsen) und eine Reihe von bedeutende Werke unter vollendung – und ich musz Ihnen sagen Sie mir { … }sehr in meine Arbeit storen durch Ihre unverstandliche Behauptungen»
Munchmuseet, MM N 2700.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se s. 2
«So mit Rodin mit sein «Hölle» (Zuletzt ist jo die { … }Ideen dieselbe) es war auch ein Art Lebensfries) So ging es wohl auch Ibsen selbst –»
Munchmuseet, MM N 2700.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se s. 3
«{ … }Fur mich ist es sehr intressant dass ich Ibsen in 1895 die Lebens- fries (o{ … }der die meisten Gemalden davon) gezeigt habe – Ich hatte damals die Gemalde {an}in Christiania ausgestellt – Man hat damals sogar mit Polizei ged{ … }roht –»
Munchmuseet, MM N 2700.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se s. 3
«Ibsen hat es sehr intressiert – Besonders muzte ich ihm genau erklären das Bild 3 Weiber (3 Weiber und ein Mann{–}) reproduciert in das letzte Buch uber «Munch» bei Cassirer)»
Munchmuseet, MM N 2700.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se s. 3
«Ich habe ihm damals ausdrucklich das schwarze Weib alz Nonne betitlet – 1899 ist das Werk Ibsens{w}Wenn die Toten»
Munchmuseet, MM N 2724.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Datert 3.2.1924. Se s. 2
«Diese Gemalden waren ja alz ein ganzes gedacht – Lange habe ich diese zusammengehalten aber leider zuletzt habe ich einige Arbeiten dann an Galerien in Bergen und Kristiania verkauft – Damit war jad …  es zersplittert und es lazt sich schwer wieder gut ma{ … }chen – So ging es der Bildhauer in «Wenn die Toten erwachen» So mit Rodin und sein Hölle – was auch ein Art Lebensfries war – Und auch mit Ibsen»
Munchmuseet, MM N 2724.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Datert 3.2.1924. Se s. 2
«– Intressant ist es dasz ich Ibsen 1895 den Gemaldenreihe gezeigt habe und dasz es ihm sehr intressierte –»
Munchmuseet, MM N 2724.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Datert 3.2.1924. Se s. 3
«Ich habe { … }Ibsen damals der Bild erklart – und habe das schwarze Weib alz Nonne betitlet – Es hat ihn besonders intressirt – 4 Jahre nachher hat Ibsen «Wann die Toten erwachen» ausgegeben»
Munchmuseet, MM N 2724.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Datert 3.2.1924. Se s. 3
«Ich habe { … }Ibsen damals der Bild erklart – und habe das schwarze Weib alz Nonne betitlet – Es hat ihn besonders intressirt – 4 Jahre nachher hat Ibsen «Wann die Toten erwachen» ausgegeben»
Munchmuseet, MM N 2765.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert kvinne. Ikke datert. Se s. 4
«Ich habe auch ein grosze dekorative Arbeit fur ein Universitet in Anfang – – Ein Bild wird Ihnen interessieren – Auf ein Hugel { … }(Parnass) s …  sitzt mehreren {G … }Männer uber die Wolken – aus die Luft { … }zieht man durchsichtige Genien whelche die { … }Mannern umarmt und liebkost – Es sind alte Ibsen, dann sieht man Sokrates»
Munchmuseet, MM N 2843.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 6.7.1906. Se s. 1
«Du vil vel ikke gjøre mig den Tjeneste at gå ind til en Boghandel og bestille 4 Portrætter af Ibsen (De bedste og alle forskjellige og en face)    Jeg tænker at male et dekorativt»
Munchmuseet, MM N 2843.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 6.7.1906. Se s. 2
«Billede af Ibsen – Ligeledes vilde jeg gjerne have liden Bog med forskjellige Afbildninger af fra Norge – Specielt Fjorde – Det bedste er vel en liden Reiserute over Norge –»
Munchmuseet, MM N 2959.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1.1939. Se bl. 1v
«Jeg får diverse breve fra flygtninger Idag fik j{ … }eg brev fra Theodor Wolf der er i Nizza – Fru dr. Elias bor på hotel ‹Ro{ … }ndo› – Jeg har ennu ikke kunnet besøge hende – Dr. Elias var Ibsens bekjendte oversætter og H …  huset var  …  gjæstfrit mod skandinaver …  – Der kom Strindberg og Gunnar Heiberg man skulde være lidt hyggeli mot hende»
Munchmuseet, MM N 3014.   Brev fra Edvard Munch til Christian Gierløff. Datert 19.3.1908. Se s. 2
«Jeg kan jo trykt si med jegIbsen – Jeg tar Landet med mig hvor jeg går – for jeg fik da føle {v}både Kulden og Isen og { … }den hårde Stein – om jeg end ikke netop var i F så meget i Fjeldene – Det var virkelig samme Enig{ … }hed blandt alle Partier Bohemer – Liberale Borgere og Præster om at skjoldtrykke mig – som det var om at have et frit Norge – Alt»
Munchmuseet, MM N 3252.   Brev fra Edvard Munch til Sigurd Høst. Datert 13.6.1934. Se s. 1
«Jeg skulde gjerne havt en prat med Dig om Ibsen som så mangen gang. Han er»
Munchmuseet, MM N 3333.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 1906. Se bl. 1r
«Vil Du gjøre mig nok en Tjeneste – Hvis Du kan huske Dig et Interieur der passer til den store Salen i Gespen Gjengangere af Ibsen samt Stoler Borde Betræk og lignende  … rde Du mig en stor»
Munchmuseet, MM N 3454.   Brevutkast fra Edvard Munch til Max Reinhardt, Deutsches Theater. Datert 16.11.1909. Se s. 2
«– Ich denke so lange Zeit zu leben um mi{ … }ch ganz zu erholen – Ich habe war diesen Summer eine Reise nach Bergen und uber die Gebirgen gemacht. Oft habe ich denn an unseren Plänen gedacht – Skitsen fur Per G{ie}ynt Kommentar – Rosmersholm und annere Stucken von Ibsen – Wundervolle Motiven – Moglich ware es dasz ich einmal was machen konnte –»
Munchmuseet, MM N 3472.   Brevutkast fra Edvard Munch til Commeter'sche Kunsthandlung. Datert 1906–1908. Se s. 1
«Ich bin gezwungen in unsere gegenzeitige Interessen zu bitten das Sie in die geschaftliche Sachen nicht { … }so viel Umstande machen – alz ich Ruhe brauchen fur die viele groszen Arbeiten ich in Ausfuhrung habe – Auszer die Kolosal– gemalden von Nietcze und Henrik Ibsen»
Munchmuseet, MM N 3519.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Billingstad  … Ibsen»
Munchmuseet, MM T 2760.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1891–1892. Se bl. 39r
«Jeg spiste alene på Grand sad inderst inde i salen – Jeg skottet bort af og til på Henrik Ibsen som sad til høire { … }for mig –»
Munchmuseet, MM T 2785.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1908. Se s. 48
«(Gjengangere Kommentar af Ibsen Regine Kommentar de‹n› friske Blod»
Munchmuseet, MM T 2785.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1908. Se s. 83
«ZolaMaupassantVol Efterdønninger fra Volt{ … }aireRouseauDarwin i England – – {E}Georg BrandesBjørnsonIbsen {G}Alexander Kjelland og osså Ibsen – som dengang opfattedes som { … }Realist»
Munchmuseet, MM T 2803.   Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 44
« Jeg fødtes i Rom ophostet af Ibsen{ … }efter {at}han havde drukket for meget Chianti – Jeg kom til Verden som en Gul Potet –»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 166 (PN 203).   Brev fra Edvard Munch til Julius Elias. Datert 1893. Se s. 2
«Jeg har for en Tid siden talt med Ibsen – og har bragt ham Deres og Deres Frues Hilsen hvilket han var»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 753).   Brev fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Datert 1909. Se s. 4
«– Jeg har tænkt at la Ravensberg komme ned og hjælpe mig – så er da en Periode af en ret besynderlig af mit besynderlige Liv afsluttet – Ja jeg forstår da nu tilgavns Bøigen i Per Gynt KommentarIbsen har set meget –»